K-Materialet k8
de selv fortælle
om bud og tilgivelse
Læse fra forskellige grupper i Bibelen: love, historie, poesi, profet.
konfirmand: når jøderne fortalte at det røde have delte sig, er det fordi de følte deres redning som lide så stort et under som hvis havet havde delt sig
Myte
Det lyder som et eventyr, at dannebrog faldt ned fra himlen. Men det væsentlige i historien er rigtig, at flaget gjorde danskerne til et folk, gjorde dem mere samlet og stærkere. Sådan er eventyr at de lyder opdigtede, men det væsentlige i dem er sandt, også det at danskerne følte det som et under, at flaget samlede dem
Læs og tegn kap 1 i bibel ( jorden med en osteklokke over, planter, fisk osv.) i en kopi af kap 1: STREG UNDER forløbet ( = vores videnskabs opfattelse af udviklingen)
undervejs påpeg, hvordan det begynder ( med vand), at Gud sagde det var godt, og at det ikke modsiger vores videnskab. Gud selv hvilede på den 7.dag. Det var ikke fordi Gud var blevet træt efter 6 dages arbejde. Men det var for at få tid til at glæde sig over alt det skabte: jorden og himlen, alt det grønne og levende. Gud gjorde det for at give os et eksempel på, hvad vi skal gøre.
Wir verstehen diese Erzählung heute - vor dem Hintergrund moderner wissenschaftlicher Erkenntnisse - sicher anders als die Menschen vergangener Zeiten. Aber vielleicht haben wir dabei zugleich auch mehr Gespür für eine ganz wichtige Pointe der Geschichte:
Den Schöpfer der Welt treibt nämlich weder Hektik noch Hast bei seinem Werk! Im Gegenteil - nach jedem Werk tritt Gott gleichsam ein paar Schritte zurück und schaut sich alles noch einmal ganz genau an. Ganz gelassen legt er eine schöpferische Pause ein. Um dann festzustellen: Es ist gut so. Und als die Welt am siebten Tag schließlich ganz fertig ist, denkt Gott nicht etwa darüber nach, wie es nun weitergehen könnte, welche Welt jetzt zu erschaffen wäre. Nein, wieder betrachtet er liebevoll sein Schöpfungswerk. Und als er sieht, daß alles gut ist, ruht er sich aus, einen ganzen Schöpfungstag lang.
Für das Volk Israel, das die Geschichten von der Erschaffung der Welt weitererzählte, ist dieser Ruhetag selbst ein Schöpfungswerk Gottes. Eigentlich ist die Welt erst mit diesem krönenden Abschluß wirklich fertig, wirklich perfekt. Ohne ihn würde etwas ganz Wesentliches fehlen. Ohne ihn würde nur Arbeit und Mühe, nur Planen und Ausführen zählen. Gott aber setzt am Ende ein wichtiges Zeichen. Er gönnt sich selbst die Ruhe. Er spricht sie sogar heilig - was er mit keinem anderen seiner Werke tut.
Heilig ist auch dem Volk Gottes dieser siebte Tag geworden. Ihn einzuhalten, ihn ebenso zu feiern wie Gott es getan hat, gehört für Israel zu den wichtigsten Lebensregeln. Ja, die Geschichte von der Erschaffung der Welt wird nicht zuletzt deshalb weitererzählt, um an den Ruhetag, den siebten Tag, zu erinnern: Denke an den Sabbattag und daran, daß auch du ihn heiligst (vgl. 2. Mose 20,8.f)! Feiere auch du diese Ruhe, nimm auch du Abstand von deinen Werken - so wie Gott es getan hat.
Vores videnskab siger ikke om tingene er gode eller dårlige, nogle gange mangler de det, f.eks. når de bruger forsøgsdyr De ser ikke på dem som levende og gode, men som døde ting de kan gøre med, hvad de vil.
Side om big bang at videnskabsmændene alligevel ikke er så sikre. Det er teorier de har. Det er også meget svært at forstå det, som de taler om. Det lyder næsten som vrøvl. f.eks at en eksplosion sker overalt på en gang.
Når vi ser ud i himlen, må vi undre os. Det gør endda videnskabmændene. De har fundet ud af der også er stjerner, som er mørke og som vi ikke kan se. Det læste jeg i avisen. Overskriften lød: 90 % af universets masse findes i form af det såkaldte mørke stof. Og avisen fortsatte: Det giver forskere grå hår i hovedet, dette mystiske stof som gennemtrænger universet. I mangel af bedre kalde de det " mørkt stof". Det udgør mindst 90 % af kosmos` masse. Ingen kan se det, og ingen ved, hvad det er. Sådan skriver avisen.
Tænk jer, mylderet af stjerner, det er så pragtfuldt, at vores hjerte jubler, når vi en stille stjerneklar nat står under Guds himmel. Men der er et andet stof, som fylder endnu mere. I mangel af bedre kalder forskerne det for mørkt stof, fordi ingen kan se det. I mangel af bedre kalder de det mørkt stof. Jeg kunne være fræk og sige, at vi sandelig ikke mangler et bedre ord for det der fylder universet. Det er jo Guds ånd. Ingen kan se den. Men Guds ånd er ikke mørk, bare fordi vores øjne er blinde for den. Nej, Guds ånd er mere lysende end de uendelig mange klare stjerner. Forskerne får grå hår, når de undersøger det mystiske stof, som gennemtrænger universet. Jamen, de skulle heller juble over Gud, også selv om vi ikke kan forstå Gud og se Gud.
