17. s. e. trinitatis (txt: GT. indg.):

Digteren skriver om hvordan det håb, han havde sat til Gud, blev opfyldt: Han blev trukket op af undergangens grav, slam og dynd - og fik klippegrund under foden. Digteren fik lagt en ny sang, lovsang til Gud, i sin mund - så mange kan se, hvad der skete og deraf stole på Gud. Og digteren priser det menneske lykkeligt, som stoler på Gud og ikke på dæmoner og løgneguder.
Teksten on-line hos Bibelselskabet: . Sl. 40, 2-6

Om genfortællingen her: Jeg skriver Gud i stedet for Herren. "Herren" er lettere fremmedgørende i dag - og jeg har valgt menneske for "mand". Løgneguder kan altid bringes i fokus via elementet "Det dit hjerte hænger ved"

17. s. e. trinitatis (txt: epist. formesse):

Om at opbygges i hellighed og bevares i Guds kærlighed ved en alle inkluderende barmhjertighed - selv dem, man skal være barmhjertige mod med frygt for ikke at besmittes - .
Teksten on-line hos Bibelselskabet: . Judas 1, 20-25

Man kan diskutere barmhjertighedens egentlighed, om der i formuleringen er lagt en grund til kristeligt hattedameri, med mulig despekt for den, barmhjertigheden gælder. "Den barmhjertige samaritaner" kan belyse sagen.

17. s. e. trinitatis (txt: evang., prdtekst):

Jesus kalder tolderen Levi til at følge ham og går ind sammen med sine mange disciple i hans hus, og spiser sammen med ham. Farisæerne forarges over at han spiser sammen med så foragtede personer som Levi - men Jesus siger: De raske har ikke brug for læge, det har de syge. Han ikke kommet for at kalde dem, alt er i orden for, men dem, hvor tingene er gået skævt. Nogle spørger ham så hvorfor hans tilhængere ikke faster - når fromme folk som Farisæerne og Johannes Døbers tilhængere faster? De faster ikke, så længe han er hos dem, siger han, men når de dage kommer, hvor han bliver taget fra dem, skal de faste. Man skal ikke prøve at passe det nye ind i de gamle former. Gammelt tøj kan ikke holde til nye lapper - og man hælder ikke ung vin på gamle lædersække, for så sprænger vinen sækkene og begge dele ødelægges.
Teksten on-line hos Bibelselskabet: . Mk. 2, 14-22

Et andet farisæermøde: "Jesus og synderinden" med billedanalyse af Emil Noldes billede (det nye lys).

17. s. e. trinitatis (txt: epist. udg./HL):

Teksten on-line hos Bibelselskabet: . Judas , 20-22

18. s. e. trinitatis ():

Digteren ser mod bjergene og spørger, hvorfra der er hjælp. Hjælp er der fra Gud, Himmelens og Jordens skaber. Han lader ikke din fod vakle, han hviler aldrig, han er som din skygge ved din side - hverken sol eller måne skal stikke dig. Han skal bevare dig mod ondt, han bevare dit liv - han bevare din udgang og din indgang.
Teksten on-line hos Bibelselskabet: . Sl. 121, 1-

- det er selvfølgelig relevant at henvise til velsignelsen ved dåben.

18. s. e. trinitatis (txt: epist. i/u):

Teksten on-line hos Bibelselskabet: 1. Joh. 4, 12-16a

18. s. e. trinitatis (txt: evang., prdtekst):

Jesus siger at han er det sande vintræ, og disciplene er grenene. Faderen - Gud - er vingårdsmanden, der renser, så grenene kan bære mere frugt, - og de grene, der ikke bærer frugt, kastes væk og brændes. "Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer meget frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre". Jesus siger videre: Bliv i mig, i min kærlighed, hold mine bud - sådan bliver min glæde i jer, og jeres glæde kan blive fuldkommen.
Teksten on-line hos Bibelselskabet: . Joh. 15, 1-11

Jeg kan ikke komme i tanke om elementer i "Hvad skal jeg sige?", der arbejder med enhed/forening med Gud/Kristus/Jesus - egentlig kan jeg heller ikke komme i tanke om andre undervisningsmaterialer, der rigtigt arbejder med sagen. Man kan mene at det ikke er en undervisningssag, fordi det tilhører troens mystik at tale sådan; men det må nu være muligt også som undervisning at indkredse de mange måder, der tales om forening med Gud/det guddommelige eller det evige - fra bibelsteder til formuleringer i gudstjenestens ritual. Nærværende sted kan være ét af elementerne til en indkredsen. Manglen er in mente - bidrag modtages gerne og formidles videre.
Oneliner: "Jeg er vintræet - I er grenene".

