A t åbne en verden - kirkens forplads - kirkerummet

Jesu dåb
Jesus havde en fætter, som hed Johannes. Johannes var taget ud i ørkenen ved Jordanfloden. Han var klædt i en grov kappe af kameluld og levede af vildhonning. Han var begyndt at samle mennesker om sig. Han prædikede først og fremmest dom: "Øksen ligger ved træets rod - Omvend jer, lad jer døbe." Mange lod sig døbe. Den døbte blev dykket helt ned i flodens vand og draget op igen. Et tegn på at det gamle menneske var druknet og et nyt steget op.
En dag kom Jesus hen til Johannes og ville døbes af ham. Det ville Johannes ikke - han havde jo ingen synd. Men Jesus insisterede: "Sådan gør vi, hvad ret er". Så døbte Johannes ham. Straks da han var døbt, åbnede himlen sig over ham, en due kom ned og man hørte en stemme fra himlen: "Dette er min søn, ham jeg elsker"
Fra Mt. 3,13-17

Intet kan skille os fra Guds kærlighed
Jesus, som selv var uden synd, lod sig dykke ned i det samme flodvand som de andre. Delte menneskets kår, truet som det er af undergang, omgivet af ondt og rodet ind i det forkerte, det selv gør.
Intet menneske er herefter så slet eller ondt, at man kan dømme og sætte det udenfor Guds kærlighed. Jesu dåb udtrykker at Gud er solidarisk med mennesket. og dåben gør også os solidariske med hinanden. Det er den største mulighed for fred, der findes.
Heller ikke døden kan skille os fra Guds kærlighed.
Om solidaritet og om gensidig tilgivelse
Ikon efter etiopisk tradition. Malet af Søster Abraham, Jerusalem. Hænger i Sthens kirkes konfirmandlokale