Hvis du har kommentarer så skriv til Birgitte Kallesøe BIKA@KM.DK Hvis du vil printe siden ud se her

	Juleaften
	Nede i Frankrig står der en meget imponerende altertavle . Den er ikke kun sådan et fladt maleri, nej den har mange døre og låger som kan åbnes og lukkes til sådan at man kan se forskellige billede alt efter om det er jul påske eller pinse. Julen har 2 billeder. på hver side af en dobbeltdør. På den ene side ser man jomfru Maria siddende med sit lille nyfødte drengebarn, som hun kæler blidt med, på den anden side er der et helt orkester af engle der smilende sidder og trutter og filer løs på deres instrumenter for at underholde moren og hendes barn, og samtidig vise at det er et nyt kongebarn der er født, for det er den samme slags orkestre, vi kana møde når konger og andre fine folk holder middag - blot ikke med englemusikanter - forstås. Derfor de denne begivenhed endnu finere.Men så gemmer der sig endnu en inde i skyggen bag alle englene. Det er såmænd djævelen selv, der griner over hele femøren. Han ser ud som om han er lige så lykkelig over Jesu fødsel som Maria og alle englene.
	Er Jesu fødsel så stor og glædelig en begivenhed, at selv djævelen må overgive sig og slå følge med alle os andre og synge "sorg er til glæde vendt" og alle de andre salmer der skal give udtryk for juleglæden? Jeg tror det ikke , jeg tror derimod at djævelen klapper i sine sorte hænder fordi han allerede da Guds søn bliver født kan mærke, at her er endelig en værdig modstander. Os almindelige mennesker regner han ikke for noget, vi skal jo bare se et stykke chokolade, så er vi faldet for fristelsen. Vi har aldrig været nogen værdig modstander for den onde. Vi kender godt selv til på mange andre måder at møde modstand som faktisk slet ikke er nogen modstand for os. Er du god til at løse kryds-og-tværs, er en sådan beregnet for børn ikke i stand til at yde dig værdig modstand, og hvis du har lavet frikadeller hele dit liv, er det selvfølgelig ikke en udfordring for dig at røre en gang kødfars sammen, mens det for den uprøvede kok er en ganske anden sag hvor opskriften skal følges grundigt.. I baggrunden af det fine maleri nede i Frankrig sidder djævelen allerede og glæder sig til at han skal kæmpe mod den lille dreng når han bliver voksen. Barnet, som ligger i krybben, er Guds egen elskede søn. Jesus barnet er både Gud og menneske. Og han ser os. Gud er trådt ned midt iblandt os. Har forladt det fjerne himmelblå, sin almægtighed, for at leve som et menneske lige midt imellem os. Han vil se os! Han vil se til os! Han vil stå ansigt til ansigt med os. Holde os fast med sit blik, - se os hver især. Se, hvad vi rummer, se, hvem vi er, og se, hvad vi gør. Tænk, at Gud sætter alt på et bræt, og træder ind i verden i skikkelse af et spædbarn, for at se til os. Fordi han bekymrer sig om os, fordi han vil være sammen med os, så vi ikke bliver væk, bliver alene og ensomme. Med eet slag er det hyggelige, det romantiske væk, - for pludselig ser barnet på os. Historien er blevet virkelighed, en reel del af vores dagligdag. Og som barnet vokser til, forsvinder den sidste rest af det idylliske, det fredfyldte, - for da står barnet der som en voksen mand. Vi kan se det på det næste billede: den voksne mand i Gethsemane som trøstes - ses til af sin fars sendebud, da alle andre havde forrådt og forladt ham. Den næste dag, hvor han hænger på korset og hans tilhængere beskæmmede og sorgfyldte ser bort fra ham i deres ensomhed.Men Jesus står op fra de døde og ser til, at Peter siger ja til ham tre gange, og at Thomas får tvivlen bragt til ro, da han må mærke ham på hænder og fødder, hvor arret viser, at det er sandt: at det er ham. På det sidste billede, hvor himmelkongen fra sin trone ser på os. Ringen er sluttet Barnet ser på os! Ser igennem os, - og ser til, at vi ikke forsvinder i mørkets og dødens skygge. Det er det, som fortællingen om Jesusbarnet rummer. At Gud blev menneske, blev født, levede, led og døde, som vi gør det, - at han så alt det, som vi ser, - og at han dog elsker os med en kærlighed så stor, at vi ikke kan fatte det, - men må tro det, trods al forstand og fornuft. Dette lille Jesusbarn overvandt døden for os, og gav os livet tilbage.Det er det, som vi skal tage med os herfra i dag, :At Gud stadig ser os. Og derfor må vi sige Lov og tak og evig ære være dig vor Gud fader søn og Helligånd du som var er og bliver én sand treenig gud højlovet fra første begyndelse nu og i al evighed Amen. -
	. Himlen er Guds eget rige. Jorden er menneskers bolig. Der kan ikke være større forskel end forskellen mellem himmel og jord. Det kommer af at i himlen er det Gud alene der bestemmer, men på jorden har mennesker fået lov at bestemme. Derfor er forskellen på himlen og jorden blevet som forskellen mellem lys og mørke. I lyset trives livet og glæden, i mørket hersker frygten og døden. I mørket sker alle ulykkerne, men i lyset bliver alting godt. Tænk, hvis lyset fra Guds himmel altid kunne nå til os mennesker i det vi føler som mørket på jorden.