19. s. e. trinitatis (txt: GT. indg.):

Patriarken Jakob lægger sig engang på sin vandringer til at sove i Karan - med hovedet på en sten. Og i drømme ser han en stige stå på jorden, som når helt op i himmelen. Først ser hans Guds engle stige op og ned af den - og pludselig står Gud selv for an ham og præsenterer sig som hans far og farfars, Abraham og Isaks, Gud. Gud lover Jakob efterkommere i umådeligt antal - som jordens støv.
Teksten on-line hos Bibelselskabet: 1. Mos. 28, 10-18

Søndagens tekster lægger op til en samtale om, hvad velsignelse egentlig er. I GT er det efterkommere - "en Guds velsignelse af børn". Når himlen og evigheden åbner sig over et menneske, så sætter det sig spor i slægtens mulige, umådelige størrelse og antal - forandrer naturligvis også virkeligheden her og nu, nemlig til tryghed: Man har Gud med sig, genspredningen er sikret og man er i alderdommen forsørget. I NT - i hvert fald evangelieteksten - handler det først og fremmest om det, der sker i selve mødet med det evige. Man bliver kendt på en ny måde, man får en ny identitet. - Man kan tale sammen om, hvad man/konfirmanderne/eleverne forstår ved velsignelse.

19. s. e. trinitatis (txt: epist. indg.):

Teksten on-line hos Bibelselskabet: 1. Kor. 12, 12-20

19. s. e. trinitatis (txt: evang., prdtekst):

Johannes Døber udpeger for to af sine disciple Jesus og siger at han er "Guds lam". De følger Jesus, kalder ham rabbi og spørger, hvor han bor, går med ham og bliver hos ham den dag. Den ene af dem er Andreas; han møder sin bror, Simon, og siger at de har mødt Messias (det betyder Kristus, skriver evangelisten). Han tager ham hen til Jesus, som siger hvem han er, Simon Johannes' søn, - og at han skal kaldes Kefas - det samme som Peter. (Som er græsk for "klippe" [genfortælleren]). Næste dag møder de Filip, fra samme by, Betsajda, som Peter og Andreas. Filip møder Natanael og fortæller ham, at de har mødt ham, Moses og profeterne har skrevet om, nemlig Jesus, Josefs søn, fra Nazareth. Nathanael spørger om noget godt kan komme fra Nazareth og Filip siger, kom og se. Så snart Jesus ser dem komme siger han at Nathanael er en israelit uden svig; Nathanael undrer sig over at Jesus kender ham, og Jesus understreger at han kendte ham, allerede før Filip talte til ham. Nathanael udbryder: Rabbi, du er Guds søn, du er Israels konge. Jesus siger, at han skal få større ting at se - "I skal se himlen åben og Guds engle stige op og stige ned over Menneskesønnen".
Teksten on-line hos Bibelselskabet: . Joh. 1, 35-51

Fortællingen om disciplenes kaldelse handler om identifikation. Disciplene identificeres af Jesus, får navne og bestemmelser - og disciplene forsøger at identificere og bestemme Jesus. Man kan godt lave det til en opgave at lade eleverne liste op, alt det som Jesus kaldes. (Gud lam, rabbi, Messias/Kristus, "ham, profeterne har skrevet om", Jesus, Josefs søn, fra Nazareth" Guds søn, Israels konge - Menneskesønnen". Og disciplene bestemmes også på forskellig vis. Man kan inddrage 1 kor. 13,12 til belysning: "skal kende, lige som jeg nu er kendt". Elementet UFO'en, har nogle mangler , men pointen "unidentified" overfor Guds åbenbaring af sig selv i JK, så vi derefter kan kende ham/identificere ham gennem ham. "Navn og identitet" kan inddrages og mere fra samme temagruppe.
One-liner plakater: 1) "Han kendte ham" - eller 2) "I skal se himmelen åben.", alt efter hvad, man vil vægte mest.
1. Mulige tekst/billedelementer : IWP's - det, som UFO erstattes af : "Identified Walking Persons" - med en pointe i hvert af ordene. Måske skal der være et overkrydset UFO på plakaten. Eventuelt en rabbi-Jesus gående frem mod hoved set bagfra helt i forgrunden - men eventuelt blot tekstelementerne "han kendte ham" og "IWP"
Kirkekuppel med himmel og helligåndsdue i midten er en mulighed som billedbaggrund for teksten.

