Anmeldelse af Jakob Brønnum: Fristelsen Tekstforståelse i wienerbrødets lignelse Anmeldelse af Jakob Brønnum: Fristelsen. I serien Bibel og kultur, forlaget Læselyst (2022). En bibelsk tekst er som et stykke wienerbrød hedder det i indledningen. Her må den teologisk dannelse straks sætte ind – der er selvfølgelig bare ét tertium comparationis, nemlig at den bibelske fortælling består af mange lag. Selvfølgelig kan der som ved lignelser i øvrigt være bibetydninger, fx at brødet bliver enormt tørt og kedeligt, hvis ikke nogen sætter tænderne i det og konsumerer det. Og det er hvad forfatterens formål er: formidle teksten, fristelsen i ørkenen, så vi virkelig kan tage den til os, konsumere den. Og ”vi” er den dannede læser. Ikke bare den teologisk faguddannede, men enhver der vil læse også en bibeltekst med åbent sind, og for hvem et væld af henvisninger til vores fælles kulturs forståelse åbner døre. En af bogens stærke sider er at den gør meget for at tage selvfølgelige, ”moderne” forudforståelser ind i samtalen om betydningen af teksten og dermed holder tekstlæsningen åben – det bliver så også en udfordring for fagteologen. I den sammenhæng: Det er ikke bare name-dropping, når vi møder Janis Joplin, Doré, Turner, Jung, Aristoteles, Erich From, Shakesspeare, Queens, Dante … og mange, mange flere. I forskelligt omfang tydeliggør de nedslag af kulturens forståelse af fortællingen – det bringes med eksempler og citater. Dels fortæller de om slibningerne i de briller vi læser med (som ikke nødvendigvis er kongenial med teksten) dels afstikker nogle af dem veje til at forstå teksten i dag. Forfatteren har som forudsætning at man er nødt til at se bibelfortællingerne som grundmenneskelige udsagn – uden at give dem en religiøs særstilling. **** Måden at aflæse jomfrufødslen på kan illustrere: ”.. Platons begreb for selve livets ånd og væsen, Logos, var det samme som det ord, de jødiske tænkere forstod, at Guds skabelse var gjort med. Det ord bruger Johannesevangeliets forfatter, når han på græsk skal forklare, hvordan Jesus er inkarnationen af Guds visdom. Guds visdom, som verden er skabt med, hedder på hebraisk hochmah. Filon vier sin karriere til at vise, at logos og hochmah et et og samme, nemlig livets grundstof, det, som udgør livet og derfor også er verdens indretning og form. De andre evangeliers forklaringer om jomfrufødslen bliver nærmest en metafor, der viser det samme: At Jesus allerede inden fødslen tilhører det i livet, der er evigt, nemlig det, livet selv er gjort af.” **** Bevidsthed om de mange lag i bibelens tekster er vigtig. Forskellige lag som den tidlige tradition har lagt hen over teksterne. Selv teologer glemmer ofte den bevidsthed i det daglige arbejde med teksterne, og ikke-teologer går glip af det egentlige indhold, fordi de bliver hængende i lag, som ikke viser ind i tekstens kerne. En vigtig pointe er at netop for Fristelsen i ørkenen gælder det at der er tale om et lag som glider ind mellem de øvrige teksters. Et lag med en særlig forfatter, hvor vi til med kender forfatteren! Ikke ved navn, men af type: En jødisk intellektuel. Karakteristisk for Brønnum bruger han ”jødisk intellektuel” fremfor ”skriftklog” – dermed åbnes forståelsen, og bindes ikke i kristelig/kirkelig mumificering. Jesu svar til Satan er citater fra 5. Mosebog kap. 6-8, men de løftes ud af at være  identitetsskabende for det jødiske ørkenfolk til at være det mulige livsgrundlag for enhver. Fra at der aftegnes en vej mod det forjættede land, ser vi en vej ind i det evige. Først og sidst handler det om kampen om verdensherredømmet. Oplagt spørges der om hvem er verdens fyrste (et af navnene for Satan) hos os, i dag. At læse de ”grundmenneskelige udsagn” bliver så forsøg på en tolkning bagom mere eller mindre fikserede religiøse forståelser af ånd, af ørkenen, af Satan, af Guds ord, den frie vilje, Guds almagt, afguderi, teodicé-problemet, sandhedskriteriet for forståelsen af evangelierne – og mere endnu. For de fleste vil der være opdagelser at gøre – eksegetiske og teologiske. Jeg finder det pinligt at jeg igennem et teologisk studium og et livs optagethed af Ny Testamente har kunne kommet uden om betydningen af Enoks bog. Og: En klar bevidsthed om fristelsen i ørkenens trinitariske ordning og hvad den indebærer af totalforståelse ikke bare af fortællingen men evangeliet vil jeg have med mig fra nu af. Jeg kan varmt anbefale bogen. Den er et energisk forsøg på at formidle eksistentiel forståelse af tilværelsen ud fra bibelen i sin helhed, koncentreret omkring en enkelt fortælling. Den er medrivende skrevet, eksegetisk grundig og bredt orienterende om den kultur, som fortællingen har sat sine spor i. Det er til løbende inspiration, ikke bare én gang hvert andet år, men via de mange referencer til andre steder i evangelierne til det homiletiske arbejde som sådan.
		"O