A t åbne en verden - Mannakorn
Bespisning af 5000
Engang fulgte en stor folkeskare Jesus, fordi de så de tegn, han gjorde ved at helbrede de syge. Jesus gik lidt op på et bjerg, og satte sig sammen med sine disciple.
Da så han en stor folkeskare komme hen imod dem. Han spurgte disciplen Filip for at sætte ham på prøve: "Hvor skal vi købe brød, så disse folk kan få noget at spise?" Filip svarede ham: Vi har kun 200 denarer - det slår ikke til.

En anden discipel, Andreas, sagde : Der er en dreng her, han har fem bygbrød og to fisk; men hvad er det til så mange?

Jesus sagde: "Få folk til at sætte sig." Der var meget græs på stedet. Folk satte sig; der var omkring fem tusind.

Jesus tog brødene, takkede og delte ud, derefter også af fiskene. Folk fik så meget de ville have.

Da de var blevet mætte, sagde han til sine disciple: "Saml de stykker sammen, som er tilovers, så intet går til spilde." Så samlede de dem sammen og fyldte tolv kurve med de stykker af de fem bygbrød, som var tilovers .
(Af Johannes 6)

Da folk havde set det tegn, han havde gjort, sagde de: »Han er sandelig Profeten, som skal komme til verden.« Jesus forstod nu, at de ville komme og tvinge ham med sig for at gøre ham til konge, og han trak sig atter tilbage til bjerget, helt alene.
(Kap. 6,1-14)
Diskussion om himmelsk brød