Plakater må godt være lidt "firkantede" i deres udtryk - formålet med dem er, at de - ophængt i klasselokalet - kan give ansats til at huske en bestemt gudstjenestetekst og tage den op i den løbende undervisning, måske bare en passent til at belyse en sag. SÅ ud over den opklarende eller fortolkende funktion, plakaten har haft i første omgang som forberedelse i søndagens tekst/gudstjeneste, får den også den funktion, at være en slags tydningsdepot.
Eksempel til dagens tekst på Infocenter. UFOen | Navn og identitet |

19. s. e. trinitatis (txt: epist. udg./HL):

Teksten on-line hos Bibelselskabet: 1. Kor. 12, 12-18+

20. s. e. trinitatis (txt: GT. indg.):

-
Teksten on-line hos Bibelselskabet: . Es. 5, 1-7

Tekstmæssigt en dårligt anlagt søndag. Det er forholdet mellem den første kristendom og jødedommen, der er kommet i fokus - især hvis formesse-epistelen inkluderes. Har Jesu lignelser oprindeligt haft et andet anliggende, forsvinder det i hvert fald helt i tekstsammenstillingen. Esajasteksten er en profetisk domstekst i en særlige historiske sammenhæng - men synsvinkelen, at mennesket ikke selv skaber, men forvalter livsgrundlaget - det fysiske, som det åndelige - er en væsentlig pointe overfor menneskets tilbøjelighed til at se anderledes på det. Om moderniteten er særlig slem, véd jeg ikke, det vel modernitetens selvopblæsthed at mene det. Men man skal næppe bruge betegnelsen "forvalter" for meget, det lugter for meget af grønne gummistøvler og komøg, - men hvad med at bruge det gode engelske ord - caretaker - i lignelsesgenfortællingen foreslås bestyrer .
Salmer: Jeg vil ikke foreslå "Vi er fæstere her for en tid", selvom jeg har været præst i Amish-lignende menigheder, hvor den blev sunget med rørende indlevelse. Nu står den altså heller ikke i salmebogen. Det gør "Du gav mig, o Herre, et lod af din jord" til gengæld, men jeg hører den på næsten samme måde! Men det er der andre, der ikke gør - og måske kan den formidle tanken også til elever/konfirmander i dag.
Oneliner fra Esajasteksten: "Gud ventede ret, men der kom retsløshed".

20. s. e. trinitatis (txt: epist. indg.):

Om forhærdelsen, som ligger over en del af Israel - indtil hedningerne "fuldtalligt kommer ind"... Gud har indesluttet alle i ulydighed for at vise alle barmhjertighed
Teksten on-line hos Bibelselskabet: . Rom. 11, 25-32

Israelproblematikken hos Paulus er en teologihistorisk specialitet, som jeg ind til videre vil lade ligge i skole- og konfirmandundervisningssammenhæng. V.32 Ulydheden/barmhjertigheden kan vel altid komme på banen - ligesom overvejelser om begrebet "arvesynden" burde være på checklisten* over det, man skal have berørt i et elementært undervisningsforløb i kristendom - også konfirmandundervisning. Endnu engang afslører udgangspunkt i gudstjenesteperikoperne mangler ved de traditionelt opbyggede undervisningsmaterialer. Og afslører at de gennemgående bliver til under gensidig inspiration - og derfor også ofte har sammenfaldende blinde pletter. [Arvesynd tages op]
Oneliner denne tekst: "Gud har indesluttet alle i ulydighed for at vise alle barmhjertighed".
Udkast til en egentlig ckeckliste på Infocenter . Lille Ludvig | Du gav mig, o Herre en lod af din jord | På kryds og tværs - kirkeåret 1 |

