Post 084 |
||||||||||
Klædt af til skindet | ||||||||||
En tempelvagt ser dig og langer en klo ud efter dig. Han er stærk og har et greb i din kjortel med sin venstre hånd i sin højre den løftede knippel. Du rykker til, en lyd af tøj, som flænges, og du er fri - men splitternøgen. Du vil væk, ind i mørket. Til sidst gemmer du dig forpustet i nogle unge figentræer. Du lægger dig træt i noget tørt løv og hø under træerne. Det er lyst, solen er stået op, du har sovet. Udenfor træerne går en kvinde og lægger tøj ud til blegning. Du får så anstændigt som muligt gjort opmærksom på din situation hun låner dig en kappe. Klædt af til skindet. Det var hvad du var. Er stor kriger er du ikke. Du beslutter at gå ind til Jerusalem og høre noget om hvad der mon er sket > Eller nu vil du styre dine skridt hjemad > |
||||||||||