	Mennesker prøver og har altid prøvet på mange måder og med alle anstrengelser at komme mørket til livs. Køb nu og betal til marts, vær glad nu - skab glæde nu og betal til marts. Men hver gang vi har troet, at nu var det lige ved at lykkes, er mørket alligevel over os med al sin uhygge, det lærer vi af erfaringen. Der må ske det, vi kalder et under. Det betyder, at det, der ellers kun sker i Guds himmel, kommer til at ske på vor jord. Og det var det under, der skete, da det blev lys. Himlens lys kom med Jesus til jorde. Jesus sagde selv engang: jeg er livets lys. Og lys blev der, hvor han kom. Lige som der bliver lys i næsten alle stuer, når vi holder jul.
	Der var ingen ende på den jubel, der blev i Betlehem julenat, det fortæller evangeliet. Englene fløj rundt og sang det smukkeste de havde lært, hyrderne forlod af glæde deres kolde mørke vagt og løb til Betlehem. Det er ikke en historie om noget mennesker har gjort eller kan gøre. Det er historien om Jesus. Om den bedste julegave af alle: Guds julegave.
	Gaver får vi som regel kun en gang, næste gang det er vores tur, får vi så noget andet. Men julenat får vi den samme gave år efter år, det lille gudsbarn, der bringer julefreden. Det er åbenbart nødvendigt at vi, når det drejer sig om denne gave, får den gang på gang, siden den har så ringe en virkning. Men det betyder dog ikke at guds gaver er af en dårlig kvalitet, men at vi modtagerne er det, vi har brug for at få gaven om og om igen. For lige så snart vi har fået den, stikker den onde sit afskyelige fjæs frem og hvisker: sørg for at du får ret, sørg for at du får mere end de andre, og så kan Gud ellers godt pakke sin julefred sammen til næste år, og prøve at give os den igen.Men der er blot det usædvanlige ved Guds fred, at den ikke er idel lykke og fordragelighed, det kan vi se, når vi ser på Gudssønnens liv, da han når sine manddomsår. Guds fred er også lidelse og død, uden protest, det er at undvære et sted, hvor menneskesønnen kan hvile sit hoved, uden at han dog protesterer af den grund. Giv til jul og betal til påske, sådan kunne man godt omskrive butikkernes besnærende slagtilbud. Og så er det som om julen får en dybde og en alvor, der rækker langt ud overgaver, der skal byttes og julesne der daler.
	For Guds julegave til os er at høre Gud til i Liv og død, og vide sige i hans varetægt i gode og dårlige dage, at vide, at ikke blot glæden deler han med os men også sorgen.
	Guds julegave hans fred er ikke at vi alle skal være lidt gode mod hinanden, men at vi respekterer hinanden som de Guds skabninger vi nu engang hver for sig er.
	Men kunne Gudsfreden, som kom til jorden julenat, dog blot vinde over vores selvoptagethed og få os til at leve i respekt for vores medmennesker.
	Det var hvad barnet gjorde, da han voksede op, han omgikkes alle dem, andre kaldte for udstødte, omgikkes dem og gav dem deres værdighed tilbage. Han levede gudsgaven hele sit liv. og han døde på grund af denne gave. Han købte til jul og betalte til påske.
	Der er ingen, der forlanger af os, at vi skal gøre jesus livet efter, for det ville blot blive en ynkelig forestilling, hvor vi gang på gang kom til kort, men vi kan tro på, at det lille jesusbarn levede Gudsgaven fuldt ud og gjorde det for vores skyld. derfor må vi sige: Lov og tak og evig ære være dig vor Gud Fader søn og Helligånd, du som var er og bliver een sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse nu og i al evighed. Amen

Sat på Præstesiden http://home3.inet.tele.dk/agerbo/ af præst Mogens Agerbo Baungaard email