Den hemmelige Vej er først og fremmest tænkt som en højtlæsningsleg (se undervisningsvejledning) - derfor vil den normalt skulle printes ud. Den findes her som pdf-fil og her som word-dokument.
Denne udgave læses i pc'ens internet browser. Den er mest for sjov, men for de vel relativt få, der har den lille bærbare med til undervisningen, kan den bruges direkte: Man læser og klikker sig vej gennem fortællingen. Billederne er de billeder, som bruges på på on-line udgaven, som er under langsom udbygning: HER.
Din opgave er at finde den hemmelige vej. Du ved ikke, hvad vejen fører til. Kun at det er vigtigt. Du ved heller ikke, hvordan du finder den. Måske gennem dit arbejde. Måske skal du drage på vandring. Måske skal du engagere dig i en sag - kæmpe for noget. Måske gælder snart det ene, snart det andet. Hvis du begiver dig ud i at søge efter vejen, vil du ikke altid kunne skelne mellem drøm og virkelighed - og drømmen kan være mere betydningsfuld end virkeligheden. Det kan også ske at du ikke finder vejen - det dør du af.
Vil du prøve?
(001) Så er du fiskeren Nathan; du bor i et lille hus for dig selv i en lille by ved Genezaret sø; det er din far, der ejer båden. Du er Nathan
(Nr: 000)
Du sidder ved din båd. Dine net er gjort klare. Søen strækker sit spejl ud mod horisonten. Det er så småt ved at blive lyst.
Vejret er godt til fiskeri i dag. Pludselig træder en mand hen til dig - du opdager ikke rigtig hvorfra. Han siger til dig "Følg mig".
Du skal gøre dit daglige arbejde, fange fisk, skrabe penge sammen til familien, du er klar til med stærke åretag at ro ud på søen, som ligger smuk og blank i morgendisen.
Du vælger at ro ud (041)
Du følger manden (062)
| . Mk. 1, 16-20 | . Mt. 4, 18-22 | . Joh. 1, 35-51 | . Luk. 5, 1-11
(Nr: 001)
Den fremmed smiler til jer. Han siger farvel - og på gensyn i Galilæa. I byen Emmaus tager du afsked med Kleofas og drager videre nordpå
Videre.. (138)
(Nr: 002)
Yussef tager sig godt af dig. Du bor flere dage hos ham. En dag kommer han forpustet ind: "Sagde du ikke at du var kommet sammen med ham, som de kalder Jesus af Nazareth? De siger, at der er ved at samle sig et opløb om ham. Ude ved Oliebjerget." Han ser nervøst på dig. "Måske bliver der ballade. Soldaterne og stikkerne har travlt."
Du går ud til Oliebjerget (081)
Det er nok bedst ikke at blive hos Yussuf: Du går ud i byen (026)
(Nr: 003)
Det hele slog fejl. Hele banden blev pågrebet af en romersk patrulje.
Videre.. (056)
(Nr: 004)
Det blev en god fest. Da du endelig ud på den lyse morgen forlader brylluppet, opdager du, at du ikke længere er i labyrinten. Fri luft. Tujaen dufter. Cikaderne filer løs bag figenkatussernes tætte hegn. Nogle mærkelige dage følger. Du går og hører på, hvad tømreren siger. Diskussioner med skriftkloge. Samtaler med de nærmeste tilhængere. En broget flok. Mænd og kvinder.
Det er Sabbat - hviledag. "Mennesket er ikke til for sabbatens skyld; sabbaten er til for menneskets skyld" havde Jesus sagt.
Du er sulten. Som vandringsmand har du lov til at plukke aks inde fra kornmarken. Men selv det at plukke en blomst er arbejde og det måtte man sidst af alt på sabbaten, Guds hviledag. "Kom hviledagen i hu og hold den hellig" stod der i de ti bud.
Du går ind i marken og rækker hånden ud efter et aks.
"Kan du holde dig væk, din fiskersnude! Plukke på en sabbat!" En farisæer kommer farende ind på dig - vel ham, der ejer marken og han giver dig en på siden af hovedet!
Du har en hurtig højre og du giver ham én i synet igen (067)
Eller du nøjes med at se på ham, vende den anden side af hovedet til ham og går videre (035)
| . Mt. 5, 39- | . Mt. 12, 1-87 | 2. Mos. 20, 8- | 5. Mos. 5, 12-
Hurtigtekst: Atter på vandring med Jesus. Samtaler og diskussioner. Du støder sammen med nogle farisæere i en kornmark, hvor du plukker et aks på sabbaten. En af dem giver dig en på siden af hovedet. Du slår igen (67) eller du vender den anden kind til (35).
(Nr: 005)
Flere dage går. Du har snart været i alle byens kvarterer; tjent en skilling her til lidt mad, lånt et vaskefad der. En syrer havde tilmed tilbudt dig et job som svinepasser! Der var dog grænser - eller var der? Måske skulle du alligevel i morgen gå hen til syreren. Åh, det er sandt, det er sabbat i morgen. Nå, syreren var vel ligeglad, så kunne du vel også være det. Havde sabbatten nogensinde været til for din skyld? Så på et hjørne løber du ind i et menneske, du kender. Men hvordan er det han ser ud, hans ansigt er helt forkert. Du kan ikke huske, hvad han hedder. Han omfavner dig. "De har fanget ham; jeg ikke hvor han er. Det var i nat, og nu er det snart ved den niende time." Han snubler over ordene.
Du skubber ham blidt, men bestemt fra dig (148)
Du gengælder omfavnelsen (034)
| . Luk. 15, 11-32
Hurtigtekst: Efter megen flakken omkring i Jerusalem møder du den fortvivlede tilhænger, som fortælle om Jesu tilfangetagelse. Du afviser ham (148) eller du gengælder hans omfavnelse (34).
(Nr: 006)
Labyrinten har videt sig ud og er blevet til et åbent landskab. Foran dig samler klipperne sig dog til et snævert pas omkring vejen.
Følger du vejen ind gennem de snævre klipper, eller løber du tilbage til labyrinten for at finde en ny gang at søge ad?
Du følger vejen fremad (044)
Du løber tilbage (078)
(Nr: 007)
Båden er længere væk end du regnede med; det er begyndt at blæse op. Da du når båden, er du udmattet og det er ved at blive mørkt. Du lægger dig ned i bunden for at båden ikke skal kæntre. Ud over rælingen ser du det særeste syn på den mørke sø: en lysende skikkelse bevæger sig henover bølgerne. Et spøgelse? En dæmon? Er det ham igen?
Siger han "kom ud til mig"?. Du er helt omtåget. Er han der? Er han der ikke?
Du træder ud på bølgerne (071)
Du gemmer hovedet i fiskenettene. Det er nok kun et spøgelse. (059)
| . Mt. 14, 22-34 | . Mk. 6, 45-53
Hurtigtekst: Du ser et syn på bølgerne. Træder du ud i vandet, fordi det nok siger "følg mig" (71) eller gemmer du dig i båden (59)
(Nr: 008)
Du er igen på vej. Vejen fører opad. Du er ikke så alene endda. Et par hundrede meter længere fremme ser du tre skikkelser. Du er ikke i tvivl. Det er ham igen. Og den ene af de to er i hvert fald ham, de kalder Peter. De er på vej op. Du kan ikke lade være med at følge efter.
På toppen af bjerget er det som om alting er anderledes. En sær lethed. Solen lyser ud af Jesu klæder. Alt er blændende hvidt. Nu er der flere skikkelser. Du kan se, at Peter siger noget. Peger opad. Jesus ryster på hovedet. Nu lægger en lysende, men tæt sky sig over det hele.
Men du har al lyskraften i dine øjne. Du ser alting på en helt ny måde. Ved dine fødder begynder en bro. I en svagt hvælvet bue strækker den sig ud over bjerge og dale og for enden af den ligger en vældig stad med gyldne mure. Det er som om broen går ind i himlen. Bag dig er der ingenting. Ved siden af går en bjergsti nedad. Det er ingen almindelig bjergsti. Den snor sig, krydser sig selv, forsvinder i dybe huller. Til sidst bliver den til mørke, snævre gyder i gad vide hvilken by. Her trækker en blind tigger sine hænder søgende frem. Der sælger en kvinde sig selv. Der er de sultne børn. Dit klarsyn ser alt. Selv de døde fluer, som får salvehandlerens salve til at stinke.
Du vælger broen (046)
Du vælger stien (060)
| . Mk. 9, 2-13 | . Mt. 17, 1-13 | . Luk. 17, 28-13
Hurtigtekst: Igen på toppen af bjerget, hvor du ser skikkelser om Jesus i stærkt lys. Du ser alt klart. Du ser en bro som synes at gå ind i himlen og en sti som går ned i en by, fuld af hverdagens små og store lidelser. Du vælger broen (46) eller stien (60).
(Nr: 009)
Du er hjemme. Alligevel er du ikke rigtig tilpas. Hvorfor? De ligner sig selv, alle tingene. Står de samme steder. Hvorfor denne rastløshed? Du prøver at trække vejret lidt langsommere. Alt det sædvanlige presser omkring brystet.
Nej! Her er ikke til at være. Så heller arbejde. Nettene skal ordnes, det ved man da hvad er.
Du vælger at gå til dit arbejde (051)
(Nr: 010)
Det værker overalt i kroppen. Din tunge er tyk i munden. Du kan næsten ikke røre dig. De må have slæbt dig ud i ørkenen et sted. Du ligger nederst på en skråning nedenfor en vej. Der er øde. Og dog, der går et menneske deroppe på vejen. Han ser ud til at være præst ved templet. Du råber - selv om det gør ondt i hele brystkassen. Han ser dig, men øger farten på sine skridt.
En tid går. Så kommer en tempeltjener. Du råber. Han ser dig også. Men gik han før hurtigt gennem den øde ørken, så næsten løber han nu. Det begynder at blive mørkt. Allerede nu begynder dagens hede at afløses af en snigende kulde. Snart vil den være isnende. Nu kommer én igen deroppe på vejen - med et æsel.
Det er jo en Samaritaner - føj, en af dem. Urene. vantro. Lugter. Holder ikke Guds lov. Ikke noget for en ordentlig jøde.
Du kan nok klare dig selv lidt endnu og vente på en af dine egne.
Du vælger at blive liggende (027)
Eller du råber samaritaneren an (020)
| . Luk. 10, 25-37
Hurtigtekst: Nu ligger du der igen - slået halvt fordærvet og smidt ud i ørkenen. Tre kommer forbi, den sidste er en Samaritaner - lader du dig hjælpe af ham (20), eller vil du hellere vente på en af dine egne (27)?
(Nr: 011)
Der sker ikke dig noget. Det er ikke dig, de vil have fat i. Du får lov til at gå. Hvad der sker med de andre ved du ikke.
Du går fortumlet til dit arbejde (051)
(Nr: 012)
Dine ben får fodfæste, du løber. Rummet forandrer sig. Det bliver snævrere og mørkere.
Videre (039)
(Nr: 013)
Men hvor blev han af? Nogle siger, at han er taget ud på søen - andre at han er gået op i bjergene. Du ser de andre lidt an. Nogle af dem viser sig at bære våben. Er det ikke tid til at gøre oprør mod romerne nu? At gøre stene til brød? I er få; men I kan blive flere. Havde Jesus ikke sagt: "Jeg er ikke kommet med fred, men med sværd?" En ting er sikkert: Det han gik og sagde måtte en dag få myndighederne til at trække blank. Det havde du hørt nok til at vide.
Og er det ikke nu, der skal gøres noget? En gruppe vil trænge ind i den nærmeste godsejers forrådskamre - og dele ud af dem til de fattige.
Du vælger at slutte dig til gruppen (004)
Eller du vælger at gå ud ad vejen alene (049)
| . Mt. 10, 34- | . Joh. 6, 14-15
Hurtigtekst: Jesus forsvinder, men nogle vil gribe til våben og bryde ind hos en godsejer. Du slutter dig til (4) eller du går videre alene (49).
(Nr: 014)
Her har du været før - - eller? Til venstre dukker en ny gang op. Nogle trapper fører nedad. Dernede i halvmørket er en hule. Endnu én! Du kan gå derned - eller vende dig mod muren. Mur og atter mur. Nu må det være nok med de huler og gange.
Du går ned (021)
Eller du tager muren, løber panden i mod (032)
(Nr: 015)
Du kommer ind i mylderet i templet. Du støder straks på en af dem, som du tit havde set sammen med Jesus. Jesus selv kan du ikke se. Fyren kender dig straks. Utroligt - så meget synes du heller ikke du har været omkring dem. Han begynder at fortælle: "Det er mærkeligt. I går red han først på et æsel, som en jeg ved ikke hvad; så ryddede han templet for handlende og vekselerer. Alligevel er han her igen i dag."
Der er nu stadig en del handel og larm er der allevegne. Mange er stimlet sammen om Jesus lidt længere fremme. Naturligvis dukker tempelvagten op. Du er ikke meget for at komme i snak med dem nu. Det vil ligne for meget noget du lige har oplevet.
Du løber ud ad en sideport, ud i byen igen.. (006)
Eller du rykker sammen med folkeskaren og bygger videre på den levende mur (073)
| . Mk. 11, 27-f
(Nr: 016)
Tømreren ser skarpt på folk. "Hvorfor står I og tænker at kun Gud kan forlade synder? Hvad er lettest at sige: Dine synder er dig forladt eller stå op og gå?" Du tænker: Begge dele er let nok at sige, men hvordan få nogle af delene til at være sandt? Tømreren siger til den lamme: "Stå op og gå". Det gipper i dig: den lammer rejser sig, løsner selv de bånd, han var sikret til båren med.
Du står forvirret udenfor. Der er ingen mennesker mere. Tømreren kommer hen til dig og siger "Følg mig".
Du følger med her og nu (062)
Du vælger at gå hjem (010)
| . Mk. 2, 1-12
(Nr: 017)
Der var sendt bud til romerne! De tog dig på hjemvejen. Støvletramp, hjelme, våben. Du husker knap rigtig, hvad der skete. Nu ligger du i et stort åbent rum, det ligner mest en overdækket gård. De har arresteret adskillige. Det hele virker meget tilfældigt. De ser ud til at være lidt i tvivl om, hvad de skal. Der er ikke nogen, der ser på dig. Du rejser dig lidt forslået op. Ved siden af dig står en kvinde. "Du kan slippe ud her" hvisker hun: "Stik af".
Du griber chancen og følger hende (090)
Du bliver stående (012)
(Nr: 018)
Du vandrer ud af byen af nordporten. Lige uden for byporten møder du en af de andre tilhængere. I slår følge. Han hedder Kleofas. Det er forvirrede tanker, som farer igennem hovedet. I taler sammen, om hvad der var meningen med alle de mærkelige ting, der er sket. Efter en halv dags vandring kommer et menneske jer i møde. Det er som om han opsøger jer. Nu er I tre. I kan nok nå landsbyen Emmaus inden aften. Den fremmede spørger: Hvad er det, I går og taler om? Kleofas siger: "Ved du ikke noget om alt det, der er sket her i Jerusalem? Om profeten Jesus fra Nazareth, der er blevet henrettet? Vi havde håbet, han skulle befri os." Kleofas så bedrøvet ud. Men - han tøvede - og nu kom han til det, I havde gået og talt om, kunne du høre: Om kvinderne i gruppen, der havde set graven tom, og som havde set engle.
Du stopper ham; det er ikke værd at udbrede sig om til fremmede (002)
Du lader ham fortælle (141)
| . Luk. 24, 13-35
Hurtigtekst: På vej nordpå sammen med Kleofas følges du med en fremmed. Kleofas vil fortælle om de seneste dages mærkelige begivenheder. Du hindrer ham (2) eller lader ham fortælle (141).
(Nr: 019)
Du mistede igen bevidstheden. Åh, der var noget med en samaritaner; og en skrumplende æselryg.
