A t åbne en verden - Mannakorn -
Om mannakorn
Fire præsters erindringer
Jeg er vokset op med en bedstemor, der levede af sit daglige manna-korn, og som klarede sig igennem en tung række af livskriser i fortrøstningsfuld tillid til, at hendes Gud i himlen viste hende vejen gennem det bibel-ord, som manna-kornet ledte hende til. Den andagt og storhed, der var over at slutte dagen hos Bedste med at trække manna-korn, har lagret sig dybt i mit sind og har overlevet nok så megen teologisk lære om kontekst og tekst-kritik.
Lotte
Fra min barndom husker jeg en smuk rød krystal glasskål, der stod i den fine stue med mannakorn i. Så længe min bedstefar levede var denne skål i brug ved nogle møder. Skålen var altid omgærdet med lidt mystik, ligesom altergangen var den gang (ved altergangen erindrer jeg mest duften af vin, når mine forældre kom tilbage til deres bænk, hvor ungerne sad)
Helt hvordan mannakornene blev brugt, ved jeg ikke. Men at der stod små bibelhenvisninger på, er jeg ikke i tvivl om, fordi skålen var et yndet udforskningsobjekt, når vi var "alene hjemme". Mor svarede altid undvigende, når vi spurgte til dem, hvilket ikke gjorde skålen mindre interessant.
Jeg ved ikke hvor skålen blev af. Da vore forældres hus blev ryddet ledte jeg efter den; men fandt den desværre ikke.

Mary
I mine morforældres hjem var de en krukke (en fin hvid en fra den kgl. med låg på) med mannakorn. Det var små papstykker med skriftsteder på. Jeg kan ikke huske, at jeg har set dem bruge dem, men måske har det nok foregået gedulgt, jeg kunne forestille mig som start på dagen i forbindelse med personlig andagt. Mine morforældre var stærkt indre missionske, og også opdraget sådan - min oldefar var indremissionær. Min mor arvede dem og begyndte at bruge dem, da hun begyndte at "dyrke" sine afdøde forældre. Jeg synes det var hyklerisk, og måske derfor kan jeg ikke huske, hvor jeg har gjort af dem (hvad jeg godt kan ærgre mig over i dag). De er i hvert fald ikke i den oprindelige krukke, som i dag står på mit kontor, for jeg har lige set efter.
Litten
Anekdoter:
Gå hen og gør lige så
En nitte