Denne oversigt er ordnet efter kirkeår - og dækker den aktuelle periode. Teksternes rækkefølge følger alterbogen. År for år udbygges rækken af pædagogiske vinkler på de enkelte tekster. Der er de fleste steder en parafrase af teksten (kan være tolkende) og så en kort tekst med undervisningsideer - i nogle tilfælde link til enkelte elementer i "Hvad skal jeg sige?"

En høj prioritering af kirkeåret i undervisningen kan være velbegrundet. Men en overvejelse af om de enkeltet tekster tjener formålet er selvfølgelig nødvendig. Nogle har fast en kort andagt/tekstmeditation i det ugentlige undervisningsforløb - og det kan med fordel pege frem på den kommende søndag.

De troende skal ikke gøre deres hjerter onde og vantro. Det er frafald fra den levende Gud, som ligner frafaldet i ørkenen ved udvandringen fra Ægypten - det vil straffes på samme måde: de kommer ikke ind til frelsen.
Teksten on-line hos Bibelselskabet: . Hebr. 3, 12-14

Ordene handler ikke om frafald til en anden tro, men frafald ind i vantro og ondskab; straffen eksekveres ikke af mennesker, men af Gud | | | |

Teksten on-line hos Bibelselskabet: . Mt. 11, 16-24

 | | | |

Teksten on-line hos Bibelselskabet: . Rom. 10, 4-13

| | | |

Teksten on-line hos Bibelselskabet: . Luk. 7, 36-50

| | | |

Dagens tekst er en bøn, som et menneske engang bad i en særlig situation. En mand, Jonas, havde fået befaling af Gud om at rejse til den store by Ninive og fortælle dens indbyggere, hvor forfærdeligt og ondt, de levede. Han prøvede at flygte fra opgaven i et skib, men en storm fra Gud fik det til næsten at gå under. Så tilbød Jonas at lade sig kaste overbord for at frelse de andre for ulykken. Han blev smidt overbord (og stormen lagde sig), mens Jonas bliver slugt af en kæmpefisk. Her ber han en bøn. Den handler om hvordan han føler sig jaget bort fra Gud, hvordan vandet truede hans liv, og hvordan han i dybet føler at jordens porte for evigt var slået i bag ham. Men så vender situationen sig i bønnen: Du min Gud løftede mig op fra graven .. frelsen kommer fra Herren - sådan beder Jonas tilsidst.
Og Gud sagde til fisken at den skulle kaste Jonas op på landjorden.
Teksten on-line hos Bibelselskabet: . Jonas 2, 1-

I elementet Jonas og hvalen foreslås fortællingen indledt med en engelsk sømands beskrivelse af en dødsoplevelse i en spermacet hvals mave.
Elementet Dåb, død og opstandelse 2 arbejder med Jonastegnet, sådan som det blev brugt i Biblia Pauperum (Fattigmandsbibelen) - i en tegneserieagtig sammenstilling af begivenheden i GT med hhv. Jesu gravlæggelse og opstandelse. | | | |

(Om det kristelige lærerjobs vigtighed)
Teksten on-line hos Bibelselskabet: . Jak. 3, 1-12

- knap relevant for målgruppen | | | |

Efter JEsus har helbredt nogle syge, siger Farisæerne, hans modstandere, at det er ved Beelzebuls hjælp, han har gjort det - dermed påstår de, at det oplagt gode kommer fra den onde selv, og altså er ondt. Det kalder Jesus synd mod Helligånden og siger at den ikke kan tilgives. Synd og bespottelse kan tilgives, også når det er vendt mod ham (menneskesønnen), men at kalde det gode ondt, det kan ikke tilgives.
Det gode kan kendes på resultaterne - ligesom et godt træ kan kendes på gode frugter.
Så beder de om et tegn, men siger Jesus, det er en ond og utro tid, der beder om tegn. De vil kun få Jonas' tegn - at menneskesønnen skal være i jordens skød i tre dage, ligesom Jonas var tre dage i havdyrets bug.
Og de mennesker i Ninive, som omvendte sig, da Jonas prædikede, og dronningen fra syden, som rejste fra de fjerneste egne for at høre kong Salomon - de skal opstå sammen med denne tids mennesker og dømme dem, for her er mere end både Jonas og Sydens dronning.
Teksten on-line hos Bibelselskabet: . Mt. 12, 31-42