Du er på et eller andet herberg. Du kan høre folk snakke inde ved siden af. Men hvor er fyren, der hjalp? Du begynder at få styr på øjnene. Der henne i hjørnet er han. Nej, nu er du forvirret. Et øjeblik tror du at det er tømreren. Var det ham, der...sludder og vrøvl - nu ser du at det er samaritaneren. Han nikker til dig. Du skal gå ind i spiserummet. Den varme suppe gør godt. Men dér er tømreren til gengæld. Han sidder og taler med folk. Nogle af ansigterne kender du fra tidligere; andre er helt fremmede. Tre mænd rejser sig fra et bord henne ved døren. "Det er en farisæer - og to af kong Herodes folk," hvisker din sidemand.
"Hør, du der Jesus fra Nazareth, som man siger så meget om: Er det tilladt at betale skat til kejseren?" Der er pludselig helt stille; en enkelt fod skraber i gulvet. Svarer Jesus at det er tilladt, så vil zeloterne anse ham for landsforrædder og ugudelig; for det var at dyrke en afgud, at bruge de romerske mønter med kejserens billede på: Kejser Augustus er Gud, stod der jo på dem. Du kan mærke, hvordan en romersk denar ligefrem brænder under dit eget bælte. Havde man først zeloterne imod sig, vidste man ikke, hvad der kunne ske, når man vovede sig uden for de befærdede strøg.
Sagde han omvendt, at man ikke skulle betale skat, var Herodes soldater næppe langt borte.
Tømreren så op: "Vis mig skattens mønt". En af dem tog lidt modvilligt en denar op. "Hvis er det billed, og hvis er den indskrift?" Spurgte han og pegede. "Kejserens", svarede de. "Så giv kejserens hvad kejserens er og Gud hvad Guds er". De tre studser og sætter sig tavse tilbage. Snakken i rummet begynder så småt igen.
Men tømreren rejser sig. Han ser vred ud. Han nikker til sine ledsagere: "kom!" Gælder det også dig?
Du trænger til at komme dig. Dit værelse er betalt, du vælger at blive natten over (074)
Eller du pakker dine ting, og får af værten at vide i hvilken retning han er gået (035)
| . Mt. 22, 15-22
Hurtigtekst: Efter at være blevet reddet i ørkenen overværer du en diskussion mellem Jesus og nogle gæster i herberget, du bor i, om at betale skat. Jesus klarer fælden - og opfordrer dig til at følge. Det gør du (35) eller du vælger at få hvilet ud på dit værelse (74).
(Nr: 020)
Lidt omtumlet kommer du til et rum. Ved en væg står der en briks. Du lægger dig. Fjerne stemmer. Over dig ser du en åbning. En lang skakt, en enkelt stjerne lyser lige ned. Det er altså nat. Stemmerne bliver tyderligere; de kommer fra skakten. "Du skal fødes på ny" - det er en galilæer som dig selv, der taler. "Hvad mener du.." lyder en anden stemme, han er fra Jerusalem, "..hvordan, når jeg er død? som et andet menneske? Som straf eller belønning? Er ét liv ikke nok? Eller mener du at jeg, som er voksen, skulle komme ind i mors liv igen?" Den første stemme lyder igen: "Ved du som er lærer ikke det!" Nogle af ordene forsvinder. "I skal fødes på ny. Vinden blæser hvorhen den vil, du hører dens susen, men ved ikke hvorfra den kommer, og hvor den farer hen. Sådan er det også med Ånden. Du skal fødes på ny af vand og ånd."
Stemmerne forsvinder. Du sætter dig op. Du ser at rummet, som du er i, har to døre. Over hver hænger en tavle med bogstaver, som lyser dig i møde.
Over den første står der: "Alt bevæges, intet forbliver det samme. Vær årvågen. Guds veje er uransagelige".
Over den anden: "Balance og harmoni. Løn og straf. Gud er er altets evige orden". Du må videre ad din vej.
Du vælger døren: balance og harmoni (038)
Du vælger døren: Alt bevæges (058)
| . Joh. 3, 1-13
Hurtigtekst: Du er i hulen, hvor du hører stemmer fra en skakt. De taler om at fødes på ny og fødes af ånd. Dørene med de to tavler er foran dig. Du vælger enten den med ordene "Alt bevæges" (58) eller den med ordene "Balance og harmoni"(38).
(Nr: 021)
Tilhængeren hedder Judas. Nu må Jesus tvinges til at handle, siger han. Judas har udtænkt en måde til at få råd til våben - og en måde at lokke noget af tempelvagten i et baghold. Mere skulle der ikke til at få en omvæltning i gang, vippet ypperstepræsterne af pinden, startet oprør mod romerne, så Jesus kunne bruge sine kræfter til noget fornuftigt.
Videre.. (023)
(Nr: 022)
Det er aften. I går til ypperstepræstens gård. "Nu skal du se, hvordan vi skaffer penge - og får lokket tempelvagten ud af byen," siger Judas. Du er ikke helt tryg ved situationen. I bliver yderst høfligt lukket ind.
Yppersterpræsten selv tager i mod jer. "Nå, fremmede fra Iskariot," siger han til Judas. "Du vil røbe hans tilholdsted? Der står posen med 30 argyrion." 30 sølvmønter! Det får Judas nu ikke mange våben for. Judas snupper posen. "Han sover i Getsemane have udenfor byen. Kun få af hans tilhængere er med ham. De har ikke våben. Jeg viser vejen", siger Judas. I skal til at gå. "Vi beholder ham dér!" siger ypperstepræsten - og en vagt griber fat i dit ærme. "Han slipper, når alt er gået godt." Judas ser bleg ud. Var det også med i hans plan? Han siger ikke noget. Og du bliver trukket ind gennem en svær dør.
Det rum er der ikke noget fint ved. Helt bart. Lidt tæpper langs væggen. Der ligger en 6-7 personer; Soldaten ser hånligt på dig. "Tro ikke du ser dine venner igen. Der går en romersk straffefangetransport fra byen imorgen. Den skal du med; ellers kunne du vist blive besværlig". Du begynder at råbe: Du vil tale med ypperstepræsten. Du får et slag over munden. "Ypperstepræsten skal sove. Tror du det nytter at råbe og skrige her. Du kan råbe på Gud, kan du, men gør det stille." Soldaten griner ad dig.
Du tier stille og ser hvad der sker (052)
| . Mt. 26, 14-16 | . Luk. 18, 1-8
Hurtigtekst: Efter at Judas mod betaling har fortalt hvor Jesus er, holdes du tilbage som gidsel. Du råber op for at slippe ud (103) eller du tier stille og venter (52).
(Nr: 023)
Bang!! - - Hvorfor ligger du her? Det værker i hovedet. Hvor er du - nå, jo, på loftet, hjemme, lige under bjælken, der altid har været for lav. Men hvad er gået forud? Hvad skulle du heroppe? Har du drømt?
Du har en fornemmelse af at kunne vælge.
Du kan vælge at glemme. Ta` dig dog sammen, ned fra det loft, hvad bestiller du dog her. Familiens gamle støvede, gemte og glemte ting. En anløben lysestage. En bogrulle. Bedekvaste.....
Nej, gå ned, ud i det fri (051)
(Nr: 024)
Du går fremad. Det er, som om du bliver ført gennem landskabet af en ukendt magt. Selv om du aldrig har været her før, ved du hvor du er. Du er ved den store labyrint. Du har hørt om den. At den har gange, sale og kamre i mange afdelinger. Dybt inde i bjergene, ja, ud til den anden side af dem. At den rummer afkroge, som intet menneske endnu har set. Væsener, hvor de virkelige ikke er til at skelne fra de indbildte. At den er farlig: Intet menneske er nogensinde gået ind i den og kommet ud som det samme menneske. Men du ved også at for den, som finder vej, rummer labyrinten en skat, som hverken rust eller møl kan fortære og, siger man, tyve ikke kan stjæle. Der er to åbninger i klippevæggen. Den ene er meget smal - kun en lille dør. Den anden er stor, lukket med en port, af svært egetømmer, forsynet med nye, skinnende kobberbeslag.
Du vælger døren (039)
Du vælger porten (037)
| . Mt. 6, 19-21
Hurtigtekst: Endnu engang ved de to indgange til den store labyrint. Du træffer et hurtigt valg: Den store fornemme port (37) eller den lille, beskedne dør (39).
(Nr: 025)
Du går i de snævre gader. Der er hele tiden nye mennesker. Fattige, rige, travlhed alle steder. Og den ene romerske patrulje efter den anden. Der er en der passer dig op fra siden. Det er en romersk underofficer. "Hør du, hvor bliver du af, med dine rapporter?" Et par soldater er med ham. Du synes ikke du har set ham før, men hvem ved, der er så mange af dem, og de ser ens ud. Har du lovet rapporter om noget? Hvad enten du har eller ej, så beslutter du at gemme det så dybt i dit hjerte, at det under alle omstændigheder er, som om du ikke kan huske noget om den sag.
Du vælger at spille dum, uvidende, og helt urimeligt behandlet (075)
Eller: Du ved hvad du er op imod. Siger straks at du faktisk har noget at rapportere (117)
Hurtigtekst: Igen oplever du romeren, som kræver rapporter af dig. Du lader som han er helt galt afmarcheret (75) eller du siger du har en rapport (117).
(Nr: 026)
Du fryser. Nej, sveder du? Det bliver mørkere og mørkere. Der kommer ikke flere. Du hører ingen. Du kan intet se. Din gane er tør som et potteskår, tungen klæber. Det bliver stadig mørkere. Plejer der ikke at være stjerner på himlen? Hvorfor er der intet? Intet? Det er sort nu. Helt sort.
Slut! på din vej. (999) Slut!!
Lod du dig hjælpe af Samaritaneren? I så fald kan du fortsætte fra (020)
(Nr: 027)
Du ligger tilbords lidt i udkanten af det hele. Der er lidt uro i nærheden. Der er ikke mere vin! Var det med fest alligevel galt? Kvinden fra før siger noget til en mand, der har ligget med ryggen til. Han vender sig: "Kvinde, tiden er ikke kommet endnu" Du kender ham. Det er ham med "følg mig". Hun ryster på hovedet ad ham, og siger til dig: "Gør som Jesus siger". En pige ved siden af dig hvisker: "Jesus, det er ham tømreren fra Nazareth - og hun er hans mor, Maria." Hans mor - ja, det kunne man godt tænke sig. Hun hører vist til dem, der farer frem. "Tiden er ikke kommet endnu", sagde han - "gør som han siger", sagde hun. Hvad gør du?
Du trækker dig lidt tilbage. Der er en udgang lige bag dig (068)
Eller du nikker ja til Maria (036)
| . Joh. 2, 1-11
Hurtigtekst: Ved et bryllup må du vælge mellem at rette dig efter Jesu mor Marias overbevisning om at Jesus kan redde brylluppet fra den skandale, at der ikke er mere vin (vælg 36) eller efter Jesu egen tøven (68).
(Nr: 028)
Næste morgen kommer vagten. "Du, og du, og du skal med. De går rundt og piller folk ud. Du gør dig lille i et hjørne.
"-og du!". Det er dig. Igen slag og skub. Og nu står I lænkede sammen fire og fire. Som de sidder i slaveskibene. Jo, I tar retning mod havet, mod Caesarea, ingen vej tilbage. Ingen hemmelig vej. Havet sletter alle spor. Ja, måske - hvis du overlever, - som gammel og hvidhåret, frigiven slave i Rom eller et andet sted i det store rige, kan du tage vejen op. Finde den igen. Men her må du hellere begynde forfra, hvis du vil videre. Slut!!
Forfra! (001)
Hurtigtekst: Så endte du igen på vej til galejerne. Her hedder det forfra eller et par skridt tilbage, i tjeneste som rapportør for romerne (119)
(Nr: 029)
Det hele bliver dunkelt. Hakken smuldrer mellem dine hænder. Du står mellem sten - eller er det knogler og kranier? Hyggeligt er det ikke, men hakken og den brede gang, og alt det glatte, er væk. Du begynder at gå fremad. Det er labyrinten, som da du trådte ind i den. Små og mørke, krogede gange. Du går.
Du har mistet fornemmelsen af om det går op eller ned. Nogle steder er der slet intet lys. Og gangen udvider sig, så du kun har føling med den ene væg. Er der gange på den anden side i mørket, som du burde have forsøgt? Du ved det ikke. Nu kommer der lidt lys igen. Og du ser en tydelig forgrening. En klam træk kommer ud fra gangen til venstre. Luften virker fugtig. Gangen til højre er tør. Det er som om den er en anelse varmere.
Du går til venstre (015)
Du går til højre (076)
Hurtigtekst: Igen er du fri af dødebegravelsen. Du ser dig bedre for denne gang. Foruden to indgange - den lidt klamme gang (76) og en lidt tørrere (15) - ser du to andre gange - du hører stemmer fra den ene (21) - den anden er meget mørk (40) - du vælger én af de fire gange.
(Nr: 030)
Perlen er dybere nede end du troede. En kraftig strøm suger dig ned mod perlen - eller hvad det nu er for et lys. Dine lunger er ved at sprænges.
Du lader dig føre ned af suget (065)
Du kæmper imod af alle kræfter - op mod båden (008)
(Nr: 031)
"Løb panden mod en mur - hvem siger, at det er muren der holder" - den gav efter, og du står i et nyt rum i labyrinten. Til højre for dig er den massive mur. Til venstre en gang ned, som ender i en hule.
Du går ned (078)
Eller du vælger igen at løbe panden mod muren (024)
(Nr: 032)
Strømmen fører jer direkte ind i templet. Alle steder sidder vekselerer og rundt omkring står boder, hvor der sælges dyr til ofring. "En due, en due, en ren og fejlfri due til røgofferet" råber en af de handlende dig i øret. Der bliver tumult forude. Hvad er det, han gør - han som før red fredeligt på et æsel? Er han gået amok? Han svinger et rebstykke hen mod vekselŠrboderne, så de vælter, og mønter triller til alle sider. Nogle lam slipper løs fra en offerdyrshandler. Han råber noget om en røverbande og noget om Guds hus. 5 mand fra tempelvagten løber henimod det sted, hvor du står. Folkeskaren stimler sammen om Jesus. Du er ikke meget for at komme i snak med tempelvagten.
Du løber du ud af en sideport (026)
Eller du rykker sammen med folkeskaren og bygger videre på den levende mur, der har dannet sig (073)
| . Mt. 21, 12-17
Hurtigtekst: Inde i templet oplever du Jesus rydde pladsen for handlende. Da tempelvagten kommer løber du ind ad sideport (26) eller du stiller op sammem med andre og danner mur om Jesus (73).
(Nr: 033)
I sætter jer hen på en trappe. Han fortæller: De havde været i haven i nat. De var faldet i søvn. Pludselig havde der været fuldt af bevæbnede mænd. Peter havde hugget igen med et sværd. Men Jesus stoppede ham. Så var de flygtet til alle sider. Så vidt han da vidste. Og nu i dag ved Antoniaborgen havde Pilatus' soldater pisket Jesus; derefter havde han set ham slæbe sit eget kors henad gaden. Han var fulgt med - på afstand, som nogle af de andre, havde han set - men da de sømmede ham op ud på rettergangstedet, kunne han ikke mere. Han var løbet ind i byen. Og her sad han. Vi samles - tror jeg nok - i aften - det er nok bedst at holde sig bag lukkede døre. Han sagde en adresse og rejste sig og var væk. Hvad havde han sagt? Du havde ikke hørt ordentlig efter.
Videre.. (084)
| . Mt. 26, 47-56 | . Mt. 27, 26- | . Mt. 27, 32-35 | . Joh. 20, 19-
Hurtigtekst: Tilhængeren fortæller om hvordan Jesus blev korsfæstet. Videre til (84).
(Nr: 034)
Et sted ude ad vejen finder du tømreren igen. Han har slået sig ned på en bjergskråning. Flere har lejret sig om ham - rigtig mange endda. Du sætter dig i udkanten. Han taler. Hvor længe har du hørt på nu? "Med himmeriget er det som med en mand, der såede sin mark til med korn. Han sover og står op, nat og dag, og kornet spirer og bliver højt, han ved ikke hvordan. Af sig selv giver jorden frugt."
Dine tanker flyver: dejligt, af sig selv sejrer sandheden og kærligheden over ondskaben og løgnen i verden.
