Hvis du har kommentarer så skriv til Charlotte Ekstrand CE@KM.DK Hvis du vil printe siden ud se her

	Da jeg sad forleden dag sammen med mini-konfirmanderne - de skulle male nogle billeder. Så måtte jeg pludselig tænke, at det var ligegodt pokkers. Ved den ene ende af bordet sad en pige og sang: "Du har slet ikke noget tøj på, men det der ingen andre der kan se. De tror jeg går og glor på vinduer, men jeg tænker kun på dig og det." Og ved den anden ene af bordet sad en anden pige og sang: "Du er, den eneste jeg holder af. Fylder op min hele dag. Min hele dag." Det var et helt surrealistisk scenarium at sidde der med børn, der sang mine sange. Og det kunne for så vidt lige så godt have været jer. Bortset fra I er lidt blufærdige, så lige i disse år går I ikke og synger så meget. Men I har - sammen med stort set resten af nationen - disse sange på hjernen. Min generations sange. Jeg kan tydeligt huske min første News koncert. Jeg har lige været et par år ældre end jer, og jeg kan huske jeg sad på mit værelse og skrev på en engelskopgave, som jeg ikke rigtig gad. Og så kom min bedste ven forbi og han havde på en eller andre måde scoret et par News billetter. Han var den type der kunne få fat på alt muligt. Jeg ved ikke om det altid var på helt lovlig vis. Og han var totalt skudt i Søs Fenger - det var alle drenge dengang. Og hun var også ret lækker. Og vi stod alle sammen med tårer i øjnene og lighterne i hånden, da hun sang "Du er". Året efter var jeg til en mere skelsættende koncert. Det var Grøn koncert i 1985. Det var dengang de grønne koncerter kun lige var begyndt. Der var 1 scene og 1 fadølsbar. Og det var det. Og hvis man skulle tisse, måtte man sætte sig ud i en busk. Og det var gratis. Og der var ikke flere tilskuere, end at man sagtens kunne gå op og stille sig i forreste række uden at genere nogen undervejs. I dag er Grøn koncert jo blevet en mini udgave af Roskilde festivalen, og der er lige så meget mad og merchandice som der er musik. Nå, men dér hørte jeg Marquis de Sade for første gang. Og blev fuldstændig tryllebundet. Og hvis I ikke ved hvem Marquis de Sade er, er det det band Anne Linnet var en del af, dengang hun skrev "Glor på vinduer". Et fantastisk orkester, der dengang var banebrydende på den danske rockscene. Og hvorfor er det nu I går rundt og synger mine sange. Mit hjerteblod. De tekster og melodier, der har formet mig og min generation. De forbilleder og samfundsrevsere jeg har haft. Altså det ville svare til at jeg og mine kammerater havde gået rundt og sunget Elvis eller Tommy Steele, var vi var unge. Og dem ved I overhovedet ikke hvem er, men I kan spørge jeres bedsteforældre, for det var deres ungdoms idoler.
	Men skurken i dette forvirrende foretagende, hvor tidsaldre mødes på tværs af generationer, det er jo det berømte og berygtede TV program der har rullet over skærmen i år, nemlig X-factor. Programmet som store dele af familien Danmark har siddet klistret til. Børn, forældre og bedsteforældre har fredag efter fredag set håbefulde folk dyste i en sangkonkurrence, hvor ingen rigtig vel ved, hvad man gik efter. Man skulle have X-factor. Man skulle have det der udefinerlige, uindfangelige, uovertrufne, ubeskrivelige Extra. Noget der var ud over det sædvanlige. Noget der sprængte rammerne for hvad vi ellers lige går og forventer og forestiller os. Noget, der kommer bag på os. Noget der betager os og fanger os ind. X-factor. På et splitsekund er denne tvivlsomme størrelse gået hen og blevet et begreb, der er integreret i vores sprogbrug. Jeg så en jobannonce i avisen forleden dag, hvor man søgte medarbejdere med X-factor! Med hvad man end kan sige om X-factor, så har det dog afstedkommet dette ene positive. At I har fået en rigtig god musikalsk opdragelse. At I har lært jeres forældres generations musik at kende. Ja, der er ganske enkelt blevet skabt Evergreens nu.