At lyve det af Gud villede og skabte gode ondt er synd mod Helligånden - i denne sammenhæng hos Mattæus (Det er anderledes i Hebræerbrevet). Nu er der næppe moderne komfirmander/elever som tumler med spørgsmålet om synden mod Helligånden. Men man kan da godt benytte enhver pædagogisk given lejlighed til at oplyse om at denne synd ikke er en eller anden difus ting, man kan være kommet til engang, og så neurotisk hæger om resten af livet!
Denne del af teksten kan pege på (uden overhovedet at udtømmes i) spørgsmålet om hvordan vi skelner mellem godt og ondt - sammen med Verdens Tidende - Godt og ondt.
Tankegangen skrider lidt i teksten: Fra spørgsmålet om godt og ondt i det hele taget, handler det nu om, hvordan den enkelte kan handle godt. Sindelaget skal være godt, det gode styres ikke udefra, men af det indre - hvis man vil ind på det, er det dybest set et spørgsmål om den kristne forvandlingstanke. Hvordan er eller bliver man det gode træ - temagruppen erkendelse og forvandling kan komme i anvendelse.
Om Jonas - se ovenfor. | | | |

Profeten spørger, om Herren kræver ofre af nogen slags, kalve, væddere, olie - mennesker? Ikke noget af dette, men du skal handle retfærdigt, vise trofast kærlighed og årvågent vandre med Gud.
Teksten on-line hos Bibelselskabet: . Mika 6, 6-8

Stedet kan give anledning til at arbejde med spørgsmålet: Det vigtigste og Det vigtigste i Kristendommen. Det sidste element, som handler om det dobbelte kærlighedsbud, kan man pege på, hvor tæt Jesus egentlig ligger op af profeterne - i spørgsmålet om hvad der er det vigtigste. Måske hører det mest til voksenundervisningen, men for ens egen skyld kan man godt huske på at vi undertiden fristes til at gøre forskellem mellem GT og NT for stor. | | | |

Forfatteren - simuleret Paulus - takker for at Herren har taget ham i brug, skønt han var forfølger og spotter, og den største synder. Men netop sådan er han et godt eksempel på Jesu Kristi langmodighed.
Teksten on-line hos Bibelselskabet: 1. Tim. 1, 12-17

En noget skæv tekstsammenstilling - spørgsmål om at være stor i verden i evangelieteksten, synes at have kaldt "den største synder" i stilling, dengang bisperne redigerede anden tekstrække. | | | |

Zebedæussønnernes mor, som har oplevet at se sine sønner forlade alt for Guds riges skyld, - fornuftigt arbejde og alting -, ber Jesus om at sønnerne så må få noget ud af det, at ofrene ikke er forgæves, men at de i hans kommende rige må sidde på hans højre og venstre side.
Jesus siger at de ikke véd, hvad de spørger om - "Kan I drikke det bæger, jeg skal drikke?". De siger ja, og Jesus siger at det kommer de også til, men alligevel kan han ikke fordele æressæder i Guds rige til dem. Det kan kun Gud.
De andre blive vrede over at de fører sig frem, men Jesus advarer dem alle mod misbrug af magt. Fyrster og stormænd undertrykker deres folk, men sådan skal det ikke være med dem. Den der vil være stor, skal være tjener - ligesom Menneskesønnen ikke er kommet for at lade sig tjene, men "for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange".
Teksten on-line hos Bibelselskabet: . Mt. 20, 20-28

Forvaskningen (en billedanalyse) og andre i samme gruppe kan bringes i anvendelse. Eventuelt også Jesus for Pilatus. | | | |

Salmedigteren beder om at få at vide, hvornår han skal dø. I forhold til Guds tid er menneskelivets dage intet, det vi samler er intet værd, så vi har kun Gud at vente på.
Og lad ikke din vrede og straf hvile over mig, hør mine skrig. Vend dit straffende blik væk fra mig, så jeg kan være glad, før jeg går bort og ikke er mere.
Teksten on-line hos Bibelselskabet: . Sl. 39, 5-14

- | | | |

Timotheusbrevets forfatter, som låner Paulus' identitet, skriver om frelsen.
Teksten on-line hos Bibelselskabet: 2. Tim. 2, 8-13

Tekstudsnittet er en række onelinere, (som er svære at referere), og pt. har jeg ikke forslag til pædagogisk brug | | | |