Videre.. (181)
(Nr: 035)
Tømreren står ved siden af dig: "Øs op i vinkanderne fra renselseskarrene derovre - og skænk så rundt i bægrene. Det var de store renselseskar ved væggen han talte om. Mindst 6000 liter dovent vand rummede de.
Skulle vi drikke det? Vand til renselse! Hvad med Moselovens forskrifter? "Hold loven og forskrifterne, sådan ærer du de gamle, din fader og moder, din Gud". Det var, hvad lærerne altid havde sagt.
Det er nok klogest at lade være med det med vinen (068)
Du tager kanden - selvfølgelig kan vand blive til vin (005)
(Nr: 036)
Porten glider op på velsmurte hængsler. Indenfor er der en gang, bred som en sal; væggene er af hvidt, poleret marmor. Gulvet er også helt glat, marmor i en rødligere tone. Loftet er af en sært lysende stenart, som du ikke kender. Langt, langt fremme ser du et lys, kraftigere end det der ellers er i gangen. Du går derhen. Det er et stort rum - væggene er beklædt med det pure guld. En fornemt klædt herre, med velplejet og præcist klippet stålgråt skæg, sidder i en lidt ophøjet stol, som er draperet med purpurindfarvet klæde. Han går dig i møde. "Kom med mig - jeg skal vise dig skatte, som du aldrig har set mage til".
Du følger den fremmede (047)
Eller du skynder dig tilbage til porten (061)
Hurtigtekst: Bag porten modtages du af den velplejede herre, som vil vise dig fantastiske skatte. Du siger ja (47) eller skynder tilbage til porten (61).
(Nr: 037)
Det rum, du kommer ind i, er helt anderledes end den groft tilhuggede klippehule, du forlod. Væggene er lyse og glatte, der er søjler som står smukt symmetrisk i forhold til rummets midte. Her sidder en mand, hans øjne hviler roligt på dig. Foran ham hænger en vægt. "Kom lad dit liv veje. Du skal fortsætte sådan som du vejer til. Der er tusinde døre. Ôn af dem er din dør. Det lod, som passer til dig, åbner den den rette dør".
Du træder hen til vægten (107)
Du går tilbage for at finde en anden vej (058)
Hurtigtekst: Du står igen ved livsvægten. Du kan lade dit liv veje (107) eller du kan gå tilbage ad den anden vej(58)
(Nr: 038)
Du er i en mørk, snæver gang. Du kan snart kun føle væggene. Af og til er der hugget nicher ind i væggen. Du bryder dig ikke om at stikke hånden ind i dem. Er det ikke gravhuller? Hvad kan hånden mon få fat i? Det er svært at holde kontakten med væggen på den måde. Pludselig lysner det; du bliver så glad for lyset, at du ikke får set efter om det faktisk er gravhuller, som omgiver dig. Nu står du i et stort, åbent galleri; der er ikke dagslys, men du kan dog se. Du kommer lige ud i en gruppe mennesker. En af dem træder frem af flokken og taler til dig: "Vi skal begrave de døde. Det står i loven og profeterne. Vi skal ære vores fædre". Han gentager ordene og rækker en hakke hen imod dig. Du kan se at de er igang med et møjsommeligt arbejde med deres hakker.
Du griber en hakke for at hakke med (115)
Du går videre - du ser en gang med lys i det fjerne (058)
| . Mt. 8, 18-22
Hurtigtekst: Du er kommet ind i de underlige gravgallerier. Du bliver igen bedt om at gribe en hakke og begrave de døde, for du skal ære dine fædre. Det gør du (115) eller du går mod en anden gang med mere lys (58) (Mt. 8,22)
(Nr: 039)
Labyrinten fortsætter. Hvorlænge har du nu gået? Bare en gang, som fører dig afsted - ingen valgmuligheder. Skal du gå tilbage? Nej, nu sker der noget. Gangene forgrener sig. Den venstre gang stiger svagt - og lyset bliver tydeligt stærkere. Den højre gang går nedad. Samme dunkle belysning.
Du går opad (007)
Du går nedad (021)
(Nr: 040)
Søen er blikstille. Solen står efterhånden højt på himlen. Det er blevet rigtig dag. Og du er ved din sædvanlige fiskeplads på søen. Nede i vandet ser du dine fiskenet. Der er fisk i dem. Et par solide, store karper rykker i nettene. Da får du øje på noget længere nede i dybet. Det er som om du kan se en perle af en glans du aldrig har set før. Den ser på dig.
Du krænger tøjet af dig og lader garn være garn og dykker (031)
Eller du gør dit arbejde, får din gode fangst ombord og sejler hjem til (054)
| . Mt. 13, 44-46
(Nr: 041)
"Jeg vil advare dig. Jeg tror, at han er en fantast. Men en farlig fantast. Ikke bare det, han siger, men især det, han går og gør, bliver farligt en dag. Hold dig lidt fra ham." Han har ført dig henover torvet, væk fra Zakkæus hus. "Jeg kan skaffe dig et sikkert sted indtil i nat. Jeg vil råde dig til at vente med at drage videre til det bliver mørkt. Nogen kan have set os.
Du vælger at følge ham og gemme dig til i aften (080)
Du går tilbage mod torvet (097)
(Nr: 042)
Den fornemme herre bliver hvid i ansigtet. Hans skæg synes nu næsten sort. "Så se da om du selv kan finde vej!" Og i en buldren og bragen som under et klippeskred forsvinder kisterne, de glatslebne vægge, den dæmpede belysning - og manden selv. Du står tilbage i et bælgmørkt rum.
Langsomt vænner dine øjne sig til mørket. Lidt lys er der alligevel. Klippevægge allevegne. Nogle gange kan man kun klemme sig frem. Enkelte steder er der åbninger, som synes at være blevet muret til. Snart går du, snart kravler du - i lang tid. Du ser nu en tydelig forgrening. Der er intet, som røber, hvilken der bedst, men du må vælge.
Du går til venstre (015)
Du går til højre (076)
Hurtigtekst: Den fornemme herre bliver vred. Og alle skattene forsvinder. Du er i den mørke labyrint og kan vælge at gå til højre (76) eller til venstre (15).
(Nr: 043)
Pludselig springer bevæbnede mænd frem fra klipper ved vejens side. De hiver dig ind i en hule. En dump smerte breder sig fra brystkassen til hele kroppen. Det var den sten, du ramte i faldet mod gulvet. En af mændene bøjer sig over dig: "Er du med os eller imod os". Du kan se kniven ved hans side. De må være sicarier, knivstikkerne. Dem, som enhver romersk soldat frygtede at møde alene om natten. Og landsforrædderne frygtede dem endnu mere. Der var byer, hvor man skulle vare sig for at smile venligt til en romersk soldat. Så var man død mand næste dag. Fyren, som står henover dig, fortsætter: "En af landsforrædderne, en overtolder i Bet-Shan, kommer forbi her. Han har en del af de skatte med, som han har suget ud af vores folk. Kun en lille romersk vagt følger ham. Vær med til at udrydde det kryb. Vær med til at samle midler til sagen: befrielse af hele folket. Gud vil det." Du kender godt tolderen. En luset fyr, som benyttede besættelsesmagtens tilstedeværelse. Ikke et mennesker, der er værd at samle på.
Du slutter dig til sicarierne (004)
Du siger nej (063)
Hurtigtekst: Du bliver overfaldet af sicarier og får valget mellem sammen med dem at overfalde en overtolder (4) eller at sige nej (63).
(Nr: 044)
Tømrerens tone var blevet en helt anden, da de var gået. "Jeg kommer med godt nyt til fattige, Gud har sendt mig for at forkynde frihed for fanger. De, som er blinde, skal komme til at se, undertrykte skal befries. Sådan står der hos profeten Esajas. Det går i opfyldelse nu." Han var derpå gået væk sammen med en fire-fem mænd og kvinder.
Det her skal ikke bare glemmes. Du kan blive på torvet og snakke med nogle af de andre, så du ikke bare har det for dig selv. Eller du kan gå hjem med det. Måske har farisæerne tilkaldt romerne, og du kan jo altid få gjort noget ved sagen senere.
Du vælger at gå hjem (018)
Du taler med de andre, som står på torvet (083)
| . Luk. 4, 14-22
Hurtigtekst: Endnu engang hører du Jesu ord om godt nyt til fattige, blinde, fængslede. Du kan gå hjem (18) eller blive og tale med de andre som er på torvet (83)
(Nr: 045)
Du er på broens midte. Den er fast som krystal. Det er som om den hæver sig. Højere op. Du ser ned på bjergets top. Du ser ned på det hele. Nu er også broen væk. Eller alt om dig er krystal. Du kan stadig se. Skærende skarpt. Uendeligt langt. Også se og høre det barn, som nede på jorden peger op på himlen og siger: "Se, mor, der kom en stjerne til." Men føle kan du ikke længere. End ikke kulden om dig.
Her slutter den vej, du fandt. (999) Fortryder du? Ja, ja da. Så begynd enten helt forfra
eller tag alligevel vejen ned ad bjerget (060)
(001)
(Nr: 046)
Du kommer ind i et rum. Lyset er mere dæmpet. Langs alle vægge står egetræskister så store som portstenene hjemme i byen. Kisterne selv er sært rå og ubehandlede - men indholdet! - de står åbne og du taber næsten pusten ved synet. Ædelstene - du kender ikke navnene - guldbægre, guldmønter, tykke, ikke de moderne tynde, gløder dig i møde i halvmørket. Bare en håndfuld her er mere end indtægten fra et helt års arbejde.
"Det vil jeg give dig, hvis du vil tjene mig", siger den fremmede. "Fyld en sæk nu - og kom tilbage, når du har brug for mere."
Du griber straks en sæk og fylder den så den næsten ikke er til at bære (072)
Eller du siger: Jeg vil ikke tjene dig (043)
(Nr: 047)
Gangen går stejlt ned. Du glider! Det er som alt er smurt i kold olie. Du tar dig til øjnene. Der er mørkt. Nu hvirvler du rundt i vand. Og pludselig kan du se nattehimlen over dig - de kendte stjerner - du er ude og kommet op til søens overflade. Men en hvirvel i de frådende bølger trækker en tragt ned i dybet. Du rives med i stadig snævrere cirkler, dybere og dybere ned. Sære ting hvirvler med i spiralen. Kasser, iturevne net, men også levende fisk er magtesløse i vandmasserne. Det er som om det hele trænges sammen, du, skramlet, fiskene, det sortner for dine øjne. Du har din hajtand amulet - eller måske skulle du.. Hvad var det profeten Jonas havde sagt, dengang hvalen slugte ham?
Du prøver at huske ordene (100)
Du griber efter din amulet (120)
Hurtigtekst: Nu oplever du igen at benene forsvinder under dig og i en frygtelig glidetur hvirvles du ud af labyrinten, ud i søen, ud i en hvirvelstrøm. Du griber efter din hajtandamulet (120) - eller du prøver huske den gamle bøn fra Jonas bog (100) Alternativ: Har du prøvet den glidetur før? Eller oplevet at blive trukket ned i bølgespiralen tilstrækkelig mange gange? Så får du chancen udenvidere at komme tilbage i labyrinten - måske endda et nyt sted. Men løb så ikke i fremtiden for den første den bedste sibylle eller nogle stakkels dæmonbesatte. Gå til...> 21
(Nr: 048)
Du har gået længe. Landskabet har skiftet karakter. Snart fladt, snart klippefyldt, uoverskueligt. Foran dig tårner nu en klippevæg sig op. Det øverste af klipperne farves varmt gult af solen. Nedenfor er der mørkt. Vejen går gennem et snævert pas. Lidt op ad bjergsiden er der en hule. Skal du søge ly for natten dér? Er det en ny vej ind til labyrinten? Kom du for hurtigt ud? Finder du overhovedet noget som helst på denne måde? Dig selv? Skatten? Guds Rige? Eller bare tømreren igen?
Du vælger at gå videre (044)
Du søger ly i hulen (078)
Hurtigtekst: Ude af labyrinten nærmer du dig et pas. Du kan gå op igennem det (44) eller du kan søge tilbage i labyrinten igen (78).
(Nr: 049)
De farer skrigende på dig. Du råber forskrækket: "Jesus fra Nazareth!" - du har jo hørt om at han uddriver dæmoner. "Løgn! løgn!" råber de. "Det er længe siden, du har set ham. Han hjælper ikke her. En skarp sten flyver af hånden på den nærmeste. Men det bliver ikke til flere. En udmattet rådvildhed falder over dem.
Der står fråde om munden på dem, men de løfter ikke en hånd imod dig, da du går forbi.
Videre.. (058)
(Nr: 050)
Du står ved din båd. Nu skal det til at blive til noget med fiskeriet. Nettene ligger ombord. Du lægger den runde trækævle foran stævnen. Mens du bøjer dig, føler du nogen bag dig. Tømreren - endnu engang. Han siger sit "Følg mig".
Du har dine pligter her. Han står dér.
Du vælger at sætte din båd i vandet (041)
Du følger tømreren (062)
(Nr: 051)
Næste morgen kommer vagten. "Du, og du, og du skal med. De går rundt og piller folk ud. Du gør dig lille i et hjørne.
"-og du!". Det er dig. Igen slag og skub. Og nu står I lænkede sammen fire og fire. Som de sidder i slaveskibene. Jo, I tar retning mod havet, mod Caesarea, ingen vej tilbage. Ingen hemmelig vej. Havet sletter alle spor. Ja, måske - hvis du overlever, - som gammel og hvidhåret, frigiven slave i Rom eller et andet sted i det store rige kan du tage vejen op. Finde den igen. Men her må du hellere begynde forfra, hvis du vil videre.
Forfra.. (999)
Eller du kan gå tilbage i tiden - før Judas førte dig på afveje. Du sagde i virkelighed nej til ham (106)
Hurtigtekst: Igen galejslave - med slag og skub. Her er kun den vej tilbage, der hedder tilbage i tiden. Du sagde i virkeligheden nej til Judas (106).
(Nr: 052)
Du bliver stoppet af en krøbling, som hiver fat i din kjortel. "Hjælp, mig! Jeg vil hen og døbes! Jeg kan ikke gå selv, støt mig og før mig ud til Døberen."
Du prøver at ryste ham af dig (127)
Du hanker op i ham, ud i floden en gang til (144)
(Nr: 053)
Du kommer til torvet. Der står han igen. Ham, der ville havde fat i dig ved båden. Der er stimlet nogle sammen. Teltmageren, olivenoliehandleren og et par andre af farisæernes parti står der. Det er til dem, han taler, men hans stemme kan høres over hele torvet: "I siger, I er frie, at I stammer fra Abraham - jeg siger jer, I er djævelens børn!..." Og senere i ordstrømmen: "Den som kommer til mig og ikke kan handle som om han hader sin far og sin mor, sin søster og bror, ... ja, endda sig selv, han kan ikke blive min tilhænger". Folk ser hen på teltmageren, ham plejede de at lytte til. Han drejer om på hælen, går med meget faste skridt væk - de andre farisæere følger efter.
Du bliver og hører (045)
Det er for strengt. Du går. (010)
| . Luk. 14, 26-27 | . Joh. 8, 30-ff
Hurtigtekst: Nu er du igen på torvet hjemme. Jesus taler til nogle farisæere om frihed, og om at hade - selv forældre - du vil høre mere (45) eller du går hjem til dig selv (10)
(Nr: 054)
Hun smiler ad dig. Begynder hurtigt og effektivt at rydde en plads i et tilstødende rum, hvor du kan sove. Søsteren og broderne siger ikke noget. Han ser fjernt og drømmende frem for sig. Du sover godt den nat. Næste dag går du de få kilometre til Jerusalem.
Videre.. (109)
(Nr: 055)
Flere dage er gået efter arrestationen. Du har knap rede på tiden. En gang imellem skubber de noget mad ind til jer. I er en halv snes stykker i et lille, mørkt fængselsrum. Uhumsk er der allevegne. Det værste er kakkerlakkerne. Ingen siger ret meget. Man er bange - bare for at sige sit navn. Hvem véd om en anden vil bruge det og angive én for selv at slippe ud. Hjemmefra kan du ikke regne med at nogen vil spørge efter dig. Dertil har du forladt alting lidt for pludseligt. Er det kobberminerne, der venter, eller slavegalejen? Eller korset? Du fryser. Du har set oprørere - eller forbrydere - som de kalder dem, hænge på korsene, trukket mere og mere af led af deres egen vægt - stumme af smerte.
