Oprindelig er det tænkt som sider som baggrund for mundtlig fortælling, men efter coronaforåret med nedlukning er vi begyndt at udbygge med undersider som gør det muligt at holdet eller den enkelte arbejder hjemmefra

Alligevel er det sjovt at kende grundbetydningen.

Hvis det et bibelsk navn, fortælles om den, der bærer det. Der er som regel på grund denne person, at navnet er taget i brug i vores kultur.

Er der noget i den oprindelige bærer, man kan spejle sig i? Eventuelt på godt og ondt. Det er der lejlighed til at tænke over.

Så er der som regel præsenteret nogle som har haft navnet. Ikke altid helgener (men der er faktisk en del, for hed en helgen et navn, blev det tit populært). Men alle mulige andre også.

Hvem er det der er lys og salt? Skal vi tage blergprædikenens slutning på alvor, så er et ikke nødvendigvis en der siger "Herre, Herre".. men "den der gør min himmelske fars vilje" - og det kan man - måske - lige meget hvad man er.

Og man kan spejle sig i dem - er noget af det de var kaldet til også noget jeg kan opleve mig kaldet til? Derfor plakaterne der rejsespørgsmålet "Er du den der.?"