(Teksten bør næsten læses!)
Teksten on-line hos Bibelselskabet: . Joh. 5, 1-15

Jesu helbredelseshandlinger fortæller forskellige sider af Jesu guddommelige mandat. Her er det Jesu nyskabende magt - der tilmed kan arbejde på en sabbat, Guds hviledag. Gud hviler aldrig, og han handler i særlig grad gennem Jesus - "min far arbejder, også jeg arbejder" siger han umiddelbart efter og til dels som forklaring på denne helbredelse.
Om de forskellige facetter i helbredelsesberetningerne - se Jesus som helbreder - 03/04-udgaven har endnu ikke arbejdsarket, gå ind på Infocenter for at hente det. | | | |

[genfortælles eller læses]
Teksten on-line hos Bibelselskabet: . Luk. 10, 38-42

Fortællingen hører under temagruppenNormbryderen - spørgsmålet om det ene nødvendige har - endnu engang - tråde til spørgsmålet: hvad er det vigtigste i kristendommen, og dermed elementet af samme navn
Måske kan nogen bruge V elasquez' (på WWW) fremstilling af situationen: det hverdagslige (Marta) fylder hele forgrunden, bliver i al slidsomheden lidt bittert, - i baggrunden, set gennem et spejl, ånder ro og hengivelse. Det vigtigste i kristendommen | Det vigtigste i kristendommen |  | |

En mand ved navn Lazarus bliver syg og befinder sig i Betania, hvor hans to søstre, Marta og Maria, bor. Jesus kender dem, og de sender bud efter ham, med ordene "den, du elsker, er syg". Men Jesus tøver sålænge på rejsen, at Lazarus dør og bliver begravet, inden han når frem. Marta kommer ham imøde og siger det ikke ville være sket, hvis han havde været der. Jesus siger at hendes bror skal opstå. Ja, på den yderste dag, svarer hun. Han siger så: "Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør. Og den, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø." Da Marta bliver spurgt om hun tror det, siger hun, ja, jeg tror du er Kristus, Guds søn, ham som kommer til verden.
Søsteren Maria kommer ud, siger som Marta, at han ikke ville være død, hvis Jesus havde været der. Hun græder, de går til graven, hvor venner og bekendte står og græder. Jesus selv bryder i gråd, og bliver oprørt. Han befaler at stenen skal tages væk, og Marta protesterer Lazarus ligger der på fjerde dagen og stinker allerede. Jesus spørger om han ikke har sagt at hvis hun tror, skal hun se Guds herlighed og han råber med høj røst: "Lazarus, kom herud". Den døde kommer ud, viklet ind i ligklæderne. Jesus befaler at han skal løses, så han kan gå. Mange af jøderne kom nu til tro på ha.
Teksten on-line hos Bibelselskabet: . Joh. 11, 19-45

Indgår i arbejdsarket Jesus helbreder. Det er virkelig den ultimative helbredelse, der er tale om. Nogen husker måske filmen Superman (den første). Der er én ting superman ikke må: bruge sine superkræfter til at sætte tiden tilbage den helt basale verdens orden må ikke røres end ikke af Supermans gode projekt. Men da så hans elskede kvinde, mens han er ved at redde fjerne hjørner af verden, omkommer i et jordskælv, så driver kærligheden ham til at sætte tiden tilbage. (Det gøres meget bastant ved at han stopper jordens rotation og drejer den en omgang (et døgn) tilbage, så han kan nå i sidste øjeblik at redde hende ud af den spalte i jorden, hun ellers endegyldigt var forsvundet i.
Uanset hvad der fysisk er gået for sig der i Betania, så har evangelisten villet fortælle at Herrens kærlighed for det første er så menneskelig som noget menneskes, han græder og lider med dem, han elsker for det andet overstiger den fuldstændig den menneskelige kærlighed. Den er ikke bundet af tiden, den er heller ikke udtryk for overskridelse af en eller anden ekstern, tyrannisk guddommelig regel, for den er forbundet med eller en del af Guds skabelserkraft og væsen, som er over og uden for tiden, som så også er herre over tidens følger. Jesus som helbreder | Jesus som helbreder | | |