Videre.. (180)
(Nr: 056)
Hun falder helt til ro ved dine ord; det er som om feberen slipper sit tag i hende. Hun har virkelig været bange. Du forlader et hus i fred og når uden hindringer de sidste kilometre frem til Jerusalem. Der ligger den: Muren, portene, templet, - et fantastisk syn.
Videre.. (081)
(Nr: 057)
Labyrintgangen, som du går i, bliver snævrere og mørkere, men endelig aner du et uroligt lys forude. Sang høres. Den bliver kraftigere. Bægerklang. En skåltale. Du er i en stor sal. Mange ansigter. Der er ingen, du kender. En kvinde på 45-50 år kommer hen i mod dig. Hun siger, du er velkommen til at være med. Der er bryllup.
Nu må du ikke glemme målet, tænker du. Det er næppe tilrådeligt at feste nu.
Du går videre (040)
Du siger ja til invitationen (028)
| . Joh. 2, 1-11
(Nr: 058)
Du vågner op; omtumlet, forvirret. Du er på strandbredden. Lige ved din by. Du gør dig fri af nogle sammenfiltrede fiskenet. Du går op mod byen.
Videre.. (054)
(Nr: 059)
Det var et sært bjerg, du var på. Da du satte foden på stien for at gå ned, forandrede alt sig, - og nu står du her. Du har engang før i dit liv været i Jerusalem, den hellige stad. Det var den gang du var tolv år gammel. Du ved, hvor du er. Du kan også huske, at den port, du står foran hedder Møgporten. Du går ind gennem porten. Der er dunkelt inde i den snævre, overdækkede gader. Det er ikke byens smukkeste og reneste del. Beskidte unger allevegne. Der er pludselig en, der råber dit navn inde fra en lille butik. Der sælges fisk. Du ser i halvmørket et ansigt, du udmærket kender. Yussef, som rejste fra din far uden nogensinde at betale sin andel i båden.
Eller du går ind til ham, slår på din fars vegne en streg over gælden, han klarer sig nok endda - og her er da én, du kender (091)
| . Luk. 16, 1-8
Hurtigtekst: Igen igennem Møgporten; igen Yussefs ansigt i fiskeboden: SLår du en streg over hans gæld til din far (91) eller går du uden at ænse ham videre ind i byen (26)?
(Nr: 060)
Du maser med at få den svære port op. Den er ikke til at rokke. Ikke en millimeter. Det er en tværdrager af rent kobber, som holder porten på plads. Du kan lige nå den.
Du prøver at få løftet den af (064)
Eller du husker at der var en sidegang et sted på vejen. Du løber tilbage (040)
(Nr: 061)
Du følger ham lidt på afstand. På vejen møder du én af de andre fiskere. "Hvor skal du hen" spørger han. "Du er da ikke på vej efter ham, de kalder den gale tømrer? Kom vi skal have bådene i vandet. Det bliver godt fiskevejr".
Tømreren er forsvundet bag et hjørne forude.
Du følger din kammerat og tager ud at fiske (041)
Eller du går i samme retning som tømreren (025)
(Nr: 062)
Du får en tur til - hårdt ned i gulvet - og du mister bevidsteden. Du husker ikke meget af hvad der er sket. Slag, råb - så bare mørke.
Videre til.. (011)
(Nr: 063)
Tværdrageren giver sig! Du stemmer den op af dens holdere. Nu - nu - glider den - lige oppe over dit hoved..
Videre.. (024)
(Nr: 064)
Du suges ind i en klippehule. Du kan igen trække vejret. Der er helt tørt. En sær perlemorsbelægning på hulens sider giver et umådeligt stærkt lys. Der er tre døre i hulens endevæg. En stemme taler til dig: "Du er den, der tør noget. Ofre det hele for perlen. Du er nu i den store labyrint. Du kan være heldig. Det kan også være at du må gå lige så svære veje som alle andre. Tit bliver man klog af skade, men ikke altid. Men gennem labyrinten er der veje til en skat, som hverken rust eller møl kan fortære, eller tyve stjæle. En sand perle.
Nu har du valget. Der er tre døre. På den første er der billedet af en vægt; på den anden billedet af et bæger; på den tredje billedet af en hakke.
Døren med vægten (021)
Døren med bægeret (058)
Døren med hakken (039)
Hurtigtekst: Igen er du i hulen med de tre døre. Vælg en af dem.
(Nr: 065)
Jesus spørger dig for tredje gang om du er for ham. Du ved godt du ikke har klinet dig op ad flokken, og du har gået dine egne veje, men det er lidt meget at han bliver ved med at spørge. Men du svarer ja igen. Så siger han: "Find det, som skal være din opgave, i min flok. Men gå hjem; først dér er denne del af din vej til ende."
Videre.. (088)
| . Joh. 21, 15-f
(Nr: 066)
Pludselig farer nogle grove fyre frem fra baggrunden. "Du er én af dem!" råber de. "En af nazaræerne!" De griber fat i dig; de er alt for mange. Du husker ikke meget af, hvad der er sket. Slag, råb - så bare mørke.
Videre.. (011)
(Nr: 067)
Du går ad en sidegang. I begyndelsen er der stadig loft over gangene, men sidevæggene bliver til husmure, bag dem kan du høre en snedker arbejde, i en åbning ser du skomageren skærer såler til sandaler: pludselig ser du også himlen oppe mellem husene - labyrinten er blevet til en by. Husene er grå, ingen mennesker synes at have tid til at se i din retning, selv børnene sidder og arbejder. Hvad skal du tage dig til? Du prøver at stoppe en, der bærer en knippe brænde, men han har ikke tid, han peger ned mod et torv lidt længere fremme. Du går derhen; endelig nogen der har tid .. de venter. En håndværksmester kommer hen til flokken: "dig, og dig og dig, kan jeg bruge" - det er de stærkeste han peger ud - og de følger ham. Nu kommer der en til; en vingårdsejer. Han ser jer an. Dig og dig og dig. Han peger på dig. Selv om der allerede er gået en time af dagen kan du tjene en hel dagløn hos ham.
Du vil godt bestille noget og tjene en dagløn (104)
Du synes ikke du er ledig og går videre (082)
| . Mt. 20, 1-16
Hurtigtekst: Du er nu i den grå by, kommer til torvet og står igen der sammen med dem, som ikke har arbejde. Tager du mod et tilbud om arbejde (104) eller synes du ikke at du er ledig (82). Mt. 20,1-16
(Nr: 068)
Hun ser på dig. Og taler:
"Portene her i bjerget er mange. Der er mange munde at mætte. Måske vil de fortære dig. Tro hjælper og viden kan gavne. Du er i et indre, bjergets eller dit eget. I denne hule er der fire porte; en for hvert verdens hjørne.
Et sted i bjerget er endnu en hule. Ja, der er mange, men denne er et sted, hvor dæmoner hersker, gemt i menneskekroppe, de slår sig selv med sten. Kender du hulen, så har du hjælp til din videre vej. For kender du tallet på mennesker besatte af dæmonerne dér, da kender du også porten, som du skal vælge.
Nu har du valget. Der er tre døre. På den første er der billedet af en vægt; på den anden billedet af et bæger; på den tredje billedet af en hakke.
Er der to i hulen, vælger du den anden, den mod syd (058)
Er der tre, da den tredje, den mod vest (076)
Er der fire eller flere, da den fjerde, den mod nord (040)
Hurtigtekst: Igen i hulen med bjergets sibylle. Véd du om der i en anden hule er enten ingen, en, to, tre, eller flere dæmonbesatte, ved du hvilken af 4 porte bag hende, du skal vælge. Hvis du ikke ved det, lad tilfældet råde og vælg en af dem.
(Nr: 069)
Du finder herberget. Der er en del romere indkvarteret. Du holder dig i den mørkeste del af spiserummet. Du kommer til at sidde med nogle karavanefolk nordfra. De skal til Beersjeba og videre sydpå til Ægypten. De mangler en mand. Der er store penge at tjene. Næste dag må du bestemme dig.
Du slår til og tager med mod Beersjeba (133)
Du går i retning mod Betania og Jerusalem (109)
(Nr: 070)
Synet forsvinder i samme øjeblik din fod rører vandet. En hvirvel opstår i de frådende bølger. Der danner sig en tragt ned i dybet. Det er som om du kan se jordens indre. Du rives med af strømmen rundt i stadig snævrere cirkler, dybere og dybere ned. Sære ting flyder med i spiralen. Kasser, iturevne net, men også levende fisk er magtesløse i vandmasserne. Det hele trænges sammen, du, skramlet, fiskene, det sortner for dine øjne.
Du kommer i tanke om en bøn, din mormor havde lært dig, den profeten Jonas havde sagt da han var blevet slugt af hvalen;
du prøver at huske ordene, få dem sagt (100)
Du griber efter din haj-tand amulet, du altid har hængende om din hals (120)
Hurtigtekst: Det var et spøgelsessyn. Du hvirvles ned i vandet, da du træder ud. Endnu gang leder du efter hajtandamuletten (120) eller prøver huske Jonas bøn
(Nr: 071)
Du sidder og fumler med dine gamle fiskenet. Hvad er den dog af? Sådan at sidde og sove ved højlys dag! Og sikke noget tøjeri at drømme. Skrabe til sig. Guld mig her og guld mig der. Nej, ens arbejde ved man hvad er. Så lad andre sove dårligt på grund af deres guld - og tjene fanden selv, om de vil.
Men man burde nu ikke blive så træt, at man sidder over nettene og falder i søvn. Men slides skal der, hvis der skal blive mad nok til alle - og penge til tolderen, hvis man vil ind i byen med fiskene.
Nå, op i båden og igang (041)
Alternativ: Er du startet for mange gange på en frisk? Lad os så sige at du sagde nej til at tjene den fornemme herre - og sagde nej til skattene. Straks er du i labyrinten igen (76).
(Nr: 072)
Tempelvagten stopper foran menneskemuren. Du er så tæt på en af soldaterne, at du kan tælle skægstubbene. Det fjæs glemmer du ikke! Men de trækker sig tilbage, de tør ikke. Nu behøver folk ikke at stå så tæt længere. Du ser hvordan Jesus lægger hånd på syge, mennesker der dårligt kan gå; du oplever, hvordan det er som en kraft strømmer igennem dem, de rejser sig, går undrende, frit omkring. De følgende dage er sære. Du er sammen med tilhængerflokken hele tiden. Snart taler Jesus om lys og om sommeren, som er nær, snart om et mørke, hvor ingen kan arbejde og om lidelse og død. En, der hedder Judas, snakker en del med dig. Nu må det være, siger han, nu må Jesus bringes til at handle. Judas har en plan. Han har udtænkt en måde, hvor han kan skaffe penge til et minimun af våben - og lokke noget af tempelvagten i baghold. Mere skulle der ikke til at sætte skred i en omvæltning, der ville få væltet yppersterpræsterne af pinden, rejse et oprør, som ville drive romerne ud af landet - og få Jesus til at bruge sine kræfter til noget fornuftigt.
Du siger nej til Judas (106)
Eller du følger med ham (023)
| . Mt. 26, 14-16 | . Joh. 12, 1-11 | . Joh. 13, 21-30
Hurtigtekst: Tempelvagten viger, og i de følgende dage følger du Jesus og tilhængerne. én af dem, Judas, vil ved list få Jesus til at arbejde på det egentlige mål: befrielse fra al undertrykkelse. Du slutter dig til Judas (23) eller du siger nej (106).
(Nr: 073)
Det er næste dag. Du er kommet godt til kræfter. Nu er der vist ikke noget, der kan tage pippet fra dig.
Du begiver dig afsted fra herberget. Efter en halv times vandring begynder vejen at gå opad. Og klipperne snævrer sig mere og mere sammen- Lidt op ad bjergsiden ser du en hule.
Eller du bliver i det fri, går hen mod det stadig snævrere bjergpas (044)
(Nr: 074)
Underofficeren stirrer dig ind i ansigtet. Du snakker op og ned ad stolper. Du ved ingenting, du er kommet helt fra Galilæa, på pilgrimsrejse, det er påske, hvis du havde vist at det var så beværligt.. Han bliver ved at se på dig. Gad vide om du skulle have sagt, hvor du kom fra. Det var som om han kneb øjet lidt mere sammen. Du fortsætter: Du kendte ikke nogen, vidste faktisk ikke hvor du kunne bo i nat .. "Stop den kæften op, galilæer! .. Det er måske ikke dig. I ligner jo hinanden, den ene galilæiske undermåler ved siden af den anden.. Men skylder du os noget, og jeg finder dig en anden gang - så:" - han trak en finger over halsen. "Videre" - og han og de to soldater forsvinder i mængden.
Du er mat i knæene. En gammel mand vinker til dig fra en lille dør.
Du går hen imod ham (139)
Eller din lyst til at tale med mennesker lige nu er begrænset. Du går videre henad gaden (121)
Officereren gider ikke at høre alle dine forklaringer, lader dig gå. Du går ind til en gammel mand, der vinker til dig (139) eller du går videre (121).
(Nr: 075)
Du er nu dybt nede. Der er klamt og koldt. To klippehuler åbner sig ind i hver sin side af gangen. I hver sidder der en ludende skikkelse. Er det dæmoner?
De har menneskeskikkelse. Langt, vildt tjavset hår og skæg. Du nærmer dig. De slår vildt omkring sig med skarpe sten - både mod klippevæggen og mod sig selv. Lige til venstre for dig går en sidegang opad. Den ene af de dæmonbesatte - for besatte må de være, hvis de da ikke er dæmoner selv - hvisker med en slanges hvæsen:
"Kom nærmere. Sig hvem du søger her i dybet."
Hvad skal du sige?
Du går frem imod dem (050)
Eller du vælger at gå til venstre? (048)
| . Mk. 5, 1-20
Hurtigtekst: Du kommer til hulen med de to dæmonbesatte. Dæmonerne slider og raser stadig i dem. Du går henimod dem (50) eller stikker af til venstr4 (48)
(Nr: 076)
Konen er ligbleg; hun ligger på nogle tæpper og ryster. "Tilgiv os" hun næsten råber ordene ud. "Jeg drømte om en rig bonde og en fattig daglejer. De boede lige overfor hinanden. En nat bankede Gud på døren hos den rige. Men den rige kunne ikke kende Gud, men så kun en fremmed, og knaldede døren i for næsen af ham. Så bankede Gud på hos daglejeren. Og han åbnede døren og sit hus for Gud - og så hørte jeg i drømmen ordene fra 5. mosebog: "Bøj ikke retten for den fremmede, husk at du selv var træl og fremmed i Ægypten". Jeg vågnede, badet i sved og rystende af feber, og huskede dig, at vi afviste dig, og du er endda kun fra Galilæa."
Eller du siger at du tilgiver både hende og hendes mand (057)
| 5. Mos. 24, 17-ff
Hurtigtekst: Den syge kone beder om tilgivelse for i går. Du synes hun er overspændt, og at du er forsinket nok, vender hende ryggen uden et ord for straks at tage til Jerusalem (131) eller du siger at du tilgiver hende (57)
(Nr: 077)
Du er inde i hulen. Du kender unægteligt efterhånden labyrintfornemmelsen. Den lidt klamme træk fra en gang, som strækker sig ind i mørket. Du begiver dig afsted.Det bliver varmere. Og du står pludselig i en ny hule. Et sært rødt lys fylder den. Det kommer fra et hul midt i hulen. Du kan komme ned ved hjæp af et tov; du klatrer ned - og får et chock. I hulen nedenunder sidder en kvinde. Et skridts afstand fra dig. En heks. En sibylle. Du tør ikke se på hende. Er hun ung eller gammel? Tænk hvis hun rører dig.
Du klatrer hurtigt op igen og går hen af en ny gang (048)
Du bliver stående ved sibyllen (069)
Hurtigtekst: Det er lidt samme chock som sidst: Du er i hulen med sibyllen. Bliver du stående ved hende (69) eller kravler du op igen og finder en anden gang? (48)
(Nr: 078)
Tilbage i cellen igen. Endnu en nat. Og så: Pludselig ud om morgenen - ikke et ord til forklaring eller undskyldning - nå, det kunne man vel heller ikke forvente. Der er allerede en del mennesker på gaden. I en dør lidt fremme til højre vinker en gammel mand dig ind.
