Jordskælv
Post
084
Hvor længe du har siddet der, véd du ikke men pludselig bliver det buldrende mørkt. Man hører råb og skrig. Kl. er 3. Et rygte iler: Tempelforhænget indtil det allerhelligste er flænget. Du mærker jorden dirre under dig. Gaderne tømmes for folk. Husmurene, du støtter dig til, ryster.

Du støder ind i en kvinde. Hun griber dig ved hånden. Du følger med ind i en åbning. Mon hun bor her? Her lugter fattigt. Hvem er hun? Hvad lever hun af?

Et tællelys oplyser bagrummet, et par forskrækkede børn kigger frem, en af dem er i hvert fald pukkelrygget, den yngste har skæve ben, de så ikke ud til at have fået mad nok altid.

Kvinden siger du kan blive natten over. I kan dele den smule, de har.

Du siger ja tak>

Eller du skynder dig væk fra det bedrøvelige sted >


Bibel: .Mt. 27, 51 52 / .