Scanneren, Internettet og farveprinteren har gjort det meget nemt at anvende billeder i undervisningen. Nedenfor har jeg prøvet at samle mine erfaringer på området - i stort og småt. For nogle er dette fuldstændig banaliteter - så spring det over.

Projektor
Har man sit billedmateriale på den bærbare og har man en videokanon let tilgængelig, har man naturligvis overordentlig fleksible muligheder for at bruge alt, hvad der ligger på pc'en - uden at man skal spekulere på fremstilling, formater mm. Flere og flere undervisningslokaler har heldigvis permanent klar projektor.

Dias
Godt afprøvet medie (men nok en del på retur). Det er uovertruffent når det gælder intensitet i billedfremvisningen. Men besværligt at bruge - apparatet skal som regel klargøres, der som regel mere væsen ved at tage lysbilledapparatet frem end ved at tage overhead-projektoren frem.
Egen diasfremstilling er absolut mulig - affotografering af billeder i bøger bliver ved hjælp af spejlreflekskamera meget gode og står mere lysstærkt på skærmen end i bogen. Der findes også en del færdige undervisningsserier, som man kan anvende (og som der er i et vist omfang er refereret til her i materialet). Disse serier er dog ofte pga massefabrikationen af lidt for ringe kvalitet.

På papir
Man kan naturligvis se på billeder printet ud til hver enkelt - eller i bøger. Bagdelen er at hele holdet ikke ser på det samme samtidig, at man ikke kan pege osv.
Eet værk er næsten et must som klassesæt: "Ny Testamente illustreret med værker fra kunstens historie" Det danske Bibelselskab 2002 - Med det fremragende lille kommentarværk til billederne: "150 kunstværker. Billednøgle til Det nye Testamente" af Lisbeth Smedegaard Andersen. Her kan man få gode billedtolkninger og selv lære billedtolkning undervejs.

Fremstilling af billeder

Internettet som ressource
Internettet er den helt store revolution - også med hensyn til mulighederne for at finde billeder. Brug Google's billedsøgefunktion . Kunsten at bruge de rette søgeord kan læres - i brug. Engelsk giver mest, men tysk og fransk giver andre resultater. Skriv to eller tre søgeord for at indsnævre feltet. Man får søgeresultatet i form at en række miniaturer. I nogle tilfælde er det måske kun minibilledet, man skal bruge (visse former for collage-produktion); ellers klikker man på miniaturen og får så selve billedet på skærmen og mulighed for også at åbne den hjemmeside, som billedet findes på. Man får billederne (både miniaturer og de store) ind i sin pc til videre behandling ved at højreklikke på billedet og så vælge "Gem billede som", vælg en relevant mappe og giv eventuelt billedet et nyt navn. Man behøver ikke altid at gå omkring dette at gemme billedet. I nogle programmer (MicrosoftPublisher og flere billedprogrammer kan man vælge højreklik på billedet på nettet, kopier, også dernæst indsæt (Ctrl-V) i det modtagende program.
Er det bibelske billeder, man er på jagt efter, er text-this-week, artindex, en uvurderlig ressource og den gør det nemt at finde billeder udfra bibelskrift, bibelske personer og forskellige temata.

Kameraet
Hvis man ønsker højkvalitets gengivelser er dias stadig det bedste - og billeder affotograferet fra bøger står ofte bedre end i bogen. Måske kan brug af videokanon konkurrere. (Jeg har ikke egne erfaringer med digitalkameraer). Hav helst stativ, spejlreflekskamera, helst med makro-funktion, til affotograferingsopgaver. Til elevopgaver er engangskameraer en god idé (eksempel).

Pen mm.
Alt efter evne kan man selv tegne. Jeg har i stor udstrækning benyttet mig af gennemtegning (madpapirsprincippet - det bliver bare lidt pænere og føles mere professionelt på "teknisk tegnepapir", som kan købes i en blok). Nu scanner jeg ofte billedet først, printer det derefter ud på hvidt papir, og bruger så et primitivt lysbord - glasplade beklædt med teknisk tegnepapir - for at diffusere lyset - en matplade ville have samme funktion - på en flad kasse over neonrør. Her lægger jeg udprintet og så tegnepapiret og tegner over med fin, sort pen. (Ceramicron 0,2 er god). Der er en del eksempler i materialet her. (Se dem via billedindekset). Fordele: på sort-hvide arbejdsark er farvebilleder ikke så lette at se, så der gør en stregtegning sig bedre. Og man helt ude over copyrightspørgsmål, når det gælder ældre kunst.

Fra input til output
Medmindre man har kopieret sit billede direkte ind i et arbejdsark e.l. (med tekstbehandlingsprogrammer/ desktoppublishingprogrammer (som MicrosoftPublisher)), så skal man have billederne omkring et billedbehandlingsprogram. Der findes næsten altid nogle standard med pc'en og som regel også et som følger med scanneren. Dem kan man komme langt med. Men jeg anvender selv Macromedias Fireworks. Det er målrettet til billedbehandling til hjemmesider, men kan mageligt alt det andet også. Man må lige så stiller erfare sig til, hvad man kan (eller tage et kursus) med programmet. Men man kan få brug for at beskære, afdække dele af billedet, gøre baggrunden gennemsigtig, forstørre og formindske, ændre farver, lægge flere billeder over hinanden, skrive i billedet - altsammen ting, de fleste programmer kan gøre. [Sidder du med et "dumt" spørgsmål - alle har haft problemer, som senere synes helt latterlige - så send en mail.] Har man lavet den rette størrelse på billedet, kan det printes direkte ud på en transparent og så har man sin overhead. Jeg går som regel om MicrosoftPublisher, hvor man let kan styre opsætningen på a4-transparenten. Samme program bruger jeg til at lave arbejdsark - også med billeder. Det er et relativt nemt program at bruge - og der mange faciliteter, som er lette at anvende. Jeg har også lavet ark i Adobes PageMaker. Det er et helprofessionelt program og det er sværere at anvende. Man kan også bruge Word til de ovennævnte opgaver. Men det er ikke så fleksibelt mht placeringen af billeder, tekstbokse og andet spræl.

Copyright
Man skal naturligvis respektere ophavsretten. Med en generel copydan-aftale vil meget billedbrug være dækket ind - når det gælder almindelig undervisningsbrug. De fleste steder på nettet tillader brug af billeder til undervisning - når det gælder gammel kunst - ikke videre publicering. De forskellige museer hævder at have ophavsret billeder af de gamle billeder - det er deres fotografer, de har taget dem. Hvorlangt det er muligt at håndhævde retten , véd jeg ikke. Nogle steder svarer på forespørgsel, andre ikke. Nogle nutidige kunstfotografer og pressefotografer vil naturligvis gerne have et honorar for deres billeder - og det bør respekteres.