Navnes betydning
(66)
Materiale og ideer til fortælling om navnes betydning - se
"Jordens Salt"
Jakob
- [top]
Indhold: Jakob er hebraisk, Ja kov,og betyder "den der
holder fast om
hælen". Om Jakob fortæller Bibelen, at han holdt sin
tvillingebror Esau i hælen, da Esau kom ud som den
førstefødte.
Navne som kommer af Jakob: Jeppe, Jack, James.Link til navnet på
"Jordens
salt"
På www: Mystagogy: Kamp og stige på samme ikonagtige
sag;
Forklarelsen - ikonen
interaktivt tolket
Fortællingen om englen Maren;
Bibelselskabet
-Zebedæussønnerne;
Wikipedia om Jakob Holdt;
Hvordan:
[Nederst forskellige særsider til
kælenavne og forkortelser af navnet]
Fortællekomplekset bag "Jakob" er jo omfattende. Jeg har
valgt hhv. Jakobs kamp med englen og Jakobs drøm om stigen
mod himlen, som teologisk markante og som noget af det, som
hører til almendannelsen at kende. Her fremstillet
på en og samme ikon. Men de begivenheder er knap
forståelige uden forhistorien. Så måske skal
man få orden på delene i hele fortællingen (Jeg
håber senere at bringe en sådan her), og skrue sig
fast på forkanten af lærerbordet og så bare
fortælle - og lade hele fortællingen have sine
"peaks" i hhv jakobskamp og himmelstige. På ikonen samles
de to fortællinger for oven i den stjerne, der skal
udgå fra Jakob (4. Mos) - i den kristne tradition tolket
som en messiasprofeti. Når navnet er blevet et meget
brugt navn også i den kristne tradition skyldes det
også andre markante bærere: Herrens egen bror hed
Jakob, og han fik en betydningsfuld rolle i den første
menighed (til trods for Jesu kødelige familie syntes noget
afvisende, mens han levede). Jakob var også navnet
på en af de tre nærmeste disciple - den ene af
"tordenssønnerne". Forklarelsen på bjerget er her
afbilledet på en ikon. Vi ser de tre disciple gå op
til venstre, midt i kaster de sig ned i frygt for Jesu
guddommelige udstråling, hvor han står og taler med
Moses og Elias. Tilhøjre er de på vej nedad.
Linket til Gunda Jørgensens fortælling om englen
Maren (brugt i prædiken) er til overskydende gode
gerninger: En anden god gang kan man få lejlighed til at
fortælle den, og kæde tilbage til elementet
her. Jakob Riis og Jacob Holdt er pudsigt nok begge
præstesønner, men ellers bl.a. kendt som fotografer,
begge med fattigdommen i USA som hovedtema - men i hver sin
tid. Jamie er repræsteret ved underside om
Jamie Oliver. Om man tør udråbe ham til
Jordens salt i meget kristelig forstand, aner jeg ikke noget om.
Men hans idealisme og sans for materialiteten, når det
gælder mad, kan minde om at kristendom nok er alvorlig,
men ikke asketisk. Glæden ved marvfede retter er der plads
til. Der linkes til Martha og det fantastiske madbillede med
hende i køkkenet. Her er det billedkunstneren, der har sin
glæde ved maden. selve fortællingen bag, om Martha
og Maria, peger vel ellers på, om ikke askese, så
på høj vægtning af det åndelige.
Krydshenvisninger: Jakobs kamp;
;
;
;
;
;
| 1 Mos. 25, 1-fffGl.v. | Ny v. | Norsk -
| 1 Mos. 28, 10-18 Gl.v. | Ny v. | Norsk -
| 1 Mos. 32, 1-ff Gl.v. | Ny v. | Norsk -
| 4 Mos. 24, 17-19 Gl.v. | Ny v. | Norsk - Ï
Tekst:
Jacob Riis
1849-1914
Fotograf/journalist
JR var uddannet tømrer, fra Ribe, emigrerede til USA,
flakkede nogle år rundt, levede blandt andet som som
strygejernssælger. Han fik så job på en lille
avis i New York, som han efter nogle år købte - og
solgte med fortjeneste!
Så fik han råd til at tage hjem til Danmark og gifte
sig med sin ungdoms tilbedte Elisabeth. Hun ville den gang ikke
have ham, og faderen ville heller ikke tillade ægteskabet,
Jacob var ikke fin nok til hans datter. Elisabeth blev gift med
en officer, som imidlertid døde af tuberkulose - og Jakob
var tilstrækkelig rig - de giftede sig i Ribe Domkirke. Og
flyttede til New York
Som journalist og politireporter skrev han med social indignation
artikler om de forfærdende og sundhedsfarlige forhold, som
fattige emigranter levede under i New Yorks spekulationsbyggeri.