Du går hen til ham og ind (139)
eller du går videre (006)
(Nr: 079)
Det er blevet aften. Det lykkedes. Du slap ud af byen. Ingen var vist alligevel efter dig. Det er ved at mørkne. Ørkenen er stor og fremmed.
Du går frem i mørket (094)
(Nr: 080)
Nu er du ved Den gyldne port. Der er mennesker alle vegne på vejen udenfor byen. Der er nogle længere fremme, som råber "Hosianna!" og "Velsignet være befrieren" - eller noget lignende. Og der er han: Jesus. Han rider afsted på et hunæsel - lige bagefter går dets føl. Folk svinger grene, råber og skriger. Hvad ser de i ham? Fredskongen? Kan en sådan befrier batte meget mod romernes heste, jernbrynjer, skjold og sværd?
Eller du går for dig selv, ind i byen igen (026)
| . Mt. 21, 1-11
Hurtigtekst: Ude ved porten ser du Jesus på æselryggen blive hyldet som en konge. Følger du Jesu tilhængere (33) eller går du for dig selv ind i byen igen (26).
(Nr: 081)
Du går videre i gennem byen. Det er som om dine øjene kan se klarere. Som om du er vågnet af en drøm. Du går jo på gaden i din egen by. Har du været her hele tiden? Du nærmer dig torvet. Du hører en stemme råbe noget om at hade .. mor, far .. søster.
Du går i retning af stemmen (054)
(Nr: 082)
Nogle kommer forbi og fortæller at Jesus er taget ind i saltandlerens hus. I går derhen. Der er tæt med folk. Du kommer lige inden for døren. Tømreren taler. Og taler. Pludselig falder noget af loftet ned. Et hul åbner sig - et menneske bundet til en båre bliver sænket ned - du kan se fire par arme styre tovene, som bærer båren. Manden på båren er lam. Jesus løsner den lamme - og siger "Dine synder forlades dig!".
Der er nogle der går. Der er blevet plads nu uden for huset.
Du synes også, at du må hjem nu (010)
Eller du vil blive lidt endnu (017)
| . Mk. 2, 1-12
(Nr: 083)
Hvor længe du har siddet der, véd du ikke - men pludselig bliver det buldrende mørkt. Man hører råb og skrig. Kl. er 3. Et rygte iler: Tempelforhænget indtil det allerhelligste er flænget. Du mærker jorden dirre under dig. Gaderne tømmes for folk, det er svært at se andet end svage konturer omkring sig. Du begynder at gå; du må famle dig frem. Prøve at holde kontakt med husmurene - eller skal du netop holde dig væk? De ryster. Du støder ind i en kvinde. Hun griber dig ved hånden. Du følger med ind i en åbning. Mon hun bor her? Her lugter fattigt. Det var vist sjældent solen kom her. Hvem er hun? Hvad lever hun af? Et tællelys oplyser bagrummet, et par forskrækkede børn kigger frem, misdannede ser de ud, den ældste, en pige er i hvert fald pukkelrygget, den yngste har skæve ben, de så ikke ud til at have fået mad nok altid.
Kvinden siger du kan blive natten over. I kan dele, den smule de har.
Du siger ja tak, hvad skal du gøre dig til af (140)
Eller du betakker dig, skynder dig væk fra det bedrøvelige sted (108)
| . Mt. 27, 51-52
Hurtigtekst: Du overraskes af jordskælvet. Du kan lade dig hjælpe af en ukendt kvinde (140) eller du kan blive ude i gaden, hvor murene ryster (108).
(Nr: 084)
Du ved ikke om du er på vejen. Stive småbuske slider i din kjortel. Du arbejder dig op ad en skråning. Nu hører du stemmer. Du kravler lidt højere op, nu skrår det ned igen. Og dernede ved et lille bål af gløder sidder de talende. "Hvornår det er dag?" hører du en sige, som om han lige var blevet spurgt. "Der var en lærer, som stillede sine elever netop det spørgsmål. En af dem svarede: Er det når det er så lyst at man kan skelne en hund fra en kat? Nej, det var det ikke. Er det så, når det er så lyst at man kan skelne en ged fra et får? Heller ikke. Til sidst giver læreren selv svaret. 'Når du kan se en broders ansigt, når du ser ind i en fremmeds ansigt, så er det dag'". Du synes, at du kender stemmen, jo, det er en af Jesu tilhængere, som fortæller. KNÆK! - den gren, du støttede venstre arm på, brækker, og du skrider i en bunke af grus og små sten lige ned til bålet. Nu ler Jesus: "Nogle gange kan du også se en broders ansigt i mørket: Her er en af vore brødre. Men nu bliver det snart morgen. Kom lade os bryde op. Vi skal mod Jerusalem."
Du går med; at være brødre må være noget med at være sammen (147)
Hurtigtekst: Som du nu famler dig frem i ørkenen hører du stemmer nedenfor en skråning; du får den lidt pinlige ankomst midt ned i flokken, da den gren brækker, du holder fast i. De tager godt imod dig. Du kan følges med dem (147) eller du kan vente og drage videre et par dage senere (116).
(Nr: 085)
En tempelvagt ser dig og langer en klo ud efter dig. Han er stærk og har et greb i din kjortel med sin venstre hånd - i sin højre den løftede knippel. Du rykker til, en lyd af tøj, som flænges, og du er fri - men splitternøgen. Du vil væk, ind i mørket. Du løber længe ad en vej, du ikke kender. Til sidst gemmer du dig forpustet i nogle unge figentræer. Du lægger dig træt i noget tørt løv og hø under træerne.
Det er lyst, solen er stået op, du har sovet. Udenfor træerne går en kvinde og lægger tøj ud til blegning. Du får så anstændigt som muligt gjort opmærksom på din situation - hun låner dig en kappe.
Klædt af til skindet. Det var hvad du var. Er stor kriger er du ikke.
Du beslutter at gå ind til Jerusalem og høre noget om hvad der mon er sket (102)
Eller nu vil du styre dine skridt hjemad (124)
| . Mk. 14, 51-
Hurtigtekst: Du slipper ud af tumulten, men mister din kappe og må gemme dig i en bunke hø for resten af natten. Om morgen låner du en kappe. Du kan enten gå ind i Jerusalem (102) eller vende næsen hjemad (124)
(Nr: 086)
Du står ude i vandet. Det var lang tid, du blev holdt under. Du huskede, hvordan du engang som barn gled under en af de store både ude i søen. Hvordan alt var blevet sort, trangt, og hvordan der kun havde været navnløs rædsel. Men nu, ved dåben, var det desuden som om en sort skygge sled sig løs inden i dig og drev bort med flodens vand. Du føler dig sært nøgen. Hvem er du, en lille fej overløber, spion, hvad gør du her mellem alvorlige mennesker? Du stiger stilfærdigt op på bredden.
En fyr kommer hen til dig: "Se der henne!" Du opdager tømreren, Jesus - endnu engang. Ifølge romerne også en mulig oprører. Fyren fortsætter: "Ved du, han lod sig også døbe. Ned i det mudrede vand ligesom du og jeg. Det var mærkeligt. Det var som alt blev lyst og himlen åbnede sig, da det skete." Det undrede dig egentlig ikke. Du har hver gang du har været i nærheden af ham oplevet det som der var et kraftfelt omkring ham. Han havde altså også ladet sig døbe.
---
Nå, hvad kan du bruge det til? Skal du at trække dig tilbage, skrive en rapport til romerne at her er intet, som kan true den romerske fred. En typisk religiøs ørkenbevægelse, som laver mindst ulykker, hvis den lades i fred. Eller hvad?
Du skriver en rapport (101)
Du går hen til den gruppe tilhængere som fulgtes med Jesus (053)
| . Mt. 3, 13-17
Hurtigtekst: Du behøver ikke dåb igen. Erfaringen af mulig undergang og dernæst den åbne himmel står lysende for dig. Men du må igen bestemme dig: vil du rapportere til romerne (101) eller vil du tilslutte dig gruppen, som går sammen med Jesus (53).
(Nr: 087)
Du er hjemme igen. Det er sabbat, derfor er der så stille. Hvor længe har du været væk? En evighed! Men nej, et år må det være, knap og nap. Dit hus ligger, som du forlod det. Du rykker et spindelvæv over, da du åbner døren. Da er det som om en skikkelse kommer dig i møde fra mørket. Et spejlbillede - her? Eller er det Ham - ja, du er sikker; han træder frem mod dig, du nærmer dig tøvende. Det er som om du træder ind i spejlet - og så er billedet væk. Du mærker tvivlende efter på din arm: jo, kød og blod. Der er noget der fylder dig. Din stue er skinnende lys, selv om skodderne er lukkede som før. Du hører ord: "Dette er mit legeme. Jeg deler mig selv med jer. Mit selv." Du føler, du er dig selv på en hel anden måde end du nogen sinde før havde været dig selv. Hvad skal du? I er jorden salt, havde han sagt. Salt er noget kraftfuldt, usynligt og gennemtrænger dog det hele - bevarer friskheden, giver smag... sådan skal du leve. Det, der er sket, skal i usynlighed virke igennem dig; I er verdens lys - det var en anden side? Skulle du nu finde de andre, skulle I samles - i morgen, efter sabatten, den dag stenen var væltet fra Jesu grav..
Du mærker, selv om du er sikker på at du har fundet det, som tyve ikke nogensinde kan stjæle fra dig, og rust ikke fortære, så er der valg nok at træffe - der er stadig veje at gå - hemmelige og ganske åbenlyse. Du tror det.
Du har nået målet. (999)
(Nr: 088)
Vingårdsejeren trækker dig lidt ud af flokken: ¯Min ven jeg gør dig ikke uret; blev vi ikke enige om en dagløn? Tror du ikke de andre har ligeså meget brug for en dagløn som du? De har også nogle at sørge for. Tag du dit og gå.®
Hvad er det for noget tøjeri; har du siddet og sovet her ved din båd - midt i solen; det var noget med at det var varmt; og noget med at man fik løn efter hvad man havde brug for og ikke efter hvad man havde lavet..og meget før det.. nå, det bliver ikke til meget løn, hvis du ikke kommer ud at bestille noget.
Båden i vandet. Med stærke åretag ror du ud som så mange gange før - men med en sær uro i kroppen. Nu er du ved din sædvanlige fiskeplads på søen. Nede i vandet ser du dine fiskenet. Der er fisk i dem. Et par rigtig store karper rykker i nettene. Da får du øje på noget længere nede i dybet. Det er som om du kan se en perle af en glans du aldrig har set før. Den ser på dig.
Du krænger tøjet af dig og lader garn være garn og dykker (031)
Eller du gør dit arbejde, får din gode fangst ombord og sejler hjem til din by med den (054)
| . Mt. 13, 45-46
Hurtigtekst: Med vingårdsbondens formanende ord om at tage sit og ikke misunde andre i ørene vågner du op i din båd på søen. Du ser igen en perle i dybet. Du springer efter den (31) eller du fisker og sejler hjem med fangsten (54)
(Nr: 089)
Pigen fører dig ind i en lang gang. Meget lang. Pludselig er hun væk. Der er kun den kølige træk fra en lysende hule lidt fremme. Drømmer du? Du hører en stemme: Du er i den store labyrint. Du kan være heldig og komme hurtigt igennem. Det kan også være at du må gå lige så svære veje som alle andre. Tit bliver man klog af skade, men ikke altid. Men der er gennem labyrinten veje til en skat, som hverken rust eller møl kan fortære, eller tyve stjæle. En sand perle.
Nu har du valget. Der er tre døre. På den første er der billedet af en vægt; på den anden billedet af et bæger; på den tredje billedet af en hakke.
Du vælger den første med vægten (021)
Du vælger den anden med bægeret (058)
Du vælger den tredje med en hakke (039)
Hurtigtekst: Igen er du i hulen med de tre døre - en med billedet af en vægt, en med et bæger, en med en hakke. Vælg en af dem.
(Nr: 090)
Yussef tager med stor glæde imod dig. Dækker op. Det er rart at få noget at spise. Udenfor tramper en deling romerske soldater forbi. Et øjeblik er det ikke til at tale sammen for larm. "De er bange" siger Yussef, "der er rygter om ballade her til påskefesten; måske er der noget at se ude ved Den gyldne port i morgen - ovre imod Oliebjerget". Det er længe siden, du har sovet så godt som i nat. Du får et dejligt morgenmåltid. Derefter går du langs byens mur om til østsiden. Solen varmer dejligt.
Videre (081)
Hurtigtekst: Efter den rigtig gode behandling hos Yussef går du næste dag til Den gyldne Port (81).
(Nr: 091)
Du har handlet rigtigt. Arbejdet er slut. Nu skal du nyde det. Du står foran en gang, bred som en sal; væggene er af hvidt, poleret marmor. Gulvet er også helt glat, marmor i en rødligere tone. Loftet er af en sært lysende stenart, du ikke kender. Langt, langt fremme ser du et lys, kraftigere end det, der ellers er i gangen. Du går derhen. Det er et stort rum - væggene er beklædt med det pure guld. En fornemt klædt herre, med velplejet og præcist klippet stålgråt skæg sidder i en lidt ophøjet stol, draperet med purpurindfarvet klæde. Han går dig i møde. "Kom med mig - jeg skal vise dig skatte, som du aldrig har set mage til".
Du følger den fremmede (047)
Hurtigtekst: Arbejdet i gravgallerierne forandrer sig, resultatet er en glat marmorgang, bred som en sal. En fornem herre vil vise dig utrolige skatte (47) eller du kan skynde dig henad en lang gang som ender i en port (61).
(Nr: 092)
Du er ude på gaden. Der er travlhed alle vegne efter sabbaten. Det er midt på dagen. Om et hjørne løber du lige ind i en af dem, som altid fulgtes med Jesus. Du kan huske hun hedder Maria. Hendes ansigt er blegt. "Ved du.." stammer hun og går i stå. Du véd ikke noget, du har været i fængsel, siger du. "Du ved altså heller ikke at han blev korsfæstet.." Heller ikke - hvad mere da? tænker du. "Nej, jeg tør ikke..., jo, han blev korsfæstet i fredags, og nu til morgen var jeg ude ved hans grav, sammen med Maria, Jakobs mor, og Salome. Stenen var væltet væk og graven tom. En ung mand i hvide klæder sagde at Jesus var opstået fra de døde. Vi skulle fortælle de andre, at han er gået forud til Galilæa". Hun har næsten ikke trukket vejret undervejs. "Nu turde jeg alligevel sige det!" siger hun overrasket. "De andre har er i Arons hus i Salomonsgaden, men jeg ved ikke om du kan komme ind, de åbner ikke gerne døren," slutter hun.
Du vil straks drage hjem til Galilæa (138)
Eller du vil prøve at slutte dig til de andre tilhængere og går til Arons hus i Salomonsgaden (125)
| . Mk. 16, 1-8
Hurtigtekst: Du møder Maria på gaden. Hun fortæller angst om at korsfæstelse, den tomme grav, om Jesus der er gået forud til Galilæa, og de andre som er i et hus Salomonsgaden. Du prøver opsøge dem (125) eller du vil straks drage mod Galilæa (138).
(Nr: 093)
Det bliver stadig mørkere. Du aner konturerne af en klosteragtig bygning lidt op ad en bjergskråning. Du er i tvivl: Skal du søge ly for natten? Udenfor står en vagt. Han hilser dig. "Kom ind fremmede siger han. Besøg essenernes kloster, hvis du har fred i sinde. Lysets børn skal kæmpe sig fri af mørket. Bliv en af vore. Ondskabens fyrste samler sig til kamp. Gå bag murene. Bliv tjener. Guds tjener." "Nu?" - får du skudt ind i mandens talestrøm. Det er hele tiden som om han ser på et punkt bag ved dig. "Lige nu kommer du inden for muren; efter 3 års prøvetid er du en af brødrene. Den endelige kamp er nær". Måske var klosterlivet en mulighed for at komme ud af den klemme, du er i. Her kommer hverken romernes håndlangere eller sicarierne.
