Hvis du har kommentarer så skriv til Kirsten Kruchov Sønderby KKS@KM.DK Hvis du vil printe siden ud se her

	5.s.e.påske
	Kære Gud, lad der aldrig ske dem noget ondt.Hvor ofte har jeg ikke tænkt sådan, midt i det glimt af glæde, som man kan få når man ser på dem man elsker. Sine børn, sin familie, de gode venner.
	Bettebarnet i ens arme, som ser på en og i smilet åbner munden firkantet og tandløst i glæde over at "hør dig kender jeg da"Eller de store frække som netop har opdaget at de kan charmere en til næsten hvad som helst, med skæve grin og kvikke bemærkninger.
	Og så er det, det rammer en, lige der hvor brystkassen udvider sig af al den luft der er i kærligheden og stoltheden, at noget ondt kunne ske. Kære Gud lad det aldrig ske. Hold fast i dem Gud. Hold sammen på os. Lad intet ondt skille os ad.
	Man bliver jo så glad for dem. Børnene. Og sådan kan det såmænd også være med ægtefællen, kæresten, familien, vennerne. Det kan gå sådan at man bliver helt glad for dem også.
	At kende og elske nogen er det vi lever af og for. Og så er det også det farligste der findes for når vi elsker kan vi såres. Og vi kan miste og vi kan stå magtesløse ved siden af de elskede med hænder og hjerter der brænder efter at hjælpe og værne, og sande at vi ikke kan gøre noget.
	Da kan det være sådan at bøn er det eneste der hjælper. Kære Gud. Tak for dem du gav mig at elske. Du ved hvor gerne jeg vil at de skal leve og have det godt. Du må hjælpe mig og dem. I Jesu navn, amen
	Som vi ber for vore kære sådan ber Jesus for os.Det evangelium, det glade budskab jeg netop læste for os, er Jesu bøn for sine disciple og os. Det er evangelisten Johannes der har udformet det, sådan som han har fået det fortalt og når han skriver, så gør han det altid meget filosofisk og poetisk.
	Men pointen er at som vi ber for vore kære sådan ber Jesus for os. Det finder sted skærtorsdag aften. Jesus og disciplene sidder sammen ved bordet. Denne aften beskrives meget indgående af Johannes. Han fortæller om hvordan Jesus vasker disciplenes fødder, hvordan han fortæller, deler brød og vin, fortæller flere ting og til sidst hvordan han ber til sin far Gud.
	Læser man disse fem kapitler af Johannes evangeliet så bliver det tydeligt for èn hvordan kærligheden, venskabet, hele tiden står og dirrer i luften,som en violinstreng spændt ud mellem glæde og sorg, klar til at briste langfredag.
	Den bøn vi hører i dag rummer det hele.
	Først taler Jesus om sin egen rolle. Sin gerning i livet. Han har levet og gjort det han skulle gøre. Fra resten af evangelierne ved vi hvad det var. Vi kan læse om hvordan han helbredte de syge, gav de sultne mad, og om hvordan han altid stod fast i sin kamp for sandhed mellem mennesker og mellem mennesker og Gud.Sådan har han levet og nu er timen kommet, hans sidste timer.For Jesus skal herliggøres. Han skal ophøjes, gøres til det mest vidunderlige der findes, og meningen er at hvert eneste menneskebryst skal fyldes med luften fra hans kærlighed. Det underlige og modsætningsfyldte er at det sker ved at den helt konkrete ophøjelse han får er ophøjelsen ved at hænge på et kors hvor han dør
	- og siden var der nogen der blev ved med at påstå at han blev levende igen.
	Og her skærtorsdag aften, insisterer han på at kalde det herlighed og herliggørelse.Så taler han om de mennesker han har hos sig. Han siger "Jeg har åbenbaret dit navn for de mennesker du gav mig fra verden. De var dine, og du gav dem til mig og de har holdt fast ved dit ord, nu forstår de at alt hvad du har givet mig er fra dig."
	De mennesker Jesus har omkring sig betyder noget særligt for ham. De er dem der ved hvem han er, at han er Guds søn og èt med Gud. De forstår det og de holder fast i Guds ord.
	Det er han glad for og taknemmelig for, og derfor må han også bede for dem, nu hvor han snart må sige farvel, fordi han skal dø. Derfor er det at han må sige til sin far : "hold dem fast ved dit navn, og lad dem være èt ligesom vi er det"
	Jesus som er Guds søn og èt med Gud ber til sin far Gud om at Han må holde fast i de mennesker der er Guds mennesker og gøre dem til èt med hinanden og med Ham.
	Hvis jeg skulle tegne dette her for nogen, så ville jeg tegne Jesu bøn som et bånd, eller en tynd line, der snoede sig fra hans hånd, mund og hjerte, til og fra Gud og ud mod alle mennesker. Et bånd der binder os til ham og til hinanden. Et bånd som knyttes til os når vi bliver døbt.Jesu bøn for os er et kærlighedens bånd, en line af håb, som binder os til ham og til Gud og til hinanden.
	Når vi ber til Gud vores far, og slutter "i Jesu navn, amen" så rører vi ved dette kærlighedens bånd, vi trækker i kærlighedens line. Som en dykker trækker i sin livline for at komme op og få luft.
	Vi skal altså be til Gud vores far i Jesu navn.Ikke fordi Gud er en slags Jukebox, som spiller den plade hvis nr vi fik trykket på. Sådan virker det ikke. Ikke engang Jesus fik det han ønskede. Da han bad i Getsemane have senere den torsdag, bad han om, om ikke han kunne blive fri for at dø.Allerede mens han sagde den bøn højt til Gud vidste han nok godt at Gud ikke ville standse verdens gang for at forhindre sin søns død. Ligesom vi ved at Gud ikke standser verdens gang for at forhindre at vi eller vore kære dør.
	(Døden, den tilfældige og den forvoldte hører med til vores verden. Derfor har det også siden Guds søn døde været en af de mest trøsterige tanker for mange at han var dér, at efterklangen af hans stemme endnu klinger i ethvert gravmørke.)
	Men selvom Jesus ikke kunne få Gud til at spille en anden melodi end den dødens melodi som mennesker havde sat i gang, så fik det ham ikke til at holde op med at bede til Gud. Og det så ud til at han fandt stor kraft og stærkt mod i sine bønner.Kraft til at leve den tid og time som han havde tilbage, selvom den var lidelsesfyldt og mod til at dø da timen var inde.
	I dag er det glædelige budskab til os at Guds egen kære søn ber for os. Han lægger sit kærlighedens og håbets bånd om os, binder os til sig og til hinanden.Det er ikke så underligt at han finder på det. Han gør det fordi han er glad for de mennesker som kender ham og holder fast i ham. Sådan som vi er glade for dem der kender os og holder fast ved os.Og som vi kan have brug for at lægge vores tanker, glæde, bekymring og ønsker i Guds vor Fars hånd, sådan måtte også Jesus give sig i Guds vold og sige din vilje ske.
	Måtte også vi når vi beder til Gud vor herre Jesu og vor far, mærke det håbets og kærlighedens bånd som Jesus lagde om os og deri finde mod til at leve og elske, glædes og sørge og når vores time er kommet; kraft til at dø. I Jesu navn, Amen

Sat på Præstesiden http://home3.inet.tele.dk/agerbo/ af præst Mogens Agerbo Baungaard email