Til sidst i avisartiklen stod der, at forskerne tror, at det mørke stof måske er der, for at universet kan opretholde sin skrøbelige balance. Det har de ret i. Guds ånd er hos os for at alt ikke skal forsvinde i intet. Hvis Gud trak sin ånd tilbage, så ville universet ikke kunne opretholde sin skrøbelige balance. Men fordi Gud er trofast, fordi Gud er stærk, og fordi Gud har lovet, at Gud ikke trækker sig tilbage fra os, så skal vi ikke være bange, selv om forskerne kalder hele universet for skrøbeligt.
I avisartiklen, som jeg omtalt for lidt siden er der også en fysiker Lawrense Krauss, han er fysiker ved Case Western Reserve Universitet i Amerika, han udtaler: Hvis det mørke stof består af elementarpartikler, er det ikke kun derude i himmelrummet. Så er det også i dette værelse, og det går gennem vores krop. Jamen, det er jo Guds ånd han taler om. Eller dvs. jeg tror ikke vi mennesker kan tænke os frem til Gud, hvor dygtig vores videnskab end bliver. Men det lyder som om forskerne taler om Gud.
Heldigvis har vi Jesus, så vi ikke skal få grå hår over at tænke på det mystiske stof, som fylder universet. I Johannes evangeliet står der: Ingen har nogen sinde set Gud. Den enbårne, som selv er Gud, og som er i Faderens navn, har er blevet hans tolk. Det er Jesus, som Johannes taler om. Jesus har set sin far og fortæller os om ham. Derfor kender vi til Gud, ja, mere end det: derfor må vi elske og lovprise Gud. Vi må fyldes af stor glæde, ja, af en fuldkommen glæde, siger Jesus i prædikestykket i dag. Vi må juble fordi vi har hørt, at Guds kærlighed er lige så underfuld og uendelig som hans skaberværk.
Guds kærlighed gennemtrænger alt. Guds kærlighed er også i dette rum og går gennem vores krop, omfatter os både i legeme og sjæl.
K9 øverst
Ligheder? rækkefølgen, og det at der gik tid mens alt blev til For Gud er en dag som tusinder af år.
K9 mellemste stk.
Det er svært at forstå. Det er som et under det som er på jorden Udklip om vores krop
Vi behøver ikke se på alt det ude omkring os for at se hvor vidunderligt det hele er. Vi kan bare se på os selv.
Kap 2
Forskelle mellem kap 1 og 2: vand, ikke vand, mennesket sidst, manden først, Guds ord, Guds hænder osv.
OGSÅ AT 1. FORTÆLLING: DE MÅ SPISE AF ALLE TRÆER 2. FORTÆLLING: DER ER ET TRÆ SOM DE IKKE MÅ SPISE AF.
Det vigtige ikke hvordan det hele opstod. Men hvordan vi skal se på det som er: At det er meget smukt og godt. Det er Guds gave til os. Gud er skaberen, som har givet os det hele. Videnskabsmænd ser ikke sådan på det som er, så ville de ikke lade deres resultater bruge til at ødelægge verden med bomber og forurening. Og i andre religioner verden som et fængsel man helst skal glemme. Vi kristne tror, at verden et dejlig sted at være. og vi skal nyde det.
Kap 1: eventyr: 6 dage, hvælving
RIGTIGT OM GUD: GOD GIVER, VIL ALT GODT FOR OS HER PÅ JORDEN
Kap 1 og 2: det samme om Gud og om livet nu ( mat, 25)
i andre religioner: jorden et ondt og mørkt og smertefuldt fængsel, som de gerne vil ud af. Vi at der er meget ondt, som ikke skulle være der. Og det onde både i os og udenfor er uhyggeligt ligesom slangen. Og det er uforståeligt. Vi kommer aldrig til at forstå det onde, for det skulle ikke have været der. Men Gud sendte Jesus for at vi må tro på det gode og at det er stærkere end det onde. Så at vi skal være glade for livet, og selv om det nogen gange er svært
Læs Anna Sofie Seidelin som fortæller om Adam og Eva.
VIDEO OM GENER:
Er der noget godt ved gentest. er der fare:
1. skabe et rent samfund
2. alle også handicappede er værdifulde ( en videnskabs mand i rullestol og helt lam: den dygtigste, et geni)
3. kan videnskabsmænd styrer, hvis de ændrer på gener
filmen for pessimistisk: videnskabsmænd er meget dygtige og livet meget flot. Filmen viser: vi skulle sætte stor pris på livet
mener I at alle gravide skal testes, og barnet aborteres hvis det har sygdomme. Skal alle syge hjælpes, eller kan man sige det er deres egen skyld.