Du tager mod tilbuddet (114)
Eller du foretrækker at gå videre i mørket (085)
Hurtigtekst: I mørket kommer du til klosteret. Skal du gå i sikkerhed her, slutte dig til munkene, med prøvetid og det hele, (114) eller går du videre i mørket (85)
(Nr: 094)
Du går ud i ørkenen - og op i klipperne. Du vil ikke være spion - men hvem og hvad er du. Der er noget du har glemt. Du beslutter dig for at faste indtil du ser det for dig. Dage og nætter går i en hule. Du har kun vand tilbage. Syner bølger frem og tilbage. Nu to åbninger, porte. En fornem, rigt udsmykket, som til Herodes palads, en anden, kun en dør. Trods sulten samler du kræfter, rejser dig, du kan gå ind ad portene.
Du vælger den fornemme (037)
Eller du går ind ad den ringere (039)
(Nr: 095)
Hun giver dig ikke tid til at sige noget. "Opstandelsen er noget med tro. Tro på Kristus. Kristus kan leve i dig, så du ikke dør. Selv om du dør. Et fællesskab kan leve i dig, som er større end døden. Min broder var død, se han lever nu. Kender du Jesus?" Du nikker. "Han er Kristus," siger hun. Lazarus rejser sig. Han er vist yngre end du. Men der er en særlig styrke i hans blik. "Kom med mig endnu i aften" siger han til dig. "Jeg tror, jeg véd hvor han er." Nu ser Maria op: "Kan du ikke se manden er træt. I har altid så travlt. Lad ham dog sove en nat - Marta, har vi ikke tæpper..?"
Du nikker ja til Lazarus (128)
Eller du tager mod tilbuddet om en nats søvn (136)
| . Joh. 11, 1-ff | . Gal. 2, 20-
Hurtigtekst: De tre i stuen har hver deres at sige. Marta taler om opstandelse og Kristus, Lazarus vil have dig med ud i natten (128), Maria synes du skal sove (136).
(Nr: 096)
Der er nogen efter dig. Folk går alt for tæt her. Du vil ud af mængden. De skubber og puffer. Pludselig mærker du det. Et stød i din side. Du når at tænke: "En kniv.." Dernæst: Sære billeder danner sig i røde tåger. Du ligger i et fremmed hus. En brændende smerte vokser frem under din højre arm.
Hvorfor er alting så sløret? Du tvinger øjnene op.
"Du var heldig" siger en til dig. "Kniven strejfede kun dine ribben. Men du har feber. De ved, du er her, men det var en fejl, at du blev stukket ned. De troede, du var en anden. Men vi kan ikke have dig længe. I overmorgen kan du komme med en lille karavane til Jerusalem. Det må du vente på, sov bare videre".
Efter et døgn har du kræfterne igen, og næste dag tager du afsted (116)
Hurtigtekst: På torvet bliver du stukket ned, men i løbet af nogle dage kommer du dig og drager videre (116)
(Nr: 097)
Pigen råber tempelvagten an. "Halløj, her er to til!" Der bliver uro i den anden ende af gården. Så skærer en stemme igennem: "Smid dem ud. Kommer vi med for mange oprørere her til påske til Pilatus, så mister vi måske kontrollen. Det er nok at én dør for folket.
Porten til ypperstepræstens gård smækker i bag jer. Der er ikke meget at være sammen om. Lidt efter er du alene i Jerusalems virvar af overdækkede gader. Det er fredag morgen. Du sidder på en trappe. Der er travlt med forberedelserne til sabbatten.
Videre (084)
| . Joh. 11, 51-
Hurtigtekst: De er slet ikke interesserede i jer. Du bliver smidt ud af gården (84)
(Nr: 098)
Det lykkedes dig at gemme dig i mængden. Og du er nu sluppet ud af byen. Det er ved at blive mørkt og ørkenen er stor og fremmed.
Du går frem i mørket (094)
(Nr: 099)
Ordene er ikke så langt væk endda: "Jeg råbte i nøden til herren og han svarede mig; jeg skreg fra dødsrigets skød, og du hørte min røst. Du kastede mig i dybet midt i havet, strømmen omgav mig; alle dine brændinger og bølger skyllede over mig..Vandene truede min sjæl, dybet omgav mig, tang var viklet om mit hoved, til bjergenes rødder steg jeg ned, til jordens slåer, de evige grundvolde; da drog du mit liv op af graven, Herre min Gud."
Det mørke er væk nu. Trykket letter.
Videre... (065)
| . Jon. 2, 3-7
Hurtigtekst: Du kan bønnen udenad, om vandene der slår sammen, livet der drages op af graven. Det letter (65).
(Nr: 100)
Du skriver rapporten. Den kan ikke skade nogen. Forhåbentlig er den ikke så udflydende, at du får problemer med romerne. Du skal kontakte tolder Zefanja i Jericho. Han vil bringe rapporten videre.
Der er varmt i Jericho. Vand løber alle steder fra oasens mange kilder. Det er også fugtigt. Måske er det derfor at du alligevel fryser lidt, da du spørger efter Zefanja. Ham du spørger, ser udforskende på dig. Han siger ikke noget. Peger på et hus. Udenfor møder du en mand. Det er Zefanja. "Gå ikke ind. Overtolderen har mistet forstanden. Han sidder og lover alle de penge, han ærligt og redeligt - det er måske så meget sagt - men så i hvert fald - de penge som han med møje og besvær har skaffet sig - de skal deles ud til de fattige. Han holder gilde med en stratenrøver, som de kalder Jesus". Du fortæller ham dit ærinde. Han ser til alle sider og trækker dig ind i skyggen. Han får rapporten. "Kender du denne Jesus?" spørger han.
Du vælger at ryste på hovedet (112)
Du siger ja (042)
| . Luk. 19, 1-10
Hurtigtekst: I Jericho skal du aflægge rapport. Du bliver spurgt om du kender den Jesus, som har forvirret en overtolder til at dele alle sine penge ud. Du svarer ja (42) eller nej (112).
(Nr: 101)
Du vandrer rundt hele dagen. Folk har travlt - i aften er det sabbat. Nogle har hørt noget om nogle oprørere, som skal henrettes. Andre kan fortælle om et opløb ved Antoniaborgen. Noget er også sket i Ypperstepræstens gård. En ved noget mere. Nogle banditter er ved at blive ført ud på Hovedskalstedet. En, der hedder Jesus, er i blandt dem. Du sætter dig på en trappe.
Videre.. (084)
(Nr: 102)
Det virkede. Ypperstepræstens tjener henter dig. Du står igen foran ypperstepræsten. "Tag det roligt" siger han, "jeg er bare nød til at gemme lidt på dig ind til Judas har udført sit job. Han skulle jo nødig lave numre. Men du er skam en tjener af folket lige som han. Det er bedre at en mand dør, end hele folket." Han talte nok om Jesus. Du har fået mod på at jamre: "Jamen, hvad med den fangetransport?" Ypperstepræsten mumler: "Folk snakker for meget." Højt: "Du er min gæst; lad ypperstepræsteboligens milde retfærdighed regne over dig. Du får øverstekammeret et par dage til din rådighed; folkets tjener er ikke ringere end jeg". Han gav den ikke for lidt. Du bliver vist op i øverstekammeret. Møbler og tæpper, spejle. Fint; men døren bliver låst bag dig - og vinduerne er gitrede til og vender ud til gården. Du får god tid til at tænke. Flere dage går, indtil du pludselig slippes fri.
Videre (093)
Hurtigtekst: Du jamrer videre overfor Ypperstepræsten. Han beroliger dig, du får stuearrest i behagelige omgivelse et par dage indtil du pludselig slippes fri (93).
(Nr: 103)
Da du kommer til vingården, er der allerede et hold plukkere i gang. Men der rigeligt med timers slæb foran dig endda. Du slæber en kurv til druerne frem. Det bliver hurtigt varmere. Er der uvejr i vente? I hvert fald synes gårdejeren at være nervøs for sin høst. Hele tiden, selv så sent som en time før fyraften, henter han nye arbejdshold. Dem der ellers ikke så ud til at blive brug for - og som så ud til altid at blive tilovers. Endelig går solen ned. Det er hedt endda. Forvalteren tilkalder de sidst ansatte først - I står alle tæt sammen - de får en hel dagløn! Selv om en dagløn ikke er meget for en rig vinsgårdsbonde at betale ud, det er kun det absolut nødvendige at leve for for en arbejder, i hvert fald hvis man har familie, så er det alligevel overraskende. De næste får også en dagløn. Så står du med daglønnen i hånden - du ved ikke, hvad du skal mene; men nu brokker de sig, som arbejdede allerede da du kom. De fik nemlig heller ikke hverken mere eller mindre end alle andre. De synes, det er uretfærdigt.
Du går med dem hen til vingårdsejeren for at sige: det her vil du ikke finde dig i (089)
Eller du tager det, som det kommer; du har fået det, som var blevet lovet dig og du går videre (111)
| . Mt. 20, 1-16
Hurtigtekst: Efter en hård arbejdsdag får alle det nødvendige at leve for: en dagløn. Synes du det er i orden (111) eller brokker du dig (89)?
(Nr: 104)
Tal ikke om skyld her, siger stemmen. Det er sket for at Guds herlighed kan åbenbares. Du mærker hænder på dine øjne. Fugtig jord. Som så gnides væk. Du ser. Skikkelser, først fjerne, så tæt på, et øjeblik som pakket ind i stof, dernæst så stærkt synlige, som solens varme opleves, når man træder direkte ud i sollyset fra en klippehule. Du kan se. En myre på tre meters afstand. De slidte sandaler på ham, som har helbredt dig. Appelsinerne på den anden side gaden. De svulmende vandmeloner - grønne havde de kaldt dem. En herlighed, ja.
Du vågner op af denne mærkelig drøm; ham, der helbredte dig i drømmen, var tømreren. Du ligger på briksen i klippehulen. To døre er der, men ingen tavler. Du går videre ad døren til venstre. På én måde er det som om drømmen fortsætter. Lyset strømmer dig i møde.
Videre (149)
Hurtigtekst: Der skal ikke tales om skyld. Du oplever den underfulde helbredelse. Du ser. Og du vågner op og går mod en gang, hvor lyset strømmer dig i møde (149).
(Nr: 105)
Det har været fortumlede dage. Aldrig har du hørt så mange ord fra Jesu mund. Om at være forberedt. Om dom. Om tegnene. Og nu her til morgen: I var samlede i Simon den Spedalskes hus, her ude i Betania udenfor Jerusalem. En kvinde med en krukke i favnen kom ind, mens I spiste; gik uden ord hen til Jesus; brød seglet på krukken og salvede hans fødder. Du kunne både se og lugte det: Her blev der øst salve ud, som havde kostet lige så meget som du kunne tjene på et år. Nogle af de andre havde skældt kvinden ud, den skulle have været solgt, og pengene givet til de fattige. Jesus havde sagt, de fattige havde de altid hos sig og hun salvede ham til hans begravelse - det skulle hun altid huskes for.
Sidst på dagen tog Jesus en lille gruppe med sig. Simon indbyder nu jer andre til at spise påskemåltid hos ham her i aften. Så kunne I alle mødes igen i Getsemane have sidst på aftenen.
Du bryder dig ikke om den vending tingene har taget og går tilbage til Jerusalem (143)
Du bliver hos Simon, og tager bagefter til Getsemane (113)
| . Mk. 14, 3-9
Hurtigtekst: Efter de omtumlede dage oplever du i Simon den Spedalskes hus, hvordan en kvinde ødsler salve for en formue på Jesus. Der er snak om hans begravelse. Du bryder dig ikke om hele stemningen og går tilbage til Jerusalem (143) eller du bliver og vil slutte dig til de andre i Getsemane (113).
(Nr: 106)
Vægtens viser peger midt mellem to felter. I begge felter ser du mennesker, som bevæger sig mellem hinanden. Til højre lyse og ædle skikkelser, jo længere tilbage i feltet du ser, jo smukkere og mere engleagtige er de. Til venstre er menneskene usle at se til, kroppene forvredne, og længst tilbage er det som der blot er orme at se. Du skal holde dine hænder over vægtens to skåle. Hele din vægt samles i dine hænder - og du føler det som om du trækkes ned i to dele. Manden har taget nogle lodder frem. Nu er din tyngde væk. Du løftes, glider hen mod de 1000 døre. Hov, hvad vej gik viseren? Det så du jo ikke.
Du lader dig glide (137)
Eller du arbejder imod (013)
Hurtigtekst: Du lader dit liv veje. Glider derefter mod de 1000 døre bag vægten. Du glider med (137) eller arbejder imod (13)
(Nr: 107)
Du er ude i mørket igen. Nogle sten falder ned omkring dig. Hvad er der sket? Hvor er byen? Hvor er husvæggene, hvor der i det mindste var mennesker bag - det her er klipper. Labyrinten igen! Du hamrer på labyrintvæggene; du vil ud tilbage til virkeligheden, men væggene er faste, lyden af dine knytnæveslag er afmægtige plop mod sten, sten og atter sten.
Vil du have en ny chance? Så begynd forfra. (001)
(Nr: 108)
Du når frem til Jerusalem. Idet du går ind ad porten, ser du et menneske vinke til dig fra en lille, mørk fiskebod. Det er jo Yussef, ham som rejste fra din far med gæld i båden og alting.
Du ser til den anden side og går videre (026)
Eller du tænker: Her er en, du kender; det er godt at have venner i Jerusalem, så du tilgiver Yussef på din fars vegne, og går hen for at hilse på ham (003)
| . Luk. 16, 1-8
(Nr: 109)
Du står nu også og ser ned i kulbækkenet. Det er som tiden selv ulmer ligesom gløderne. Om den er lang eller kort véd du ikke. Så kommer han ud. Forslået. Blodstrimet. Hans øjne kan du ikke møde. Han bliver ført ud af en talstærk vagt. Og så er porten åben. Du kan bare gå. Det er fredag morgen. Du står i Jerusalems utallige små gyder. Der er travlhed op til sabbaten. Du sætter dig på en trappe.
Videre (084)
(Nr: 110)
Du går videre. Du hørte godt, hvad vingårdsejerne svarede en af dem, som brokkede sig: "Min ven jeg gør dig ikke uret; blev vi ikke enige om en dagløn? Tror du ikke de andre har ligeså meget brug for en dagløn som du? De har også nogle at sørge for. Er dit øje ondt, fordi jeg er god? Tag du dit og gå." Det var da egentlig som en drøm. I hvert fald godt for dem, som altid fik arbejde sidst. Du er ude af labyrinten. Du finder et ly for natten. En god søvn, og så er du afsted igen. Du går lettere nu. Benene vil fremad.
Videre (035)
Hurtigtekst: Efter tilfreds at have fået den aftalte løn kan du vandre videre. Du er ude af labyrinten (35).
(Nr: 111)
Du går ud i byen efter at have afleveret rapporten. Du synes hele tiden, at du bliver skygget.
Du går hurtigst muligt ud af byen for at gemme dig i ørkenen (080)
Eller du går til torvet for at gemme dig blandt så mange mennesker som muligt (099)
(Nr: 112)
Du har fundet de andre i Getsemane. Det er en lun nat. I ligger ved foden af et olivenkrat, græsset er blødt. Det er svært ikke at sove.
Lidt mod nord i haven høres pludselig larm og eder, stokkeslag hvisler gennem olivengrene. I ét nu er de der. I de sodende faklers lys ser ansigterne forvredne ud, flere knipler er løftet til slag: "Vi vil have Jesus af Nazaret!" brøler en stemme. Nej, det er for galt, tænker du.
Du træder lidt tilbage, lidt uden for fakkelskæret (086)
Hurtigtekst: Du finder de andre; I er ved at falde i søvn, men overrumples af bevæbnede mænd. Du vil gribe til sværd (130) eller træde lidt ud af fakkelskæret (86).
