Hvis du har kommentarer så skriv til Arne Mårup amaa@esenet.dk Hvis du vil printe siden ud se her

	Tag ordet i munden! Tale ved konfirmation i Hjerting kirke 2008
	Kære konfirmander
	Men inden vi skilles, har jeg en lille ting til jer; jeg har jo lovet jer en gave - det skal I også få - men der følger også lige et par ord med: Det siges, at man bliver hvad man spiser, det tror jeg ikke på. Hvis jeg kun spiser knækbrød, bliver jeg så et knækbrød? Så enkelt er det ikke. Men jeg tror at et menneskes liv langt hen ad vejen formes af, hvad vi tager i munden, ikke bare af mad, men af ORD.
	For det er ikke ligegyldigt, hvad vi tager i munden af ord. Men der er ikke noget i verden, der har så stor magt som ord. Ord kan skabe liv - og ord kan slå ihjel! Bare tænk på, hvordan vi starter dagen: Hvis nogen her til morgen har sagt: "Hold fast, hvor ser du dog ud!" - så føler man sig morgengrim lige fra starten. Hvis nogen derimod har sagt: "Hvor ser du godt ud" - så tænder det et lys i os, som måske kan holde hele dagen. Jo, ord gør forskel. Ord kan gøre en enorm forskel.
	Og så er det altså at min gave til jer kommer ind. Jeg har glædet mig til at give jer den,og det er oven i købet lykkedes mig at holde mund overfor jer og de voksne om, hvad det er. Men nu behøver jeg ikke at tie stille længere: Her er min gave til jer: En pose med tolv bolcher! Nu tror I måske, at det er hold-kæft-bolcher for at få jer til at tie stille. Det kunne jeg måske nok have haft lyst til at give jer et par gange undervejs i undervisningen! Men på den anden side, så har I måske også haft lyst til at give mig et hold-kæft-bolche engang imellem når jeg snakkede for meget og lyttede for lidt. Nej, det her er tolv særlige bolcher For på hvert bolche står et ord. Selv om det er små bolcher, er det store ord, der står på dem. For alle jer ikke-konfirmander, der ikke har fået en pose bolcher kan jeg fortælle, at de ord, der står, er: NÆRVÆR - LIV - LYKKE - FRIHED - VILJE - SKØNHED - MOD - TILLID - GLÆDE - TRO - HÅB - KÆRLIGHED Tolv gode ord, tolv store ord - og bogstavelig talt også tolv søde ord. Og ligesom det er lækkert at tage et godt bolche i munden, så kan det også være lækkert at tage gode ord i munden. Man taler jo også om at tage ord i munden - eller "smage på ord".
	Ord skaber liv Det er vigtigt, hvad vi mennesker tager i munden af ord. Ord kan jo gøre godt. Ord kan gøre en forskel. Ord har større sprængkraft end dynamit. Ord kan slå ihjel - og ord kan skabe liv. Det allerførste vi hører om i Bibelen er jo, at Gud skaber liv. I begyndelsen er verden øde, tom og mørk. Men så taler Gud sit ord ud i mørket, og der bliver lys. Vi hører altså, at Gud kan skabe liv med sit ord. Vi mennesker er jo ikke som Gud. Vi kan nok ikke rent fysisk skabe lys. Og alligevel kan vi med de rigtige ord tænde lys i hinandens sind, gøre verden større, rigere og mere retfærdig. For mange år siden, da jeg var stor dreng, var jeg med i FDF i den by, jeg kom fra - vi var en masse store drenge og lavede en masse spændende ting og vi var meget dygtige. Ja, der var faktisk ingen, der var så dygtige som os. I bakspejlet kan jeg se, at vi har nok været temmelig utålelige og selvoptagede at være sammen med. Det tror jeg også, at vi vidste, men vi var nok ligeglade dengang. Tonen imellem os var også hård, det gjaldt om at være hurtig og hård i replikken. Men en dag ændrede det sig for mig. Vi lå to store drenge i et telt og talte om vores FDF-arbejde. Og den anden begyndte så at fortælle om noget, der ikke gik så godt for ham. Noget han havde svært ved, og som slet ikke lykkedes. Jeg blev helt stum, for vi plejede jo kun at fortælle hinanden, hvor meget check vi havde på alting...men jeg kunne jo godt genkende det han sagde, det var nogle af de samme ting, jeg selv havde svært ved...og så fik vi delt noget af det, der var svært. Det var en stor opdagelse at gøre for en hård hund som mig. Nu var der ikke så meget facade og hårde replikker. Der var måske en anden og bedre måde at være sammen på end bare det at være hård. Måske kunne vi bruge hinanden på en bedre og ærligere måde.
