Hvis du har kommentarer så skriv til Kirsten Kruchov Sønderby KKS@KM.DK Hvis du vil printe siden ud se her

	Konfirmation'08
	Kære Konfirmander, kære forældre og kære konfirmationsmenighed. (læn jer tilbage og slap af, det bliver en laaang tale, dette her)
	I dag er en stor dag. Her i kirken sidder ti skønne unge mennesker som dagen i dag drejer sig om. Vi som er her i kirken er kommet fordi vi kender og holder af en af lige præcis disse 10 unge mennesker. Nogen af os er endda så heldige at vi kender dem alle 10.Det er en stor dag fordi vi i dag fejrer at vi står på tærsklen til noget nyt. Den baby I kære forældre bar på armen, det barn i cyklede med i cykelstolen bag på cyklen, den stolte dreng eller pige I fulgte i skole en sensommermorgen, det barn er nu på vej til at blive voksen. Det fejrer vi i dag med gudstjeneste, fest og gaver. Under ét kunne man sige at sådan en festdag handler om at give det unge menneske alt muligt godt med sig til fremtiden.
	Og noget af det største, vigtigste og bedste man kan give et menneske med på vejen er store og gode ord. Ord om det som er vigtigt i livet, ord om det som betyder allermest.
	(og nej Rolf, det er ikke ord som BMW, Ferrari eller Mac Donalds jeg taler om, og nej Torben det er ikke ord som Deutsch Fahr, John Deere eller Fendt jeg taler om, og Nej Kamilla og Nikolaj, det er heller ikke G-Star eller Dolce and Gabana, jeg mener...)
	Nej det jeg taler om er de virkeligt store ord. Ord som TRO, HÅB og KÆRLIGHED. Og det er jo lige præcis de ord som er kernen i det som vi sammen har arbejdet med, læst om og set og sunget, nemlig kristendommen. Den kristne tro som I i dag konfirmeres i.Kristendom handler ultrakort fortalt om at Gud skabte himlen og jorden og satte Adam og Eva midt i dette paradis. Han elskede sine mennesker, de var så vidunderlige og gengældte af hjertet hans kærlighed og Gud nød hver aften at gå en tur i haven og tale med dem. Men der var én ting han havde sagt at de ikke måtte gøre og det var at spise af træet til kundskab om godt og ondt. Men, og sådan er det jo med mennesker (også i konfirmationsalderen) det man siger til os at vi IKKE må, det er noget af det sværeste at lade være med at gøre.Så da Gud en aften kaldte på Adam og Eva så kom de ikke, de gemte sig for ham, for de havde spist af træets frugt og alting var forandret. De havde lært skammen og skylden at kende og de var begyndt på dette her med at spekulere over sig selv, om de nu var gode nok og hvem de selv var og alt det andet som vi kender fra os selv.
	Og Gud blev rasende. Fuldstændig vildt rasende. Han havde jo aldrig før prøvet at blive såret og svigtet af nogen han elskede. Så han smed dem ud af haven. Og sagde til dem at før end de blev som de var før, så kom de ikke ind.Og udenfor porten satte han to keruber med flammesværd.Ude i verden måtte menneskene til at leve hvor der også var ondt. Pludselig skulle de lære smerte, død, had og slid at kende.
	Nu gik der nogen tid. Efterhånden savnede Gud sine mennesker mere og mere. Sådan går det jo, hvis man kun vil være sammen med de perfekte og de rene, så bliver man frygtelig ensom. Så han sendte profeter til menneskene, budbringere som skulle sige at hvis menneskene levede op til lovene og de regler han gav dem, så ville de kunne komme hjem til ham i paradisets have.Men selvom der vel var et par eneklte stykker som Moses eller Esajas som kom ind i haven, så syntes Gud stadig der så tomt og trist ud. Han drømte om at alle mennesker skulle samles der i haven med ham.
	Til sidst besluttede han sig for at sende sin egen søn. Han blev født af en menneskekvinde og levede et menneskeliv og det budskab han havde med var helt kort sagt : Alle lovene og reglerne gælder stadig, de er gode for jer, OG hvis I ikke kan leve op til dem, så skal det ikke længere skille os ad. Jesus døde fordi han sagde det. For dem der kæmpede for at overholde reglerne og lovene blev rasende over at høre at man bare kunne komme ind uden at holde dem. De slog ham ihjel på verdens første langfredag.Men da han var død var det første han gjorde at marchere lige hen til porten ind til paradisets have, smække porten op på vid gab og sætte keruberne på pension.
