|
Kirkerne diskuterer Europas fremtid på et splittet kontinent
115 europæiske kirker mødes og diskuterer Europas fremtid, når Konferencen af Europæiske Kirker (KEK) holder generalforsamling den 31. maj til 6. juni i Novi Sad i Serbien. Blandt talerne er den økumeniske patriark Bartholomæus I og den anglikanske ærkebiskop Justin Welby.
Fem år med voldsomme forandringer
På de fem år, der er gået siden sidste generalforsamling i Budapest, har Europa forandret sig. Flygtningene er væltet ind, og Storbritannien har besluttet at forlade EU. Europa er splittet mellem et øst, hvor de unge rejser ud for at arbejde og efterlader børnene hos bedsteforældrene, og et vest, hvor migration og social dumping sætter dagsordenen. Eliteeuropæere i storbyerne drikker cafe latte, og provinsen synes, at forandringer går for hurtigt. Oven i dette er Europa i krig. Ikke kun mod terror. Der skydes med skarpt i Ukraine, og Rusland har annekteret Krim-halvøen. Den russiske bjørn viser kløer i en grad, så selv danske jens’er står vagt i Baltikum, alt imens den svenske regering deler flyers ud til befolkningen om, hvordan de skal forholde sig, hvis der kommer krig i landet.
Kan kirkerne hjælpe med at bevare freden?
Kan kirkerne hjælpe med at bevare freden? Konferencen af Europæiske Kirker blev stiftet i 1959 i Nyborg og omfatter anglikanske, ortodokse og lutherske kirker. Fra starten har organisationen søgt at bygge bro mellem øst og vest. KEK var ikke mindst et fredsprojekt, hvor kirkerne spillede en afgørende rolle. Efter murens fald har KEK haft svært ved at finde sine ben, men nu kan organisationen få en ny rolle som brobygger og fredsskaber. Der er planlagt en fredskonference i Paris i 2019 og man er ved at etablere en peace task force, der kan rykke ud til konfliktområder. Arbejdet er i gang.
Arbejde for fred en måde at bære vidnesbyrd
Under tema “I skal være mine vidner” (taget fra Apostlenes Gerninger 1,8) samles 500 kirkefolk til generalforsamlingen. En af måderne, Europas kirker kan bære vidnesbyrd på, er ved at være med til at sikre freden og sammenhængskraften i et Europa, der er meget større end EU.
Organisationernes rolle i netværkernes verden?
Men som med alle store gamle organisationer og institutioner er KEK i fare for at blive overflødig. Resten af verden danner netværk og mobiliserer græsrødderne via sociale medier. Politikerne har for længst fundet ud af, hvilken transformerende kraft der kan ligge i de nye medier. De kirkelige organisationer halter bagefter. I KEK tænker man stadig i arbejdsgrupper, rapporter og endeløse rækker af møder, hvor Tordenskjolds soldater drikker kaffe og bruger store flotte ord. Folkeligt bliver det aldrig. Ligesom EU heller aldrig bliver det.
Dokument: "What future for Europe"
For at sætte gang i debatten om Europas fremtid har KEK forud for generalforsamlingen udsendt dokumentet “What Future for Europe?”. Et alt for langt dokument med analyser, men meget få svar. Dokumentet blev rundsendt til medlemskirkerne, men kun 19 kirker har givet respons. Der blev holdt fire regionale konsultationer, hvor eliten med udgangspunktet i “What Future for Europe?” kunne diskutere fremtiden. Sådan tænker en institution. Har den en fremtid? Forud for sidste generalforsamling talte flere kirker åbent om at lukke KEK. Svaret på fremtiden får vi måske til generalforsamlingen i Serbien. Afgørende bliver det, at Europas kirker finder en ny måde at bære vidnesbyrd på. De rigtige meninger i skåltaler og forkromede dokumenter gør det ikke længere. Fredsarbejdet er en spændende, ny begyndelse, men det er heller ikke nok. Vidnesbyrdet skal nå hele folket i et Europa, der bliver stadig mere sekulariseret og polariseret.
Af synd og sorger mæt - eller dans som solen ung og let
Jeg taler som om de økumeniske organisationer er gamle, af synd og sorger mæt. Men nu har det lige været pinse, så mon ikke vi i Novi Sad ser dem flyve endnu i dans om solen så ung og let!
Læs mere om generalforsamlingen på https://www.ceceurope.org/
|
 |
|