Efter video: i stedet for alt det alvorlige og problemerne, kan man også sige, at det er fantastisk og smukt, at vi har 100.000 gener, som ville fylde mange bind bøger, men de er i næsten hver celle. Det viser hvilket vidunder vores krop er, og at vi skal være glade
Der var en pige i 1992, som vandt en stilekonkurrence og hendes stil skal læses op i FN. Hendes stil handlede om sulten i verden, forurening osv. Men jeg hørte nogle sige, at det var synd, hvis unge skal gå rundt og tænke så meget på alle problemer. De må have lov til bare at leve og være unge og have det sjovt. Og det gælder også voksne, som jo dog skal tage sig af problemerne, at de også skal huske at leve og glæde sig. Det hjælper troen på Gud skaberen til.
Til konklusion om skabelsen, Matt 6,24: at det er livet nu Jesus taler, livet for hvert enkelt menneske, at Gud giver os ting og mad og klæder og evner og vi skal bruge det godt
Guds kærlighed kan man også se af, hvor smukt han klæder naturen. Liljernes farver og tøj er smukkere end selv kong Salomons kongedragt kan måle sig med liljerne. Jesus tager her et eksempel fra naturen. Det er ikke sikkert han mener en bestemt slags blomst eller plante med ordet lilje. Men når man har set billeder fra Galilæa -jeg har ikke selv været i Israel og set det - men på billeder set det utroligt smukt ud i foråret, når man ser ud over markerne og skråningerne i Galilæa. Det er dækket af et mylder af farver og blomster. Jesus siger at disse små blomster er klædt med større pragt end kong Salomon. Dermed tager et eksempel på den største konge, som har levet, i hvert fald som jøderne mente har været den største konge på jorden. Jesus stiller de små blomster og den største konge op over for hinanden og siger, at Gud har sørget for de mindste og vil gøre det for os, også selv om vi ikke har nogen høj stilling.
Ja, der er er meget mere i det billede som Jesus bruger om blomsterne og kong Salomon. For det var også Gud, som havde sørget for Salomons umådelige rigdomme.
Om Salomon står der i første kongebog i det gamle testamente. Der fortælles om ham, at han elskede Gud og fulgte Guds bud. Så Gud viste sig en nat i en drøm for Salomon og sagde: " Sig, hvad du ønsker, og jeg vil give dig det." Og Så bad Salomon: " Giv din tjener et lydhørt hjerte, så jeg kan se hvad der er rigtigt og forkert og dømme retfærdigt mellem mennesker." Da svarede Gud: " Fordi du bad om det og ikke om et langt liv, eller om rigdom , så giver jeg dig et vist og forstandigt hjerte, så din lige aldrig før har været, ej heller skal komme. Men jeg giver dig også, hvad du ikke bad om, både rigdom og ære, så du ikke skal have din lige blandt konger, så længe du lever. Og hvis du vandrer på mine veje og holder mine bud, vil jeg give dig et langt liv.
Og kong Salomon blev meget klog og de kom langvejs fra for at hører hans kloge ord. Og han blev også meget rig. Det vil jeg lige fortælle lidt om, fordi Jesus jo siger, at liljernes pragt overgår kong Salomons. Så er det sjovt at høre, hvor stor Salomons rigdom var. Han var så rig, at han lavede 200 store guldskjolde, og 300 små guldskjolde, og han lod fremstille en stor elfenbenstrone overtrukket med guld. Der er ikke lavet mage til trone i noget andet rige. Sådan står der i første kongebog. Alle kongens drikkekar var af guld. Sølv regnede man ikke for noget i Salomons tid. Kongens skibe kom nemlig hvert 3. år med ladninger af guld, sølv, elfenben, aber og påfugle. Kong Salomon overgik alle jordens konger i rigdom og visdom.
Det hele så godt ud, som om det gamle testamente roser Salomon ud over alle grænser, men i kapitlet efter står der, at kongen elskede mange kvinder også fra andre folkeslag. Han havde 700 hustruer og 300 medhustruer, og hans hustruer drog hans hjerte bort fra Gud Herren, fordi de ville ham til at dyrke guder fra deres folkeslag. Så der står, at da Salomon blev gammel, da droges hans hjerte mod fremmede guder, hans hjerte var ikke mere helt med Gud, Herren.
Selv om Jesus nævner Salomon i en bisætning og stiller liljerne over ham,
Og Jesus stiller os over liljerne og Salomon. Vi er millardære, fordi Gud har skabt os.
Et dejlig og forbavsende verden Gud har skabt.
Hvis vi spørger en ingeniør: kan du bygge et hus, som er ca. 500 gange så højt som det er bredt. Og samtidig skal det være så stærkt, at det kan bære en tung byrde, der er på dets øverste top. Og huset skal være så smidigt, at det kan bøjes næsten til jorden og alligevel rejse sig op igen. Så ville ingeniøren nok svare: det kan ikke lade sig gøre. Og vi kan sige: jo, det er sat i serieproduktion. Sommeren er fuld af marker med gyldent korn, der bølger frem og tilbage. Hvert strå er et vældigt underværk.