(Nr: 113)
Du lærte at underordne dig reglerne. Og du var i sikkerhed. For romerne. Og for alle dine egne spørgsmål. Det varede til Den store Krig - 40 år efter. Da måtte du som gammel flygte op i bjergene, se romerne jævne klosteret med jorden, og høre skrigene fra dem, som ikke slap væk. Du reddede nogle bogruller og gemte dem i hulerne. Det blev videnskaben glad for 1900 år senere. Det var også en slags vej. Men hvis du vil finde den hemmelige vej må du starte forfra igen.
Forfra! (001)
(Nr: 114)
Du står mellem de andre. Det er som om hakken arbejder selv. Du bestemmer ikke hvordan. Side om side står I. Så regelmæssigt som slavegalejernes årer går hakkerne ind i grottens vægge. Du bevæger dig, sveder, slider - og du kan samtidig ikke rokke dig væk fra din plads; hakken, de andre, arbejder, arbejder. Det handler jo slet ikke om at begrave. Loven! Hvad mon det er for en lov du er fanget af? Grotten ændrer sig hurtigere, end du troede det muligt; de grove klipper bliver glatte som marmorflader - små sidegange lukkes til, gangen bliver så bred som banen i et romersk cirkus.
Du beslutter dig for med en kraftanstrengelse at smide hakken fra dig - (030)
Hurtigtekst: Hakken arbejder af sig selv. Hvad er det for en mekanik, du er underkastet? Du gå ind i den, sådan når du målet (92) eller du skriger højt for at komme ud (30)
(Nr: 115)
Det er en lang vandring til Jerusalem. Det bliver mørkt. Du nærmer dig en landsby. I skæret af en olielampe sidder en mand ved døren i det første hus. Indenfor er konen i gang med nogle krukker. Det er Betania, du er kommet til. Du spørger, om der et sted, man kan sove. "Prøv i søstrenes hus," siger manden tvært, "de tager mod så mange sære folk." Konen står nu i døren. "Der sender du da ikke nogen hen - efter det med broderen". "Ikke så meget snak," siger manden. "Ikke snakke om det! - i går lå han i graven, i dag sidder han lyslevende inde ved bordet; jeg så det selv for en time siden". Manden overhører konen og siger: "Ja, her har vi ikke plads, og folk her i byen er ikke meget for fremmede. Du kan gå til søstrene, eller gå tilbage - der er et karavaneherberg en lille time herfra." Til konen snærrer han: "Kan du ikke holde dig inde, når der kommer fremmede."
Du kan vælge at gå til søstrene (134)
Eller du kan vælge at gå til herberget (070)
| . Joh. 11, 1-ff
Hurtigtekst: Du ankommer sent til Betania. En mand og hans kone vil ikke tage imod dig men foreslår dig enten at gå tilbage til et herberg (70) eller til et hus der tilhører 3 søskende; der er sket mærkelige ting i huset (134).
(Nr: 116)
Du bliver ført af sted. Din arm bliver vredet om på ryggen. Det er anstrengende at gå march så foroverbøjet. Du kommer ind i en fæstning. Antoniaborgen, romernes hovedsæde i Jerusalem. Du snubler ned af en trappe, en dør slås i bag dig. Efterhånden kan du se de andre i rummet. En ung fyr sidder hvid som en nykalket grav; hans hænder ryster. Nogle har grove uplejede skæg. Enten har de været her længe eller også kender de ikke meget til vask og pleje i det daglige. Fra ét hjørne er der en særlig udstråling af magt: der sidder en bredskuldret, skægget - ja, hvad er han: sicarier, røver, ikke en hvem som helst i hvert fald. Efterhånden bliver der lidt snak. Det er Barrabas, en oprører, dødsdømt; han skal måske korsfæstes på fredag. Du har hørt om ham. Nå, nu er han altså fanget. Du er ikke glad for at møde hans øjne.
Larmen i borgen stilner af - og lidt må du have sovet, for du vågner ved at døren bliver slået op, den rammer dig på foden. Morgenlyset virker stærkt selv gennem den snævre trappeskakt. Du skal afsted. Fortumlet står du lidt efter foran en romersk officer. Smuk uniform, metallet på den lette brynje skinnende blankt. Han spørger ligegyldigt efter dit navn, bosted, hvorfor du er i Jerusalem. Kigger i en pergamentrulle. Fra den fuldstændige ro farer han op, springer frem bag bordet, griber dig i kjortelen: Jeg kender jer! I tænker kun på oprør, vi vil fred, I vil ikke andet ballade og drab; I holder religiøse fester, i kjortelærmerne har I knivene. Fortæl hvad du ved om..," han holder en pause, kigger ned på rullen på bordet: "Barrabas, eller Simon Bar Jonas eller Jesus nazaræeren - for bare at tage tre på min liste."
Hurtigtekst: Fængslet igen i Antoniaborgen. Sammen med Barrabas og andre. Vil du slippe let ved at røbe efter din mening ufarlige oplysninger om Barrabas (135) eller sige at du intet ved (79).
(Nr: 117)
Jesus går videre med vaskefadet. Du falder I egne tanker. Der er noget snak; en af tilhængerne, Peter, han som altid siger noget, brokkede sig vist. Du hører det ikke rigtigt. Men nu siger Jesus: "Forstår I, hvad jeg har gjort ved jer? I kalder mig Herre og mester. Det er jeg. Men det her er et forbillede; den, som er Herre, må være tjener for andre. Sådan skal I også gøre. Nu ved I det. I er lykkelige, når I gør det."
Efter en tid bryder man op. Du er lidt fraværende. Hører noget om Getsemane have.
Du spørger dig vej frem til den (113)
Hurtigtekst: Ved fodvasken taler Jesus om at være tjener. Du bliver lidt forsinket, men finder igen frem til flokken i Getsemane (113)
(Nr: 118)
Du er på vandring mod Jordan-landet. Romerne vil vide noget om en, der hedder Johannes Døber. Er han oprører, eller bare religiøs fantast? "Husk at rapportere - vi kan altid finde dig". Du er i en slem klemme. Hvis nogen i dit folk - især sicarierne - får anelse om din opgave, er du færdig. Og du vil heller ikke forråde nogen - men nogle oplysninger må du sende til romerne. Landskabet åbner sig. Der ligger floden i det fjerne. Her et sted skulle han være.
Du finder ham. Et sært sceneri er der ved floden. Han står ude i vandet. Nogle er ude hos ham. Nogle saddukæere i fine klæder står på bredden og ser på. "I øgleunger" råber han lige hen mod dem, "hvem gav jer den tanke at flygte fra den kommende vrede... øksen ligger allerede ved træets rod. Hvert træ som ikke bærer god frugt, skal hugges om og kastes i ilden!". Saddukæerne ser foragteligt på ham - og går afsted. Skulle de bare have lidt underholdning? - og forresten hvorfor er du her selv? "Kom lad dig døbe" siger han pludselig i retning mod dig. "Omvend dig og lad dig døbe; ved dåben skal der banes vej for den, som skal befri sit folk".
Du siger ja til at blive døbt (087)
Du ryster på hovedet og går væk (095)
Hurtigtekst: Din opgave som rapportør for romerne fører dig til jordanfloden, hvor Johannes Døber prædiker og døber. Han kalder dig til sig. Går du hen til ham (87, hurtigtekst) eller lader du være (95)
(Nr: 119)
Amuletten er væk! Alt bliver mørkt. Du mister bevidsteden. Hvorlænge ved du ikke. Du vågner langsomt op. Ser dig undrende omkring. Vinden er kun en brise og du ligger på strandbredden. Bølgerne klukker stille, men du ligger underligt rodet ind i nogle fiskenet; lidt fra dig ligger båden på siden, men hel. Du ordner så godt du kan og går op mod byen.
Der er kun denne vej frem (054)
Hurtigtekst: Efter at have mistet bevidstheden under stormen vågner du op hjemme på stranden, du går op mod byen (54)
(Nr: 120)
Du har sat dig ind et sted for at få et glas vin. En mand på din egen alder sætter sig. Farisæer, gætter du. Han har et ivrigt ansigt, men køn er han ikke. I kommer i snak. Han hedder Saulus. Han opdager at du kan lidt mere end en almindelig fisker. Du fortæller om din onkel, der lært dig at læse og siger videre: "I en forvirret verden er det måske bedst ikke at kunne læse!" "Læse - det er det eneste der dur." siger han "Det er ikke skriften, der gør mennesker gale. Det er derimod dem, som tosser rundt på veje og stræder og gør sære tegn og gerninger, og taler om selvopfunden kærlighed. Tag og læs! Bliv skriftklog. Jeg studerer hos Gamaliel, der er plads til dig også, følg med - find den gode, gamle vej; det gik altid godt, så længe vores folk fulgte den."
Du følger Saulus (132)
Eller du lader være (006)
Hurtigtekst: Du sætter dig ind med et glas vin, møder en Saulus, som vil have dig til at være skriftklog; du vælger denne vej (132) eller du lader være (6)
(Nr: 121)
Flere af de andre har også set Jesus. Nogle af dem talte om lyset omkring ham. Andre af dem havde hørt, at han havde sagt, at han var gået forud til Galilæa. Der skulle de møde ham. Så kunne du jo egentlig godt bare være taget hjem! De fleste af dem vil blive lidt endnu i Jerusalem. Men du finder næste dag en karavane, der går nordpå.
Efter et par dages rejser nærmer du dig endelig din egen by og dit eget hus.
Videre (088)
| . Mk. 16, 7-
(Nr: 122)
Du er i en klemme. Du véd, hvad der venter dig, hvis du ikke accepterer tilbuddet. Galejslave på livstid. Hvis du er heldig! Mon ikke din chance er at du selv er herre over hvor meget du vil rapportere videre til romerne?
Næste morgen siger du ja (119)
Eller du siger stadig nej (029)
(Nr: 123)
Så nemt går det altså heller ikke. Der er romerske soldater allevegne. Færdsel på landevejen er forbudt. Du må gå tilbage til Jerusalem. Du vandrer rundt hele dagen. Folk har travlt - i aften er det sabbat. Nogle har hørt noget om nogle oprørere, som skal henrettes. Andre kan fortælle om et opløb ved Antoniaborgen. Noget er også sket i Ypperstepræstens gård. En ved noget mere. Nogle banditter er ved at blive ført ud på Hovedskalstedet. En, der hedder Jesus, er i blandt dem. Du sætter dig på en trappe.
Videre (084)
Hurtigtekst: Vejen er spærret af romere; igen inde i byen, som er fuld af rygter. Du hører om Jesus der er ført til Hovedskalstedet (84).
(Nr: 124)
"De andre tilhængere" havde du tænkt - og vist også sagt. Det var første gang du vendte sagen sådan. At du tænkte på dig selv som tilhænger. Nabokonen prøvede at skaffe dig ind - men nej, de åbner ikke for nogen, fortæller hun. Du beslutter at drage hjemad.
Videre (019)
(Nr: 125)
Jesus ser venligt på dig, og går videre til Peter. Det er ham, som altid snakker så meget. "Aldrig i evighed skal du vaske mine fødder!" siger han. "Hvis jeg ikke vasker dine fødder, så har du ikke del i mig og mit." "Så ikke bare fødderne, men hele kroppen.." Jesus ryster på hovedet: "Husk I er allerede rene, på grund af de ord jeg har talt til jer". Han siger også noget om én, der ikke er det. Nu går han hele vejen rundt. Du får også vasket dine fødder. Det er rart. Jesus siger så: "Forstår I, hvad jeg har gjort ved jer? I kalder mig Herre og mester. Det er jeg. Men det her er et forbillede; den, som er Herre, må være tjener for andre. Sådan skal I også gøre. Nu ved I det. I er lykkelige, når I gør det.
Efter en tid bryder man op. Der er noget snak om en Getsemane have. En af tilhængerne, ham der passede på pengene, går hen til dig. "Jeg har en plan, så tjeneren også kan blive Herre - rigtig Herre", hvisker han. "Gå med mig".
Du følger ham (022)
Eller du går efter de andre; de er ude af syne, men du spørger efter vej til Getsemane (113)
| . Joh. 13, 8-f | . Joh. 15, 3-
Hurtigtekst: Jesus går venligt forbi dig, vasker Peters fødder, selv om han først protesterer. Jesus taler om at være tjener. Judas trækker dig til siden. Han har en plan. Du følger ham (22) eller du prøver lidt senere at finde de andre i Getsemane (113).
(Nr: 126)
På vej gennem en gruppe mennesker på flodbredden, er der en, der går tæt hen til dig. Manden går med romerske militærsandaler. "Husk din opgave. Vi venter en rapport i aften. I Jeriko." Så er han væk.
Videre (101)
(Nr: 127)
Lazarus må kunne se i mørke. Sikker som en kat bevæger han sig gennem for dig usynlige stier op over bjergkammen; dér ligger Jerusalem - lyset fra alle husene samler sig som et lille stjernehav der på bjergsiden overfor. Lazarus skaffer jer ind gennem porten - og så går det gennem de dunkle gader. Op I en sal ovenpå et af husene.
Videre (129)
(Nr: 128)
Der sidder de. Jesus i midten. De har spist - du sætter dig i udkanten - en af dem giver dig lidt brød og noget vin. Jesus rejser sig - og tager et vaskefad. Han går hen til Lazarus - vasker, som en anden slave ville gøre det, den nyankomnes fødder. Han vender sig mod dig.
Eller du trækker dem ind under dig, du synes ikke at HAN skal vaske dine fødder (126)
| . Joh. 13, 1-20
(Nr: 129)
Der var en som var hurtigere end dig - mon ikke det var Peter? Hans sværd suser igennem luften. Strejfer et øre på en tempeltjener. "Lad sværdet være: Den som griber til sværd skal omkomme ved sværd" siger Jesus. Han strækker sin hånd ud, rører ved tempeltjenerens øre - og det heles igen. Et øjeblik har alt været helt stille. Men så: Et stokkeslag suser ned over din højre arm - er den brækket? Alt er tumult. Du føres med sammen med nogle af de andre. Jesus er bundet.
I ender i Ypperstepræstens gård. Forvirring, råben og snak. Du kan sammen med et par af de andre trække dig lidt ud i et hjørne. Du står helt i skygge. Peter - ham de kalder Kefas, klippen, står lidt længere fremme, henne ved et kulbækken. En pige kommer hen til ham og spørger: "Er du ikke en af galilæerne? Nazaræerens folk?" Kefas ryster på hovedet.
Du bruser op indvendigt, træder frem og siger: "Jeg kender Jesus. Han er uskyldig." (098)
Eller du bliver stående i skyggen (110)
Hurtigtekst: I får ikke lov til at bruge våben til forsvar - og kort efter er I alle fanger hos ypperstepræsten. Du og Peter står dog ubemærkede i skyggen. En pige spørger Peter om hun kender Jesus. Du bliver vred over at han benægter (110) eller du holder dig pænt tilbage (110).
(Nr: 130)
Du nærmer dig Jerusalem, skal netop til at gå ind ad porten mod syd. En flok romere til hest overhaler dig. Du ser fast lige frem. En af dem ser tilbage på dig. "Hov," siger han og holder hesten an. De andre stopper også. "Er du ikke spion for os - hvor bliver dine rapporter af?". Ham, der taler, springer af hesten. Du beslutter dig for at være totalt tavs - du tror ikke det nytter at argumentere med de folk. Han griber dig hårdt i armen, hesten fører han med den anden hånd.
Videre (117)
Hurtigtekst: En deling romerne stopper dig. Du bliver afkrævet rapport. Du tier og arresteres (117).
(Nr: 131)
Du har fundet en vej. Den gamle vej, men ikke den hemmelige vej. Du kommer ikke længere.
Du kan begynder forfra. Måske er du trods alt blevet klogere, og kan komme hurtigere igennem. Du kan give op.
Du kunne også prøve at gå tilbage til den gamle mand, der vinkede til dig, fordi man er gammel er man ikke nødvendigvis på den gamle vej. Han er der uden tvivl endnu; når man er i hans alder, flytter man sig ikke så meget.
