Ved templet
farisæer og tolder ( sidste intet at give)
enken ( hun havde intet at give)
Jesus renser templet ( Jesus ikke for dem der kan købe dyre ofre. Men alle som beder, og som intet har at give uden en kort bøn)
forklar farisæer: læste i bibelen, gjorde alt hvad der stod
tolder. Ham kunne ingen lide
Farisæeren stillede sig op så alle kunne se det. Viste han bad tit til Gud, han havde et særlig forhold til Gud. Følte sig fin. De andre kan se på mig, hvordan man skal være. Han gjorde meget. Og lagde i tempelbøssen, stor kasse til penge. Han takkede Gud.
Tolderen vidste det hjalp ikke at give penge eller læse i bibel, for det var på grund af hans arbejde at de andre ikke kunne lide ham. I stedet for at give penge, tog han penge fra mennesker, selv de fattige. Han kunne godt se det var forkert. men opgive sit arbejde. Hvad skulle han så give sig til det. Han kunne intet gøre, intet give. slog sig selv, hvor er du dum at du er endt sådan.
Han havde gemt sig ovre i en krog. De andre skulle se ham. Det kunne vel være, at de smed ham ud. Han turde ikke se på de andre mennesker. Han turde ikke se op på himlen, til Gud. Han bøjede hovedet. Lukkede øjene. Slog sig selv. Og sagde: Tilgiv mig.
Jesus: Gud tilgav ham. Selv om tolderen intet havde givet til Gud. Han havde ikke engang bedt længe. Det var meget kort.
Jesus ved kassen til penge
en lagde i: klir-klir. Så veltilfreds ud. De andre kunne høre, hvor meget han gav.
en: klir-klir-klir.( sig det højere) Han strålede over hele hovedet og gned sig i hænderne. Man kunne høre det var tunge guldmønter som faldt i
en: klir-klir-klir-klir-klir-klir.( sig det endnu højere) Han havde meget fint tøj på. Det dyreste man kunne købe, guldsandaler og en tjener bar hans taske. Han lod som om det ikke var noget, holdt hovedet højt og så meget alvorlig ud. Ham lagde alle mærke til, og gik til side når han kom.
Nu lød det henne fra tempelkassen: klik. ( sig det ganske stille)
Det er var en gammel kone, som netop havde haft hånden oppe ved hullet til kassen. Og det sagde: klik ( sig det endnu mere stille), da hendes mønt faldt i. Det var ikke lavet af guld. Den mønt var ikke særlig stor. Det var en 25-øre. Den mindste mønt der findes. Så lidt havde hun at give. Hun havde ikke mere, for hun var fattig. Hun var enke. Hendes mand var død. Hun var ked af det og savnede sin mand og hun kom for at bede til Gud og få trøst hos Gud i kirken. Og hun havde ikke nogen penge at leve af, egentlig tiggede hun. Hun ville blive sulten i aften. Det vidste hun godt. Men for den 25-øre havde hun alligevel ikke kunne ret meget brød. Og hun ville også give noget i templet, selv om det ikke rakte til noget.
Hun kom nogle gange når præsterne delte mad ud til de fattige og hun kunne også en enkelt gang få penge, når hendes tøj var ved at falde fra hinanden og hendes fødder blødte, fordi hendes sandaler var gået i stykker. Men nu ville hun ikke kun tage i mod, hun ville også give. Det var intet hun gav. Det sagde bare: klik. Og der var ikke mange som hørte det. De så heller ikke på hende. Sådan en fattig en lagde man ikke mærke til.
Jesus var den eneste som havde set hende. Disciplene så efter ham med guldsandaler. Jesus måtte sige: Se enken der. Hun lagde mere i end alle de andre til sammen.
Anden gang Jesus var i templet, da sad han ikke stille. Han blev vred. Han så hvordan folk gik hen til boder og købte dyr, som de gav til præster. Dyrene skulle ofres til Gud, brændes på et bål. Det mente jøderne, Gud gerne ville have. Der var mange boder. De lød en råben og en skrigen. Kom og køb her. Andet sted: billige duer til salg. Andet sted: de fineste lam på tilbud. Kom og køb.
En rig mand med en rød blød kappe gik fornemt hen til den dyreste bod, hans tjener tog dyret og bar det hen til præsterne. Andre havde kun penge til en due. Den holdt så i hovedet og bar hen til præsterne. Men Jesus blev vred. Han blev meget vred. Han råbte ikke. Han tog et reb og flettede det, så det blev tykkere og så svingede han omkring sig med rebet. Han slog ikke mennesker, men han slog i bordene. Han fejede med pisken alt hvad der lå på bordene ned. Folk stod med åben mund. Var han da blevet helt ude af sig selv. Han væltede bordene. Det dyreste kød lå i støvet. Folk blev helt stille. Al råben hørte op.
Og Jesus sagde stille: Gud har sagt: I mit hus skal der være plads til alle mennesker til at bede. Væk
med jer. Giv plads til alle som stille beder til Gud.
Tryk her tilbage til forside