Digteren skriver om hvordan det håb, han havde sat til Gud, blev opfyldt: Han blev trukket op af undergangens grav, slam og dynd - og fik klippegrund under foden. Digteren fik lagt en ny sang, lovsang til Gud, i sin mund - så mange kan se, hvad der skete og deraf stole på Gud. Og digteren priser det menneske lykkeligt, som stoler på Gud og ikke på dæmoner og løgneguder.
Teksten on-line hos Bibelselskabet: . Sl. 40, 2-6

Om genfortællingen her: Jeg skriver Gud i stedet for Herren. "Herren" er lettere fremmedgørende i dag - og jeg har valgt menneske for "mand". Løgneguder kan altid bringes i fokus via elementet "Det dit hjerte hænger ved" Det dit hjerte hænger ved.. | Det dit hjerte hænger ved.. | | |

Om at opbygges i hellighed og bevares i Guds kærlighed ved en alle inkluderende barmhjertighed - selv dem, man skal være barmhjertige mod med frygt for ikke at besmittes - .
Teksten on-line hos Bibelselskabet: . Judas 1, 20-25

Man kan diskutere barmhjertighedens egentlighed, om der i formuleringen er lagt en grund til kristeligt hattedameri, med mulig despekt for den, barmhjertigheden gælder. "Den barmhjertige samaritaner" kan belyse sagen. Den barmhjertige samaritaner | Den barmhjertige samaritaner |  | |

Jesus kalder tolderen Levi til at følge ham og går ind sammen med sine mange disciple i hans hus, og spiser sammen med ham. Farisæerne forarges over at han spiser sammen med så foragtede personer som Levi - men Jesus siger: De raske har ikke brug for læge, det har de syge. Han ikke kommet for at kalde dem, alt er i orden for, men dem, hvor tingene er gået skævt. Nogle spørger ham så hvorfor hans tilhængere ikke faster - når fromme folk som Farisæerne og Johannes Døbers tilhængere faster? De faster ikke, så længe han er hos dem, siger han, men når de dage kommer, hvor han bliver taget fra dem, skal de faste. Man skal ikke prøve at passe det nye ind i de gamle former. Gammelt tøj kan ikke holde til nye lapper - og man hælder ikke ung vin på gamle lædersække, for så sprænger vinen sækkene og begge dele ødelægges.
Teksten on-line hos Bibelselskabet: . Mk. 2, 14-22

Et andet farisæermøde: "Jesus og synderinden" med billedanalyse af Emil Noldes billede (det nye lys). Jesus og synderinden | Jesus og synderinden | | |

Digteren ser mod bjergene og spørger, hvorfra der er hjælp. Hjælp er der fra Gud, Himmelens og Jordens skaber. Han lader ikke din fod vakle, han hviler aldrig, han er som din skygge ved din side - hverken sol eller måne skal stikke dig. Han skal bevare dig mod ondt, han bevare dit liv - han bevare din udgang og din indgang.
Teksten on-line hos Bibelselskabet: . Sl. 121, 1-

- det er selvfølgelig relevant at henvise til velsignelsen ved dåben. | | | |

Teksten on-line hos Bibelselskabet: 1. Joh. 4, 12-16a

| | | |

Jesus siger at han er det sande vintræ, og disciplene er grenene. Faderen - Gud - er vingårdsmanden, der renser, så grenene kan bære mere frugt, - og de grene, der ikke bærer frugt, kastes væk og brændes. "Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer meget frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre". Jesus siger videre: Bliv i mig, i min kærlighed, hold mine bud - sådan bliver min glæde i jer, og jeres glæde kan blive fuldkommen.
Teksten on-line hos Bibelselskabet: . Joh. 15, 1-11

Jeg kan ikke komme i tanke om elementer i "Hvad skal jeg sige?", der arbejder med enhed/forening med Gud/Kristus/Jesus - egentlig kan jeg heller ikke komme i tanke om andre undervisningsmaterialer, der rigtigt arbejder med sagen. Man kan mene at det ikke er en undervisningssag, fordi det tilhører troens mystik at tale sådan; men det må nu være muligt også som undervisning at indkredse de mange måder, der tales om forening med Gud/det guddommelige eller det evige - fra bibelsteder til formuleringer i gudstjenestens ritual. Nærværende sted kan være ét af elementerne til en indkredsen. Manglen er in mente - bidrag modtages gerne og formidles videre.
Oneliner: "Jeg er vintræet - I er grenene". | | | |