	Store ord.Vi danskere er tit lidt forsigtige med at bruge store ord. Det kan der være gode grunde til, de store ord kan jo godt blive lidt slidte, hvis man bare slynger omkring med dem. Og så er det at bruge gode ord noget, der gør os sårbare. Hvis man bruger bløde og rare ord og fortæller noget om det, man holder af, det, der betyder noget for en. så kan de andre let grine af mig og det, jeg kan lide. Hvis man er hård og lukket og bare bruger hårde ord, kan ingen såre os, tror vi. Det er nok derfor vi bruger de hårde ord - fordi vi er bange for at nogen sårer os. Men sæt nu at ingen turde bruge de store og gode ord:- hvor ville verden dog være et grimt og kedeligt sted!
	Her i kirken er det i orden at bruge de store ord. "Tag ordet i munden / og elsk det fra grunden" hedder det ligefrem i en salme. Både i glæde og sorg har vi lov til at bruge de allerstørste ord i kirken, ord som de tolv i posen og flere andre. Og vi kan altid komme igen her i kirken og høre de gode og store ord. Kirken er bygget for at der er et sted, hvor vi kan bruge de store ord, især hvis de er blevet væk for os.
	Til familierne: Men jeg håber også, at I i familierne vil benytte dagen i dag til at tage store og søde ord i munden. Dagen i dag er måske lejligheden til at I kan sige noget af det gode, I går og tænker om hinanden til hinanden. Jeg håber, at I får lyst og mod til at sætte ord på noget af det gode, I deler eller har delt med hinanden. Hvad I tænker, tror, håber og ønsker for hinanden. For det er der altid brug for. Især er der måske brug for det nu i de år, hvor I konfirmander bliver store og selvstændige. Sommetider tror voksne, at nu kan de unge alting selv, de unge går og laver så meget, som forældrene ikke kan følge med i eller har forstand på. Så slipper man let kontakten og kommer til at leve i hver sin verden. Men jeg tror, at det måske netop nu, at der især er brug for, at man i familien giver sig tid til hinanden. Giver sig tid til at lytte. Det er ikke så let, som det lyder. Vi har alle sammen vores begrænsninger og vores at slås med, både konfirmander og voksne. Man kommer så let i forsvarsposition, når der er problemer, så man enten snakker udenom eller går til modangreb. Man vil hellere tale end lytte.
	Derfor siger jeg til jer voksne: Tag et bolche i munden!. Måske kan I ligefrem få et af jeres søn eller datter, for eksempel det bolche, der står "Nærvær" på. For så længe I har det i munden, kan I ikke tale, og det er sommetider godt. Lyt i stedet til hvad jeres unge vil sige til jer! For jeres unge har brug for jer - selvfølgelig på en anden måde end dengang de var små, men selv om de bliver voksne og selvstændige, har de stadig brug for jer som nærværende voksne, fordi vi alle har brug for nærværende mennesker omkring os. Mennesker, der holder af os, holder ud med os og som holder om os, også på de besværlige dage. Og til jer konfirmander vil jeg sige: Prøv også at tage de gode ord i munden. Prøv også at tage de gode ord ind i jeres liv. Sæt ord på jeres håb, tro, længsler, jeres drømme om nærvær og kærlighed. Sæt ord på alt det, der hverken kan måles og vejes, købes eller sælges, men som giver jeres liv den inderligste betydning og mening og giver den rigtige smag til jeres liv: NÆRVÆR - LIV - LYKKE - FRIHED - VILJE - SKØNHED - MOD - TILLID - GLÆDE - TRO - HÅB - KÆRLIGHED Til lykke med konfirmationen.

Sat på Præstesiden http://home3.inet.tele.dk/agerbo/ af præst Mogens Agerbo Baungaard email