Post
171
I Antoniaborgen
Du bliver ført af sted. Din arm bliver vredet om på ryggen. Det er anstrengende at gå march så foroverbøjet. Du kommer ind i en fæstning. Antoniaborgen, romernes hovedkvarter i Jerusalem. Du snubler ned af en trappe, en dør slås i bag dig. Efterhånden kan du se de andre i rummet. En ung fyr sidder hvid som en nykalket grav; hans hænder ryster. Nogle har grove uplejede skæg. Enten har de været her længe eller også kender de ikke meget til vask og pleje i det daglige. Fra ét hjørne er der en særlig udstråling af magt: der sidder en bredskuldret, skægget - ja, hvad er han: sicarier, røver, ikke en hvem som helst i hvert fald. Efterhånden bliver der lidt snak. Det er Barrabas, en oprører, dødsdømt; han skal måske korsfæstes på fredag. Du har hørt om ham. Nå, nu er han altså fanget. Du er ikke glad for at møde hans øjne.

Hvad er rigtigt? Barrabas er guldgraver - Barrabas er oprører