Teksten denne uge's tekster - dokumentation Den svære gæstfrihed og Guds straf: Hvordan skal vi forstå lignelsen om verdensdommen? Johannes Aakjær Steenbuch. Scriptorium Theologia.dk [Læs her] Citater fra ovenstående artikel - som bestemt kan anbefales i sin helhed. Ofte er ordene blevet forstået som en abstrakt etisk teori om, at vi møder Gud i andre mennesker.. Jesus taler specifikt om sine “mindste brødre”. Hvem er Jesu brødre? .. (Heb 11,2).. At være kristen handler ikke bare om at tilslutte sig et bestemt livssyn eller en særlig klub eller forening, men om at være adopteret af Gud. At være kristen er at være blevet Guds barn og ikke længere, som fx de dømmesyge farisæere, at have djævelen som far (Joh 8,44). .. trods af vores manglende evne til at leve op til lovens mange fordringer om at hjælpe de fattige og fremmede og at give til enhver, der beder. Kristendom handler om frimodighed over for Gud på trods: “I har fået den ånd, som giver barnekår, og i den råber vi: Abba, fader!” (Rom 8,15). Når det ord, som oversættes med “evig”, men egentlig bør oversættes med æon eller tidsalder, anvendes om fremtiden, oversættes det bedst med ”den kommende verden” .. Når der i lignelsen om verdensdommen tales om straf (kolasis), skal det næppe forstås som hævn eller gengældelse, men som tugt. Skal vi være helt bogstavelige, er der nemlig tale om et ord, som betyder beskæring, som når et træ beskæres eller stynes for at kunne give bedre frugt. Altså dømmes bukkene til “beskæring i den kommende tidsalder”, for at være helt præcis –  Kristus er nemlig allerede godt i gang med at dømme folkeslagene. Dommen foregår historisk. Det glemmer vi måske, når vi hører, at “Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle englene med ham, da skal han tage sæde på sin herligheds trone.” (Matt 25,31). Men Kristus sidder efter sin “himmelfart” – altså nu – allerede ved Guds højre hånd. ..Lignelsen om verdensdommen handler altså om, hvordan Kristus i tiden, altså i løbet af historien, dømmer folkeslagene efter, hvordan de behandler Guds kirke, Jesu “mindste brødre”. Den udlægning af lignelsen af verdensdommen kan i oldkirken fx findes hos Klemens af Alexandria og Origenes. En parallel findes i Paulus’ brev til menigheden i Rom.  ,. kap 9-11..det beskårne kan podes tilbage. Også denne og de kommende tidsaldre skal få en ende, så Gud til sidst kan forbarme sig over alle (Rom 11,32). I lyset af Paulus’ beskrivelse ser vi altså, at tugten af bukkene i lignelsen om verdensdommen må handle om en “beskæring”, som ikke er endegyldig, men som må føre til endelig frelse engang ude i fremtiden, når alle folkeslag er podet på stammen. Vi skal selvfølgelig passe på med at drage forhastede konklusioner, når vi hører, at nationers og folkeslags trivsel afhænger af, hvordan de behandler de kristne iblandt dem... [ISIS contra Putin med flere]