<H5>Se nu stiger</H5> "Se, nu stiger solen af havets skød. " Sådan skal vi synge til sidst. I den salme har Jakob Knudsen beskrevet, hvor smukt livet er. Det er som en morgen fyldt med strålende farver. Jubel og stilhed på samme tid. Sådan er livet, som vi får hver dag. Oplevelserne bliver givet til os. Opgaverne bliver givet til os hver dag. Og vi ved, at Hans n tog livets opgaver på sig, også lige til det sidste.

" Jeg vil ånde luften i fulde drag," sådan skal vi synge. Det er meningen at vi har fået livet for at bruge det fuldt ud.

Ja, når Jakob Knudsen i de første vers af sin salme taler om solen, som står op over havet, og om den lyse dag, så er det for, at vi skal tænke på jordens allerførste morgen. Solen og havet hører vi om i begyndelsen af vores bibel. Der står, at Guds ånd svævede over vandene. Og Gud sagde: " Der blive lys." Og der blev lys. Det gryede ad den første dag. Hver ny dag er lige så stort et under. Livet er en lige så ny og frisk gave fra Gud. Troen på Gud Skaberen er troen på vores kærlige himmelske Far, som giver os med begge hænder hver morgen, for at vi skal tage imod oplevelser og opgaver med begge hænder og give os i kast med livet. Derfor kan vi synge Gud en sang for den lyse dag, takke ham for at morgenen er sød for os.

Med meget stærke og triumferende ord beskriver Jakob Knudsen, hvor smukt livet er, og hvor meget vi må glæde os over det. Men han er også realistisk. Han fortier ikke, at der også er problemer i vores verden. Der er synd og død. Synden er det, som vi gør forkert, eller som går forkert for os. Der vil jo altid være noget, som ikke faldt ud efter vores beregning, og som ikke var vores hensigt. Der vil altid kunne være noget, som vi føler skyld over.

Men synden er større end det forkerte, vi er skyld i. Synden er det onde, en magt, som er større end os. Derfor nævner salmen synden og døden sammen. De er ens. De er som et natmørkt hav. Både havet og mørket er større end os. Det føler vi også i dag, når vi står ved Hans n`s kiste, at døden er som et mørkt hav vi ikke kan se igennem. Synden og døden er som det mørke, der var før livet og verden blev til. I en af sine bøger spørger forfatteren Anne Sofie Seidelin: " Hvordan skal man tænke sig intet. Intet er et mørke, hvori du vågner og ikke ved, hvordan du er vendt. Griber du for dig med hænderne, er det til den gale side, lytter du, hører du intet uden dine åndedrag. Mørket er et intet. Intet er et havdyb, som fylder alting og gør det til intet. Farer du mod bunden, så er der ingen bund, stiger du mod overfalden så er der ingen overflade, råber du, kvæles din røst, vandet lukker sig over dine spor. Havdybet er intet."

Også vi kan føle, at det er mørke vi går ud i. Det sker i vores liv, når vi bliver syge. Og det sker i døden, da ved vi ikke hvad vi går ind i. Men Gud har talt til os. Ikke kun helt i begyndelsen talte Gud, men også midt inde i verdens historie sendte Gud sit ord til os, et ord som igen skaber lys i vores hjerter. Vi har fået ord med, som kan lyse for os og vise os frem til Gud. Det er Jesu Ord. Bare nogle ganske få af hans ord er nok. De lyser så meget, at de fylder os og jager tomhed og mørke på flugt ud af vores hjerter. Jesu ord lyser os ind i Guds rige. Jesu ord er solstråler, som bærer gennem hvad der end måtte komme af mørke og død. Jesu ord bærer os ind til Gud. Som det står i Johannes- evangeliet om Jesus: Lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det.

Når Jesu ord er stærkere end mørket, er det fordi de er fyldt med tro og håb og kærlighed. Den tro, som Jesus giver stammer helt fra jordens første morgen og som peger ind i den evig lyse dag som engang kommer hos Gud.

På samme måde med håbet. Håb, det er når vi har en fremtid. Så får vores liv mening. Så kan vi stå op om morgenen med energi og livslyst. Håbet viser os fremad , også selv om vejen går gennem dybe dale. Det håb, som Jesus giver, er så stærkt, at vi ser ind i Guds lyse rige.

På samme måde med kærligheden. Når vi lever sammen med andre mennesker som Hans n gjorde, så bliver vi ikke glemt. Alle vores øjeblikke er samlet i Guds tanker, som omfatter os med mildhed og varme.

Det giver Jesu ord os: tro og håb og kærlighed. Jesu ord er så stærke, at mørket ikke kan få bugt med dem. Vi er ikke stærke. Vi kan føle det som om vores tro slukkes, når der sker sygdom og ulykke og død. Håbet på, at vi har noget i vente, kan slukkes. Og kærligheden kan blive kold. Men så er det eneste vi skal gøre, at holde os til Jesu ord. De ord kan bære os igennem. Jesus fortæller jo om, hvor stor Guds kærlighed er, at vi er omgivet af den på alle sider, også dér, hvor vi kun kan se mørke og død foran os. Troen på Guds kærlighed har Jesus givet os.

Ja, meningen med alt, hvad Jesus sagde, var netop at fremkalde den tro i os. Mange gange sagde han det ligeud: " Vær ikke bange, tro kun." Jesus talte for at få vores tro til at blusse op i vores hjerter.

Det er derfor Jakob Knudsen kalder Gud en mild Fader, som skærmer os som sine børn. Intet kan rive os ud af Guds hånd. Selv om vi føler, at havet kan opsluge os, eller nattemørket kan lukke sig omkring os, så må vi vide, at vi er i Guds hånd, og den river os ud af dødens garn. Derfor må vi glæde os over hver ny dag, og vi må bliver ved med at glæde os. " Se, da stiger solen af hav på ny/ alle dødens skygger for evig fly." Det håb gælder os alle. Det gælder også Hans n. Det skal være vores trøst i dag.



Tryk her tilbage til forside

Siden er opdateret den 291097
Mogens Agerbo Baungård, sognepræst i Moltrup og Bjerning, email