	Påskemorgen vendte han tilbage til livet på jorden. Og han fortsatte med at invitere alle der ville høre på ham med ind i paradisets have. Siden gav han det job videre til sine disciple og til alle som havde troet det. Sig det videre sagde han til dem. Sig det til alle at hvis de tror på mig, så er de allerede sammen med Gud og i paradis midt i livet, og de skal aldrig dø, giv dem det håb og lad dem i håbet finde mod til at elske hinanden og Gud.
	Se det var den superkorte og nok også min personlige udgave af hvad kristendom er. Vil I ha' detaljerne med så må I hjem og læse i Bibelens mange fortællinger. Og skulle man i dag gøre det endnu kortere så kan man sige at kristendom handler om disse tre ord :TRO, HÅB og KÆRLIGHED.
	Og for at I skal huske at det er de ord det handler om lidt længere end bare den næste halve time, så har jeg på jeres stole lagt en lille pose bolcher. I posen er der tolv bolcher og på hvert bolche står der et vigtigt ord.
	For jer der ikke sidder med sådan en pose i hånden kan jeg lige sige at de ord som står på bolcherne er Tro, Håb, Lykke, Frihed, Nærvær, Mod, Tillid, Skønhed, Vilje, Liv, Glæde og Kærlighed.
	Nu sidder I måske og tænker at der skulle ligge en hentydning gemt i det at give jer bolcher netop i dag, at det skulle være Hold-Kæft-Bolcher. Og ja, jo, ind imellem har vi da været lidt uenige om hvem det var der skulle sige noget hvornår. Men på den anden side så synes jeg at I ofte har sagt både kloge, sjove og meget ærlige og vigtige ting i vores timer. Så nej, det er ikke for at lukke munden på jer.
	Nej når I får de her bolcher af mig i dag, så er det fordi jeg så gerne vil give jer noget godt med på vejen. Noget som I kan huske og måske tænke over og trøste jer ved, også længe efter at bolcherne selv er smeltet på tungen.Vi er jo så forskellige vi mennesker, nogen har let ved tingene, er grundlæggende glade og sikre, mens andre nemt bliver kede af det eller tager tingene tungt. Og ingen af os ved hvordan fremtiden bliver. Det er så forskelligt hvilken livsvej vi får, om vi møder meget godt eller får modgang. Og sådan er det også med jer 10.Vi som er her i dag, forældre, bedsteforældre, onkler, tanter, søskende venner og bekendte, vi håber det allerbedste for jer, men vi kan hverken spå om fremtiden eller love jer lykke og medgang.
	Vi kan bare holde af jer og give jer alt det med til at klare livet med som vi selv tror på. Og så håbe og bede til at I må finde vej og glæde i jeres liv.Jeg håber at det bliver netop ord som de tolv der står i bolcherne som må komme til at beskrive jeres liv. At I må finde mod til at tro, håbe og elske. At I må blive mødt med tillid og selv stole på at livet bærer jer. At jeres vilje og jeres lykke må falde sammen, så I bliver glade for det I vælger. At I finder ud af at nærvær og frihed hører sammen.
	For det er vigtigt hvem I er og hvem I bliver. Det betyder en hel masse for de mennesker der står omkring jer, også i fremtiden. Og det er vigtigt hvilke ord I vælger og bruger om jer selv og hinanden.
	Og det er det sidste jeg i dag vil sige til jer og jeres forældre, familie og venner. Der er nogen der siger at vi bliver hvad vi spiser. Men jeg tror at det er mere rigtigt at vi bliver det vi siger og det vi hører. Jesus har engang sagt at "Der er intet, som kommer ind i et menneske udefra, der kan gøre det urent, men det er det, som kommer ud af et menneske, der gør et menneske urent".
	Det vil sige at når vi taler grimt og hårdt om og til andre, så bliver både vi selv og de andre grimme og hårde af det.
	Det er så vigtigt at I forældre og andre omkring konfirmanderne fortsætter med at være der med gode ord og støtte. De har brug for jer. Brug for at I lytter til deres ord og virkelig hører dem. Brug for at I støtter og bygger dem op med jeres ord. Brug for at I også ind imellem bruger ord som; Nej, eller "nu er det vist din sengetid".
	Og kære konfirmander, tal pænt og høfligt til andre mennesker. Også til hinanden, bare fordi man tænker "store idiot" behøver man jo ikke sige det højt, vel.Og tal pænt om jer selv. Vi bliver det vi hører og vi bliver det vi siger. Det man siger er man selv
	Tillykke med jeres konfirmation og gid jeres livshistorie må blive fortalt med ord som Tro, Håb, Lykke, Frihed, Nærvær, Mod, Tillid, Skønhed, Vilje, Liv, Glæde og Kærlighed.

Sat på Præstesiden http://home3.inet.tele.dk/agerbo/ af præst Mogens Agerbo Baungaard email