Det var det rene slum, som altid henlå næsten i
halvmørke og hvor beboerne levede under de usleste
forhold. Da blitzen til fotografering blev udbredt efter 1887,
fattede Riis interesse for at dokumentere den sociale nød
ved at fotografere beboere og leveforhold i slumkvarterernes
mørke omgivelser. Han supplerede herefter i nogle år
sine indtægter med foredragsvirksomhed, hvor han rejste med
sit lysbilledforedrag. Riis adskilte sig fra sin samtid ved at
der på fotografierne fra slumkvartererne også var
personer. I 1889 fik han optaget en artikel i julenummeret af det
prestigefyldte tidsskrift Scribner's Magazine med titlen "How the
Other Half Lives", som var illustreret med træsnit på
basis af Riis' fotografier. Artiklen vakte stor
opmærksomhed og blev til en bog med samme titel, som blev
en stor salgssucces.
Kan læses her:
https://en.wikisource.org/wiki/How_the_Other_Half_Lives
Riis var med til at sætte en ny social dagsorden i USA.
Han inspirerede til et politisk opgør med korruption i New
Yorks bystyre og politikorps. Slumkvarteret Mulberry Bend i New
York, som Riis havde dokumenteret i sine bøger, blev
nedrevet i 1897. Og han fik meget anerkendelse i USA for sin
indsats
Men han endnu levede blev han her hjemmehjemme hædret med
Dannebrogsordenen i 1905
Efter sin død blev Jacob stort set glemt. Indtil en
russisk fotograf reddede hans billeder i 1940'ene. I dag er han
anerkendt en af de første egentlige dokumentarfotografer
og er den mest betydningsfulde og berømte danske fotograf.
I 2019 blev der åbnet et museum for ham i fødebyen
Ribe.
https://da.wikipedia.org/wiki/Jacob_A._Riis
Jakob Holdt
f 1947
i en præstefamilie, Grethe og Jakob Holdt - Jakob, faren,
var præst ved Grundtvigskirken i København. Senere
flyttede de til landsbyen Fåborg i Vestjylland - hvor han
blev inspireret af en lærer, som åbnede hans
øjne for eksistensen af racisme - og lærte ham
Albert Schweitzer at kende - en tysk teolog, som viede sit liv
til at drive et hospital blandt fattige i Afrika. Jakob kom
på Esbjerg Statsskoles gymnasium, men blev smidt ud derfra.
Han kom så i livgarden - men også der blev han smidt
ud. Han tog til Canada og senere USA - bevægede sig rundt
ved at blaffe (rejse på tommelfingeren) - egentlig ville
han til Chile for at støtte Salvador Allende, og han var
med i protesterne mod Vietnamkrigen. Den endte med at han blev
længe i USA. Han blaffede sig rundt 160.000 kilometer.
Tjente penge ved at give blod to gange om ugen. Han kom ind
næsten alle steder. Både hos de sorte i de fattigste
kvarterer, men også hos hvide, som var med i Ku Klux Klan,
og som forfulgte sorte, men som ofte også var dårligt
stillede. Og han fotograferede og fotograferede. Han havde en
særlig måde at se mennesket bag det ydre. Og de
forfærdelige og dårlige vilkår dokumenterede
han med sit fotografiapparat. Mange så op til USA som det
rige land, hvor enhver der ville, kunne få succes. Han
dokumenterde forholdene for dem, som ikke fik succes. Han udgav
værket Amerikanske Billeder, som blev solgt i kæmpe
oplag både i USA, herhjemme og i andre lande.
Mange har sammenlignet ham med Jesus (hvilket irriterede ham) og
nogle spurgte ham direkte om han var Jesus. Dertil svarede han:
"Nej, Jesus gik uden om Samaria - jeg går ind i ghettoerne.
Men jeg sympatiserer meget med hans budskab om, at vi, der har
fået kærlighed i overflod, skal give den videre til
dem, som ingen kærlighed har fået".
https://da.wikipedia.org/wiki/Jacob_Holdt
Jamie Oliver
Den som nok har gjort navnet Jamie mest kendt >>
Egentlig hedder han James, men bruger altid Jamie.
Hjemmehørende i England.
Kendt som kok, med en lidt fandenivoldsk stil. Mad skal have
kvalitet. Af gode råvarer.
Han selv siger at det vigtigste for ham er familien. Han og
Juliette Norton har fem børn og vil gerne have flere.
I USA blev han berømt for at prøve at omvende
børn og skolekøkkener fra fastfood - og
prøvede at give eleverne viden om hvorfra maden kommer -
ikke bare fra køledisken! Det var lidt op ad bakke!
Han har en omfattende produktion af kogebøger bag sig -
og har oprettet en restaurantkæde verden over, som
bære hans navn.
Baggrundsstof:
Jakob Holdt: WWW Bogen findes online her.
|