Du vælger at begynder helt på en frisk (001)
Eller du opsøger den gamle mand (139)
(Nr: 132)
Du har held med dig som købmand. Det er bedre end at være fisker. Du rejser i Arabien, Ægypten, selv til Mesopotamien kommer du. En dag ridder du ind i byen Damaskus i Syrien, højt siddende på din kamel, med brokade hængende ned til alle sider. Det vugger behageligt; sådan rejser én, der har magt over tingene. Ved byens port står der en og taler. "Kom og hør: Herren fortalte denne lignelse" - gadeprædikanten ser lige op på dig: "Med himmeriget er det som en købmand, der søgte efter skønne perler; og da han havde fundet én meget kostbar perle, gik han hen og solgte alt, hvad han havde, og købte den". Du vugger videre ind gennem byporten. Den er stor nok. Din kamel behøver ikke at gå i knæ for at komme ind. Almindelige folk må gå ad sideporten - nåleøjet. Du tænker. Perlen - var der ikke noget engang med en perle? Mon du fandt perlen i dit liv? Havde du fundet skatten, du søgte - eller? Kun du selv kan afgøre spørgsmålet, men her ender den hemmelige vej for dig.
Eller vil du gerne kende en anden slutning?... (001) Begynd helt forfra!
- eller tag mod Jerusalem i stedet for mod Beersjeba. (109)
Hurtigtekst: Du lever mange år med succes som købmand. En dag hører du en prædikant om Himmeriget og noget med en perle. Du stopper op og overveje om du vil begynde helt forfra (1) eller blot rulle tiden tilbage til dengang du nærmede dig Jerusalem (109)
(Nr: 133)
Manden har udpeget et lysende vindue et par hundrede meter fremme. Du går derhen. En kvinde med et fast blik åbner døren, da du banker på og tager din hånd og byder velkommen. Der er en kvinde til og så en meget ung mand i stuen. "Jeg hedder Marta," siger kvinden, som åbnede døren, "og det er min søster Maria og min bror Lazarus." Marta har rejst fra den åbne bogrulle på bordet. Hun læser!
"Hvad mener du om opstandelsen fra de døde?" spørger hun. Nu begynder hun også at tale teologi, tænker du. "Saddukæerne..." begynder du tøvende. "Jeg ved godt at Saddukæerne ikke tror på en opstandelse efter døden og at farisæerne gør. Jeg spurgte dig!"
Du vinker hende af. Dels er du træt, dels plejer du ikke at diskutere den slags med kvinder (055)
Eller du ser afventende på hende (096)
| . Joh. 11, 1-ff | . Mk. 12, 18-f
Hurtigtekst: Igen i huset hos Marta, Maria og Lazarus. Skal du diskutere tro og den slags med Marta (96) eller prøver du at slippe for samtalen (55)
(Nr: 134)
Du blive smidt tilbage i cellen. Hele dagen bliver folk hentet ud og ind. Du holder ikke af, når der hviskes i krogene - slet ikke henne hos Barrabas. Du har svært ved at sove; men til sidst falder du i søvn. Du vågner ved at noget hårdt, metallisk prikker i huden på din brystkasse; men det er også det sidste, du mærker.
Du må acceptere at det er slut - eller begynde forfra (001)
(Nr: 135)
Godt udhvilet giver du dig næste dag på vej mod Jerusalem. Nogen kalder på dig bagfra. Du vender dig. Det er manden, som ikke ville tage imod dig igår. "Jeg beder dig, du må komme hjem til mig. Min kone er blevet syg, og hun har haft en skrækkelig drøm. Kun du kan hjælpe. Det var dig hun drømte om. Tilgiv mig min uvenlighed, men der kommer så mange sære folk fra ørkenen."
Du afviser ham, han afviste jo dig i går (131)
Eller du følger med ham (077)
(Nr: 136)
Hvad er der galt? Her er mørkt og kun mørkt. Det isner igennem dig. Er du blevet til en blind regnorm? Sludder, du kan jo mærke din krop. Og hvad er det med "blevet til". Du har jo altid været blind, født blind. Men du huskede da lige nu noget med nogle døre .., nej, det var et øjebliks forvirring. Det isnende kolde var vel bare en skygge fra et menneske, som gik forbi. Du klirrer lidt med din tiggerskål. Nogle nærmer sig; de taler om dig. Om hvis skyld det er at du er blevet blind - din egen eller dine forældres.
"Vil du være rask?" spørger en stemme helt tæt ved.
Du siger ja (105)
Eller du tier, der er så mange, som har holdt dig for nar (145)
| . Joh. 9, 1-f
Hurtigtekst: Du ligger blind på gaden. Har haft en forvirret drøm. Nogle nærmere sig, de taler om skyld. En stemme spørger om du vil være rask. Du siger ja (105) eller nej (145).
(Nr: 137)
På grund af røveroptøjer - det kaldte romerne det - bliver du opholdt 14 dage i byen Samaria. Men nu er du ved at være hjemme. Du ser søen foran dig. En gruppe mennesker sidder nede ved søen om et bål. Du går derned. Det giver et ryk i dig. Jesus, tømreren, rejser sig og går dig i møde. Rygterne du havde hørt i Samaria talte altså sandt. Han var død, og nu levede han.
Jesus spørger dig: "Nathan, er du for mig eller imod mig?"
Du siger ja (142)
Eller du tier stille (146)
(Nr: 138)
Han er meget gammel. Hans øjne er blinde huler. Hvordan kunne han egentlig vinke dig hen til sig? Stemmen er pibende tynd: "Jeg ved hvem du følger". Han kunne rigtig nok se på en anden måde en andre. Vidste du selv, hvem eller hvad du følger? "Men din vej er snoet. Meget snoet." Du må hellere prøve at lade være at tænke. Han læser åbenbart tanker så klart som en udfoldet bogrulle. "Jeg kommer i templet" Du kan næsten ikke høre hans stemme. "Vi er et par stykker, som har talt om ham. Jesus, tømreren fra Nazareth. Simeon - han er død nu, ak, det er længe siden - -" Han går helt i stå, rømmer sig: "Simeon sagde altid: Messias - den kommende frelser - han er et tegn til modsigelse og et tegn til oprejsning. Jeg tror Simeon har ret. Og han gik til dødsriget med sine grå hår i fred". Han har næsten fået fuld stemme på: "Hvorfor siger jeg nu alt det til dig. Prøv at gå til templet, der finder du ham.
Du går til templet (016)
Du beder om lidt at drikke, derefter går du dine egne veje (121)
| . Luk. 2, 34-35
Hurtigtekst: Den gamle mand fortæller om forudsigelser om Messias. Og foreslår at du finder ham i templet. Det vil du (16) eller du beder om lidt drikke og går din egne veje (121).
(Nr: 139)
Du har sovet en tung søvn. Det er langt op ad dagen. Da du vågner, sidder kvinden og ser på dig. Hun hedder Anna, fortæller hun. "Du er en af dem," fortsætter hun. Du bliver bange. Er hun en stikker? "Ikke så nervøs," fortsætter hun, "de andre er forresten ligeså bange. Nogle dem har lukket sig inde i et hus ikke så langt herfra. Jeg tror ikke engang du kan komme ind til dem. Kun nabokonen, som de kender fra Galilæa, lukker de ind". "Hvad er det sket, er han død?" spørger du. Hun nikker. "Han var ellers den eneste, som så til vores side", siger hun videre - "også når det er dag; ellers kan vi jo godt bruges. Det var på grund af ham, jeg hev dig ind fra murbrokkerne. Hvor vil du hen nu? Her kan du nok ikke blive."
Du beslutter at drage hjemad mod Galilæa (138)
Eller du opsøger de andre tilhængere bag de lukkede døre (125)
Hurtigtekst: Kvinden, som hedder Anna og som har reddet dig, fortæller at Jesus er død og at en del af de nærmeste tilhængerne har gemt sig i et hus i nærheden. Du vil prøve at opsøge dem (125) eller du vil tage hjem til Galilæa (138)
(Nr: 140)
Den fremmede hører opmærksomt på. Så siger han, at I er tungnemme! "Hvad siger Esajas? '..vore sygdomme bar han, tog vore smerter på os; vi regnede ham for plaget, slået, gjort elendig af Gud. Men han blev såret for vore overtrædelser..' Den, der skal frelse, blev ringeagtet og knust - for at I, når I møder ringeagt og når I knuses, skal vide at også der er han! Han blev straffet, fordi I, når I har skyld, skal vide at han bærer den." Den fremmede har talt sig varm. Du husker selv et par salmelinier: "Du prisgiver mig ikke til dødsriget, den trofaste lader du ikke se graven". Den trofaste havde han været .. din tanker afbrydes, I er uden I har lagt mærke til det kommet til herberget i Emmaus. Indenfor sætter I jer til at spise. Den fremmede siger takkebønnen og bryder brødet. I det øjeblik, hans hænder brækker brødet over, ser I det på én gang: Det er ham, den døde, nej, altså levende! Og så bliver han usynlig for jeres øjne. Du blinker en gang eller to. I din hånd har du den ene del af brødet, Kleofas har den anden. Og vinen er i bægeret. I snakker sammen. Kleofas vil til Jerusalem igen og fortælle de andre, hvad I har oplevet.
Du går med (122)
Eller du vil fortsætte direkte hjem til Galilæa (138)
| . Luk. 24, 13-35 | . Es. 53, 4-5 | . Sl. 16, 10-
Hurtigtekst: Den fremmed udlægger profetier for jer; men først i Emmaus, da den fremmed bryder brødet, kan I se, at det er Jesus. Enten tager du med Kleofas tilbage til Jerusalem for at fortælle (122) eller du rejser direkte hjem (138)
(Nr: 141)
Han spørger igen: "Nathan er du for mig eller imod mig?"
Du svarer ja igen (066)
Eller du tier denne gang (146)
(Nr: 142)
Du overnatter på et usselt herberg, næste dag flakker du rundt. Alle har travlt inden den store sabbat. Så på et hjørne løber du ind i et menneske, du kender. Men hvordan er det han ser ud, hans ansigt er helt forkert. Du kan ikke huske, hvad han hedder. Han omfavner dig. "De har fanget ham; jeg ikke hvor han er. Det var i nat, og nu er det snart ved den niende time." Han snubler over ordene.
Eller du gengælder omfavnelsen (034)
Hurtigtekst: Igen oplever du den forvirrede dag før sabbaten i påsken. Og løber ind i en af Jesu tilhængere. Du orker ikke at have med ham at gøre (148) eller du omfavner ham, da han omfavner dig (34).
(Nr: 143)
Da du er færdig med hjælpe krøblingen, er flodbredden tom. Der er ingen gruppe at tilslutte sig. Du sætter kurs ind i ørkenen. Du kender nogenlunde retningen mod Jerusalem. Det er aften. Det bliver mørkere og mørkere.
Videre (085)
(Nr: 144)
Du må lære at tage imod, siger stemmen. Din vej bliver lang på denne måde. Du kan enten starte igen i udkanten af den store labyrint.
Fra den store labyrint (039)
Eller du hopper tilbage i tiden - til spørgsmålet: vil du virkelig være rask? (105)
(Nr: 145)
Hans nære tilhængere, mænd og kvinder mellem hinanden, sidder rundt om bålet. Han siger til dem: "Husk, den som ikke er imod jer, er for jer." Og til dig siger han: "Nathan, gå nu hjem. Tro det, du oplever dér - enten nu eller senere."
Videre (088)
(Nr: 146)
I hører pludselig romersk rytteri et sted forude. For sikkerhedens skyld tager du hurtigt afsked med de andre. I aftaler at mødes i Jerusalem.
Videre (109)
(Nr: 147)
Han går væk med bøjet hoved. Pludselig begynder jorden at gynge under fødderne på dig. Flisen, du står på, opfører sig som en tømmerflåde i vand. Solen forsvinder. Nogle skrig og råb drukner i en buldren af sten. Det bliver helt mørkt.
Du vågner op. Der ligger sten overalt, henover dig, omkring dig, men du mærker ikke rigtig noget.
Alternativ: Vi kan også ophæve tiden; du kan gå minutter tilbage, og ikke afvise tilhængeren (034)
(Nr: 148)
Du er hurtigt ude af labyrinten. Og her støder du på tømreren og folk, der følger ham. I flere dage følger du. Du prøver at rumme noget af alt det, han siger. "Mennesket er ikke til for sabbatens skyld, men sabbaten er til for menneskets skyld". Alle de love og forskrifter, der hørte til hviledagen, skulle rette sig efter det. Måtte man så godt arbejde?
Det er sabbat i dag. Som vandringsmand må du godt gå ind på marken og plukke aks til dig selv. Men selv det at plukke en blomst, havde du lært, var arbejde på en sabbat. Men du er sulten, og du går ind og tager et par aks.
"Kan du holde dig væk, din fiskersnude! Plukke på en sabbat!" En farisæer kommer farende ind på dig. Vel ham der ejer marken. Og - han giver dig én på siden af hovedet.
Du har en hurtig højre og giver ham en i synet igen (067)
Eller du nøjes med at se på ham, vende den anden side af hovedet til og går videre (035)
| . Mt. 5, 39- | . Mt. 12, 1-87 | 2. Mos. 20, 8- | 5. Mos. 5, 12-
Hurtigtekst: Ude af labyrinten vandrer du med Jesus. Samtaler om sabbaten. Du bliver overfaldet af en farisæer, da du plukker aks på en mark en sabbat. Du slår igen (67) eller vender den anden kind til (35).
(Nr: 149)
Du sidder alene ude ved brønden uden for byen. De andre kvinder er gået i forvejen tilbage. På vejen ude fra landet kommer en mand gående imod dig. Længere bagude kan du se en lille flok, han vist fulgtes med. Mon ikke det er en af de omvandrende lærere.
Han kommer helt hen til dig
Der er et spørgsmål, du længe har haft lyst til at stille de kloge hoveder. (187)
Du skynder dig at sige at du skal hjem til din mand (199)
(Nr: 153)
To soldater kommer ind. Hiver dig brutalt med. Lidt efter står du foran en velplejet, romersk officer. Du mærker, hvor beskidt og smudsket du er. Han ser kølig men venlig ud. "Hvorfor er du oprører?" spørger han?. Du er ikke oprører, svarer du, du kom bare tilfældigt forbi. Han ser lidt ud af vinduet. "Det siger de altid". Siger han for sig selv. Der bliver en lang pause, så springer han pludselig hen imod dig. Rød i hovedet: "Hvorfor er dette folk så oprørsk? Den romerske kejser vil fred. Fred i hele det romerske rige." Han hiver efter vejret, bliver så helt rolig: "Du er heldig. Du får en chance," - han går helt hen til dig: "Hjælp os med at bevare freden. Vi mangler oplysninger om alle disse religiøse og politiske agitatorer, som hver eneste landsby synes at myldre af. Find nogle af bevægelserne og deres ledere, og lav rapporter om dem. Vi har brug for at vide hvem der bare er religiøse fantaster og hvem der vil ødelægge freden." "Hvis jeg ikke vil.." spørger du. Han ser koldt på dig, trækker på smilebåndet. "Tjah...hvis du ikke vil... du får tid til i morgen til at bestemme dig. Hvis du siger nej, kan du tids nok lære din skæbne at kende."
Du siger ja til at arbejde for den romerske fred (119)
Da vil gerne betænke dig (123)
(Nr: 180)
En sær fortryllet stemning har hvilet over menneskeskaren i mange timer. Men nu mærker du pludselig sulten gnave, som havde du været her i tre dage. Der bliver mere uro - andre har det lige sådan. Henne ved Jesus står nogle og fedter med nogle fisk og et par brød - men hvad er det til så mange. Men så sker der det, du aldrig vil kunne forklare. De begynder at dele ud, og så er der mad nok til alle.
En hvisken går fra mund til mund: Det er lige som den gang med Moses i ørkenen, da han gjorde hele folket mæt. Han er den ny Moses. Vi vil vælge ham til vores leder. Han skal have magten. Vi vil kæmpe for ham. (014) Du slutter dig begejstret til flokken
Du vælger at liste af. Du kan ikke se Jesus for folk. Og du synes, at der er ledere nok (009)
| . Joh. 6, 1-15
Hurtigtekst: På en bjergskråning ser du Jesus. Han prædiker. Ved et under bliver den store folkeskare bespist. Du slutter dig til en flok, som vil gøre Jesus til ny Moses (14) eller du synes der er nok af den slags ledere (9)
(Nr: 181)