20. s. e. trinitatis (txt: evang., prdtekst):

Vingårdsejerens to sønner og de onde vingårdsmænd. En mands sender sin ældste søn ud i vingården, han siger nej, men fortryder og går der ud. Den yngste siger ja, men går ikke derud. Jesus spørger tilhørerne, hvem der handlede rigtigt, og de siger den første - og Jesus sige at toldere og skøger skal gå ind i Guds rige før tilhørerne - underforstået, tolderne og skøgerne er som den første søn, tilhørerne som den anden. Dernæst fortæller Jesus en lignelse om en mand som omsorgsfuldt bygger en vingård og sætter nogle til at bestyre den - men da han sendte folk for at få sin høst, mishandlede bestyrerne dem - én endda til døde - og ville beholde høsten for sig selv. Så sender ejeren sin egen søn i den tro, at ham vil de lade være - men nej, de dræber ham. Og Jesus spørger, hvad ejeren mon vil gøre ved dem, når han selv kommer. Give dem et ondt endeligt, siger tilhørerne, og overlade gården til andre. Og Jesus slutter med et skriftcitat om den forkastede sten, som er blevet hovedhjørnesten. Og han siger at Guds riges frugter skal tages fra tilhørerne og gives til andre.
Teksten on-line hos Bibelselskabet: . Mt. 21, 28-44

Som ovenfor nævnt: Den brugbare pointe er dommen over overdrevent possessivt caretakeri. Og Lille Ludvig kan komme i anvendelse.
Oneliner: "Den sten, bygmestrene vragede, er blevet hovedhjørnesten". Salme: DDS 728 Du gav mig.. eller hvis man har pillet hovedhjørnestenen ud (!): DDS 332 På Jerusalem det ny -

20. s. e. trinitatis (txt: epist. i/u):

Formaning til at leve efter Guds vilje i den onde tid; man skal ikke beruse sig, kun i ånd - med salmer og sange og tak til Gud for alt i Jesu Kristi navn.
Teksten on-line hos Bibelselskabet: . Ef. 5, 15-21

Det er mildt sagt fremmed for vores gennemsnitlige folkekirkekristendom - inklusive min egen - at tage formaning alvorligt - og det er i forhold til i hvert fald paulinsk kristendom en grov reduktion - og vel mangelfuldt i det hele taget. Selv om man ikke bruger denne tekst, kan man overveje at tage spørgsmålet om formaning op. Hvad med at give hver elev et stykke papir og bed dem skrive ned, hvad de inderst inde, med deres samvittighed, deres hjerte og forstand, mener, det er Guds vilje, de skal gøre med sig selv og deres liv. Bed dem om at forestille sig og skrive ned, hvordan Paulus skulle skrive til dem, for at formane dem til netop det.
One-liner: Lad jer fylde af ånden

20. s. e. trinitatis (txt: epist. udg./HL):

(Holger Lissners forslag til udglæs)
Teksten on-line hos Bibelselskabet: . Rom. 5, 8-10

21. s. e. trinitatis (txt: GT. indg.):

Ezekiel kritiserer brugen af ordsproget: Fædrene spiser sure druer, Sønnerne får stumpe tænder. Gud siger at sådan skal man ikke tænke. Alle menneskers liv tilhører Gud
Teksten on-line hos Bibelselskabet: . Ez. 18, 1-4c

21. s. e. trinitatis (txt: epist. formesse):

-
Teksten on-line hos Bibelselskabet: . Åb. 3, 7-13

Forestillingen "Døren, der er lukket op, så ingen kan lukke den i", har fascinationskraft. Tænk eventuelt på modsætningen, teaterstykket "Lukkede døre" af Sartre. - Grundtvig mente at døren, der aldrig mere kunne lukkes i, var historien og den indsigt, man kunne få ved at lære den at kende. (Klik på "Tidstavler" fra forsiden).

