De enkelte navne

Emma - < < Tilbage til navnesiden < <

Navnets betydning/etymologi
Fra det tyske "Ermen" som betyder "det hele", det universelle. Link til navnet på "Jordens salt"

Fortælleskitse/elementer:
"Det hele" - længsel efter helhed kender de fleste. Billedet er et moderne "længselsbillede". Kristendom lærer at helheden ikke findes uden skår og brud, men tro på Gud som skaber er tro på at helheden bag alt er "såre god", og brud og skår skal heles, når Gud bliver alt i alle. Så vidt citatvalget, som man så kan udfolde og udbygge forskelligt alt efter teologi!
Lidt fantastisk og et dyk lige ned i også den danske historie er Emma, dronning af England, Danmark og Norge (985-1052). Hun var datter af Richard d. I af Normandiet, blev gift med den engelske konge Ædelræd II, fordi han gerne ville have styr på de mange vikingetogter, som ofte udgik fra Normandiet. Da Ædelræd døde, var det meste af England blevet erorbret af Svend Tveskæg (fra Danmark), og Emma ægtede hans søn Knud, som blev den store, konge over både England, Danmark og Norge. Hun havde selv stor indflydelse og blev ved med at have magt, også efter Knud d. Stores død. Mærkeligt nok synes tro og religion at spille en mindre rolle i disse tidlige magtkampe, modsat senere i Middelalderen. (Hendes søn af første ægteskab, Edward Bekenderen, blev dog kanoniseret af paven allerede 1140).
En spring frem i historien: Emma Darwin (1808-1896) var gift med Charles Darwin. Hun var fast troende kristen (unitar), og var i tvivl om ægteskabet med Charles, men hun elskede ham og det skulle være ham, og den ærlige søgen efter sandhed, som hun så i hele hans arbejde med forskningen bag "Arternes oprindelse" (1859), kunne aldrig være synd. (Se eventuelt link til opslag på wikipedia, hvor der er et rørende brev fra hendes hånd om sagen - der er et klip fra brevet på siden). Hele deres liv havde de samtalen om muligheden for at tro og ikke at tro. De fik 10 børn.

Tekster

Baggrundsstof

Mere information: eventuelle link til net, bibelhenvisninger mm.[Se her]