| Post 106 |
|||||||||
 |
|||||||||
| Salvningen i Bethania | |||||||||
| Det har været fortumlede dage. Aldrig har du hørt så mange ord fra Jesu mund. Om at være forberedt. Om dom. Om tegnene. Og nu her til morgen: I var samlede i Simon den Spedalskes hus, her ude i Betania udenfor Jerusalem. En kvinde med en krukke i favnen kom ind, mens I spiste; gik uden ord hen til Jesus; brød seglet på krukken og salvede hans fødder. Du kunne både se og lugte det: Her blev der øst salve ud, som havde kostet lige så meget som du kunne tjene på et år. Nogle af de andre havde skældt kvinden ud, den skulle have været solgt, og pengene givet til de fattige. Jesus havde sagt, de fattige havde de altid hos sig og hun salvede ham til hans begravelse det skulle hun altid huskes for.
Sidst på dagen tog Jesus en lille gruppe med sig. Simon indbyder nu jer andre til at spise påskemåltid hos ham her i aften. Så kunne I alle mødes igen i Getsemane have sidst på aftenen. |
|||||||||