21. s. e. trinitatis (txt: evang., prdtekst):

Nogle fortæller Jesus om en sag: Pilatus har henrettet nogle galilæere og blandet deres blod med offerdyrenes blod - en maximal hån. Jesus forstår at der ligger et spørgsmål gemt: Havde de gjort noget, som fortjente et sådant endeligt? Jesus advarer folk mod at tænke sådan - hvis de ikke selv omvender sig (nemlig vel fra dømmesyge), så skal det gå dem meget værre end Galilæerne. Tror I måske at 18 mennesker, der er blevet dræbt under et sammenstyrtet tårn i Siloam var mere skyldige end andre i Jerusalem, spørger Jesus dem. Det var de ikke - men hvis de, som spørger, ikke omvender sig skal det gå dem lige så galt. Derefter fortæller Jesus en lignelse om mand, der har en vingård med et figentræ. Træet bærer ikke frugt på tredje år, og manden giver gartneren besked om at hugge det om; men gartneren beder for det - at det må et år til, hvor han så vil tage sig særligt af det. Hvis det ikke hjælper, skal det hugges om.
Teksten on-line hos Bibelselskabet: . Luk. 13, 1-9

I "Elementer..." er fortællingen om tårnet i Siloam kædet sammen med Teodicé-problemet og spørsmålet om Guds almagt. Tårnet i Siloam | Guds almagt |

21. s. e. trinitatis (txt: epist. i/u):

Ifør jer Guds fulde rustning - med troens skjold, som slukker den Ondes brændende pile, grib frelsens hjelm, og Åndens sværd, som er Guds ord. Spænd sandhed som bælte om livet, ifør jer retfærdighed som brynje, og sko på fødderne som er "villighed til at gå med fredens evangelien". Kampen står ikke mod mennesker i kød og blod, men mod myndigheder og magter, ondskabens åndemagter i himmelrummet.
Teksten on-line hos Bibelselskabet: . Ef. 6, 10-17

I de gode gamle dage fik kunne denne perikope meget vel være den, som prædikenen ved konfirmationen var bygget op om. Det kan man jo godt fortælle - og så sammen overveje om der er/kan være sammenhæng mellem tro/konfirmation og et så martialsk antræk. På en måde er der jo ikke langt til den star-wars-verden, de i film og videoer forholder sig til.
I øvrigt forbinder teksten sig fint med Sct. Michaelstemaet. Det vil sige salmer foreslået der, kan komme i betragtning. Sct. Michaels dag (29. september) |

21. s. e. trinitatis (txt: epist. udg./HL):

Teksten on-line hos Bibelselskabet: . Åb. 3, 10-13

22. s. e. trinitatis (txt: epist. i/u):

Teksten on-line hos Bibelselskabet: . Ef. 4, 30-32

23. s. e. trinitatis (txt: epist. udg./HL):

Teksten on-line hos Bibelselskabet: 2. Kor. 4, 14-18

Allehelgen (txt: GT. indg.):

Esajas profeterer om befrielse for de fangne, om hvordan landet skal genrejses, og hvordan de på vejen frem skal beskyttes mod både sult, sol og hede - og vejen skal blive jævnet foran dem.
Teksten on-line hos Bibelselskabet: . Es. 49, 8-11

(Jeg vil normalt ved gudstjenesten gøre en undtagelse fra det forordnede tekstvalg. Erstatte denne gammeltestamentlige læsning med epistelen til første tekstrække. Vi kan ikke undvære Den store hvide flok denne søndag). Men har man nu denne tekst og vil man også inddrage den i undervisningen - hvad så? Den er tricky - først og fremmest i dens placering som gudstjenestetekst. Man kan nemlig nemt bruge den efter dens oprindelige sammenhæng - hjemkomsten fra fangenskabet i Babylon - og få fortalt dette afsnit af "En linien i bibelens historie" til ende. Den udtrykker troen på Guds stadige beskyttende omsorg for sit folk på dets vandring hjem. Men hvor er "hjem" i vores sammenhæng? Der er ingen tvivl om at denne og lignende tekster til alle tider kan høres af mennesker i reel, politisk og social nød til hel elementær trøst (helt parallelt med deres oprindelige Sitz im Leben) - Gud er med os gennem mørket, håbløsheden og foragten - og på den anden side venter retfærdighed, fred og glæde. (Guds drøm - min drøm) - Men er det tema for Allehelgens søndag? En linie i bibelens historie (lbh) | Guds drøm og min drøm | 6>Allehelgen (txt: epist. indg.):

