At åbne en verden -Ikonen Kristi forklarelse - << - >>

De tre disciple

Da disciplene hørte ordene fra skyen: "Dette er min elskede søn", faldt de ned på deres ansigt og blev grebet af stor frygt. Men Jesus gik hen og rørte ved dem og sagde "frygt ikke!" Og da de løftede deres blik, kunne de kun se Jesus alene.
Mt. 17,6-8
De tre disciple, Peter, Jakob og Johannes, oplevede det guddommelige gennemlyse Jesus og så ham tale med de to største profeter, der havde levet: Moses og Elias. Først følte de hvordan alt blev godt, og Peter ville at de skulle blive der og bygge hytter til Jesus, Moses og Elias. Men lyset voksede og blev så stærkt, at de blevet grebet af stor rædsel. Vi ser, hvordan de tre disciple tumler omkring. Og derefter viser Jesus dem at de må ned fra bjerget - hverken de eller han kan blive i de guddommelige højder.