	Hvorfor er det så jeg står her og er lidt loren ved det der X-factor. Står og er lidt tvivlsom overfor et koncept som hele nationen elsker og har slugt råt. Kan man da ikke bare ta' det for hvad det er? God fredags underholdning! Tjoo, måske. Men der er bare ved det, at selvom det kun er underholdning, så stikker det alligevel dybere. Det gør noget ved os som mennesker, at vi kigger på den ene konkurrence efter den anden. Det ene talentshow efter det andet. Det ene udskillelsesløb efter det andet. Det gør noget ved os at medierne kun hylder det unikke, som i vores tid gerne er forbundet med noget ungt, smukt og musikalsk. Det gør noget ved os at vi konstant bliver bildt ind, at man kun er noget, hvis man kan få en plads på TV i bedste sendetid og formår at bjergtage og tryllebinde hr. og fru Danmark. Det gør noget ved os, og ved jer unge mennesker især, at I får at vide at I skal have X-factor, hvis I skal blive til noget. Hvis I skal frem i verden. Det gør noget ved jer, at I vokser op i et samfund, hvor kun det der kan sælge billetter, kun de talenter der kan få en plads på skærmen, får lov at skabe værdierne i tilværelsen. Det gør noget ved jer, at kun det ganske særlige, det individuelle, det extreme dyrkes. For det betyder, at der ikke er plads til ret mange af os.
	Faktisk er X-factor et ældgammelt fænomen. Jeg ved ikke hvorfor DR tror de har opfundet noget nyt. For X-factor, det er lige præcis hvad vi har her i kirken. Men her mødes vi om en X-factor som vi alle har del i. Og ikke bare nogle få udvalgte. Nemlig den Kristus-factor, som vi alle sammen har fået givet i gave ved dåben. Og som disse unge smukke mennesker nu lige om lidt skal bekræfte. Kristus-factor. Eller vi kan også vende x'et lidt rundt og kalde det kors-factor. Det kors Jesus døde på. Det kors mange af pigerne i dag sikkert bærer om halsen. Det kors alle de unge her fik tegnet over deres ansigt og deres bryst, da de blev døbt for en 13-14 år siden, som et løfte om at de skulle tilhøre Jesus Kristus. Så X-factor - Kristus factor, har I alle sammen. Ikke fordi I kan synge så hele landets hjerter smelter. Ikke fordi I kan spille fandango for åbent tæppe. Ikke fordi I er smukke, sådan som det efterspørges i de talrige model-konkurrencer der også løber over skærmen. Ikke fordi I er kvikke i pæren, som det efterspørges i de talrige quiz-programmer vi også står model til. Ikke fordi I på nogen som helst måde har talenter der kan få jer gennem diverse Tv-selskabers nåleøje. Men fordi I er Guds børn. Fordi I er Guds elskede børn, der har fået X-factor i dåbsgave. Og dermed hver især er noget ganske særligt. Og den X-factor skal I huske på. I skal tage den med jer ud i livet og I skal stole på at den gør jer til noget særligt. Og I skal stole på, at den giver jer styrke til at klare alle de strabadser I møder på jeres vej. I er godt på vej til at kende til at livet kan tage sig ud i mange forskellige farver og former. At tilværelsen er et parløb mellem glæde og sorg, medgang og modgang, kærlighed og had, nat og dag. Der stilles store krav til jer. Mange forventninger I skal opfylde. Mange beslutninger der skal tages. I går på den line, som vi netop har sunget om, som er så fint et billede på den balancegang det er at komme gennem tilværelsen. At vi er nødt til at kaste os ud i livet. Nød til stå frem, nød at blande os, nødt til at turde. Vi får kun livet, hvis vi tør gå gennem det, skridt for skridt. Men hvis ikke vi finder os nogle fixpunkter. Hvis ikke vi sørger for at holde et fokus, som kan være base for at vi kan klarer os gennem tilværelsen. Så er chancen for at skvatte ned fra den line, som livet er, temmelig stor. Men I har netop også et sådan fixpunkt. I har den X-factor jeres Gud og Skaber har givet jer. Og den kan give jer tillid og selvtillid og stolthed og kærlighed og frimodighed, til at turde tage livet på jer. Så glem aldrig at I har Kristus i ryggen. Den Kristus som I nu kender så godt, fordi vi har prøvet at finde ud af hvad han er for en størrelse, i de timer vi har tilbragt sammen har gennem det seneste år. Tak for den tid vi har haft. Vær sød at kigge forbi kirken her engang imellem. Nu er I blevet så gode til at gå i kirke at det ville være dumt at glemme det igen. Rigtig hjertelig tillykke. Amen.

Sat på Præstesiden http://home3.inet.tele.dk/agerbo/ af præst Mogens Agerbo Baungaard email