Johannes har en vision: En ny himmel og en ny jord. Alt det gamle er forsvundet, og han ser den hellige by, det ny Jerusalem, komme ned fra himmelen, smykket, rede som en brud.. Og han hører en stemme sige, at nu er Guds bolig hos menneskene, og at død, sorg, tårer, skrig eller pine, ikke skal være mere. Og han ser ham, som sidder på tronen og hører ham sige: "Se, jeg gør alting nyt". Og sig at det er sket: "Jeg er alfa og omega, begyndelsen og enden. Den, der tørster, vil jeg give af livets vand for intet. Den, der sejrer, skal arve dette, og jeg vil være hans Gud, og han skal være min søn".
Teksten on-line hos Bibelselskabet: . Åb. 21, 1-7

Johannes Åbenbaring og i høj grad dette sted har gennem tiden haft samme funktion som GT-læsningens tekst (jfr. ovenfor) - nemlig fungeret som trøst i og håb overfor politisk og social modgang og nød. Og det blev til i et samfund, hvor de kristne mødte foragt og forfølgelse - men samtidig er det, der håbes på langt mere end hvad mennesker kan sætte i værk - selvom billedbrugen i en vis forstand taler om noget der sker i tiden og rummet - det er det kendte, der fornys - men fornyelsen inddrager eksistensens grundskade, ikke bare det onde overvindes, men døden selv.
Oneliner: "Jeg er alfa og omega" (Samtalemulighed: hvad ligger der i at Kristus er begyndelse og enden?)

Allehelgen (txt: evang., prdtekst):

Vi er midt Jesu bjergprædiken. Han siger til tilhørerne: "I er jordens salt" - og advarer samtidig om at saltet kan miste sin kraft, og så dur det ikke til andet end at blive smidt ud. Han siger også: "I er verdens lys" - som en by, der ligger på et bjerg og ikke kan skjules. Og han advarer mod at gemme lyset det væk. Deres lys skal skinne, så alle mennesker ser deres gode gerninger, og priser deres Fader i himmelen.
Teksten on-line hos Bibelselskabet: . Mt. 5, 13-16

Genfortælling kan naturligvis ikke måle sig med originalen. Det er tanken om vidnerækken tilbage til de første tilhørere, der begrunder brugen af netop denne perikope til Allehelgens søndag - dette tema er der jo også tradition for på søndagen (jfr. kollekterne). Helgener er i særlig grad vidner - og i den lutherske kirke har vi kun én helgen, Luther - eller hvordan er det nu det er? - derfor mindes man i nogle kirke meget programmatisk reformationen denne søndag. Man kan måske have den reformatoriske bevidsthed med sig uden at gøre Luther eller det lutherske tankesæt til genstand for ny eller en slags omvendt omvendt helgenkåring.
Jeg ser ved bjergprædikenen - især ved de to tekstudsnit, vi møder Allehelgens søndag - altid for mig hvordan bjergskråningen vider sig ud ned gennem tiden - helt til os - og hvordan menneskene står der, de kristne, vidnerne, en kæmpeflok ned gennem historien til nu. Som fra begyndelsen ikke mange vise, altså dem, som har svarene og dogmatikken parat, men dem, som søger og længes, de fattige, de sørgende, dem, som længes efter retfærdighed, dem, som længes efter at se Gud - jfr. videre saligprisningerner i første tekstrække - de er de egentlige helgener (og mon ikke en og anden af de officielt beatificerede med i den flok?) - Det ser jeg for mig, og jeg må vedstå at jeg sikkert til kedsommelighed for andre stort set altid, når saligprisningerne er på tale, prøver med ord at visualisere dette syn - i prædiken og undervisning. Om det er for privat til at bruges af andre ved jeg ikke - om det for forkyndende til at bruges i skoleundervisning, ved jeg heller ikke. I hvert fald, den konsekvente pointe i i kirkens undervisningslokale er efter visualiseringen at sige til konfirmanderne/eleverne "I er jordens salt/ verdens lys - hvordan vil I tage opgaven op?"

Allehelgen (txt: epist. i/u):

Teksten on-line hos Bibelselskabet: . Åb. 21, 1-7

Allehelgen (txt: epist. udg./HL):

Teksten on-line hos Bibelselskabet: 2. Kor. 4, 7-12+