Jesus står på en bjergskråning i Galilæa. Det er sommer og jorden er dækket af et mylder af blomster, som overgår en konges pragt, og fuglene synger ubekymrede under himlen. Da priser Jesus mennesker salige, de mennesker, som intet ejer, ligesom blomsterne og fuglene heller ikke gør det. Jesus siger: Lykkelige er de fattige, de sørgende. Jesus tager parti for de bange og svage og små.
Der er et tæt bånd mellem os og vore kære. Det mærker vi, når vi bliver skilt fra dem, vi holder af. I kærligheden er vi hos hinanden. Den enes lykke og ulykke er samtidig den andens. Det er kærligheden, som slår bro mellem os. Og Jesus siger, at denne bro også rækker over dødens afgrund. Gud er den kærlighed, som slår bro mellem os, en bro, som også kan holde stand mod døden. Stillet over for døden kan vi mennesker ikke sige andet: Græd kun. Det er alene Jesus, som taler Guds ord, som kan sige: Græd ikke.
Vores fornuft siger os, at Jesus ikke kan have ret. Fornuften har et godt øje til meningsløsheden. Fornuften ser uden meget besvær det meningsløse overalt. Og fornuften ser på kærligheden, som svag og nytteløs. Men kærligheden svarer, at fornuften ser dårligt. Den kan ikke høre og føle hverken glæde eller smerte. Fornuften holder sig på afstand af det, som den betragter. Den er udenfor. Men kærligheden blive ikke uden for. Den går ind i meningsløsheden og sørger for, at meningsløsheden ikke får lov til at være alene. Også i døden går kærligheden med. Kærligheden overvindes aldrig af døden, men slår sig ned i sorgen og savnet og lever sammen med smerten. Og i den kærlighed er Gud med sit ord, der skaber lys, hvor der er mørke og som skaber trøst og salighed. Salige er de, som sørger, for de skal trøstes.
Et sted i Det gamle Testamente siger Gud: Jeg bor i det høje og hellige og hos den, der er knust, hvis ånd er nedbøjet, for at oplive den nedbøjede ånd og oplive det knuste hjerte.
Mon det ikke også er derfor, at Jesus kom til os uden ydre glans, guld og perler og strålende rigdom. Gud kommer til os rippet for alt, i et nøgent lille fattigt barn i en krybbe og i en stakkels mand på et kors, for at vi skal være sikker på, hvordan Gud er, også når vi synes at vi er meget fattige.
Gud kommer til os, så vi alle, hvordan vi end har det, kan være sikker på, at Gud netop er hos den, der er knust, hvis ånd er nedbøjet, for at oplive den nedbøjede ånd og oplive det knuste hjerte. Gud er helt nede hos os, når vi er knust af sorg over os selv eller nedbøjet over tabet af en af vores kære. Her hos os fattige er Gud for at oplive os. Det er vigtigt for os, som er svage, at Gud ikke lader os blive alene i alle vores nederlag og fald. Gud er selv hos den mindste.
Salige er de fattige i ånden. Sådan føler vi os, som nogle der ikke er så stærke over for livets store omskiftelser. Hvor tit kan vi ikke komme til at stå som de fattige, dem, som intet har tilbage. Men Jesus siger: Salige er de fattige i ånden, Himmeriget er deres. Netop os vil Jesus hjælpe. Vi skal ikke først blive kloge på livet og os selv, for at Jesus vil hjælpe os. Også når vi intet forstår og kun har lidt tro tilbage, så giver Jesus os hjælpen, himmeriget, hvor vi kan finde fred.
Salige er de som sørger. Det er mærkeligt Jesus siger det, for der er da intet godt ved at sørge. Når vi har mistet en, som vi holder meget af, som I har mistet Maren n. Så kan det føles som et åbent sår inden i os. Men Jesus taler om salighed, fordi vi skal ikke være hele og glade mennesker, for at han vil hjælpe os. Han hjælper os netop når vi er sårede og sørgende. Det kan jo også være, at vi sørger over vores eget liv. At der godt kunne være mere retfærdighed i det vi gør, vi tørster efter retfærdighed, vi ser, at vi både kan tænke og handle forkert
Jeg har hørt, at Maren n var god til at skrive vers og i sine breve altid havde et vers med, så jeg vil slutte min tale med 3 vers af Lars Busk Sørensen:
der gik en i menneskevrimlen.
Det er den tro Maren n levede i og som hun døde
på, at Jesus bringer os saligheden, evigheden, hvor vi
skal være sammen med vores kære. Det skal være
vores håb og trøst i dag.
Tryk her tilbage til titler
Tryk her tilbage til forside