Religiøs mangfoldighed og religionsmøder

Mogens Mogensen, Intercultural.dk 2018

Anmeldt af Kristen Skriver Frandsen

Videnskab og lidenskab
Hvis man ønsker at gennemreflektere kirkens og kulturens situation i Danmark, med udblik til kirken og kristendommen i verden, så er Mogens Mogensens bog en fantastisk god vej at komme ind i kompleksiteten. Der er noget særligt i Mogens Mogensens måde at arbejde på, som netop lægger op til refleksion. Forfatteren er et ualmindeligt belæst menneske, og har viljen og evnen til at dele stof med andre. Det er på forskerens manér: med kildereferencer og dokumentation, så man ved hvorfra informationen kommer. Det er med velvalgte citater, som både karakteriserer synspunkterne bag, og bidrager til yderligere information. Læseren tænker tit, det værk må man absolut selv læse – men undervejs, i den travle hverdag, føler man sig også tryg ved at indtil videre bare at have Mogensens læsning, som acceptabel, stedfortrædende. Og så er Mogensen mere end forsker – lidt mere om det senere. Der ligger ikke vare videnskab, men også lidenskab bag bogen.

Religion i Danmark i det 21. århundrede
Selv om mange af kapitlerne har været publiceret hver for sig tidligere, er der kommet en velkomponeret, fremadskridende helhed ud af det. Kapitel 1 er ”the setting”: Religion i Danmark i det 21. århundrede”. Religionen beskrives gennem fire strømninger, ”Tradition og Folkekirke”, ”Modernitet og sekularisering”, ”globalisering og multireligøsitet” og ”Postmodernitet og nyåndelighed”. I den sammenhæng kan danskernes forhold til specielt kristendommen alt efter iagtager spændes ud mellem mild ligegyldighed (Zuckerberg) eller en størrelse, der gør sig gældende bag om ryggen i institutioner, kultur og mentalitet (Gundelach, Iversen og Warburg). Kapitlet behandler en rig diversitet af fænomener under firdelingen.

Hvad er kristendom – en fortolkningsreligion
Kapitel 2 rejser spørgsmålet: Hvad er kristendom. Mogensens projekt er ikke neutralt. Det centrale for ham er at rejse netop det spørgsmål – men netop spørgende. Pointen er at kristendommen er mangfoldig. At være det er en del af dens DNA – den er en inkarnationsreligion og derfor må evangeliet altid slå rod og kontekstualisere sig i nye sammenhæng. Den er ikke bare sine historiske fremtrædelsesformer, men den er også i sin inderste kerne og sit dybeste væsen en fortokningsreligion. (s.65)

Det teologiske centrum
Kapitlet arbejder med at belyse kristendommen gennem dens forskellige former for spiritualitet, gennem dens møde med andre religioner, men så også gennem en diskussion af det egentlige kernespørgsmål i TEO-logi: Hvordan taler vi om Gud i kristendommen – det er kort, men har en klar konklusion: ”Min personlige konklusion (tolkning) er at en teistisk måde at tale om Gud på er i bedste overenstemmelse med den måde Kristus viser os, hvem Gud er, med kirkens snart 2000 årige tradition – og med min egen erfaring”. Det er jo fantastisk, sympatisk og klargørende for al forståelse, når en teolog vover at spille ind sin egen erfaring, helt sikkert i ydmyghed og respekt for andres – det viser forfatterens referater – men dog som et arkimedisk punkt midt i alle fortolkningerne. Vi véd, hvem vi reflekterer sammen med, under læsningen. Mogensen bruger dog også polemik til at tydeliggøre: ”Kristendommen er jo ikke en lovreligion som islam”. Han overlader muslimer at tage stilling til om udsagnet passer på islam – men gør opmærksom på hvor muligt fordrejende en sådan ofte set modstilling kan være for forståelsen af kristendommen . Som bekendelsesskrift betragtet – og bekendelse behøver ikke at være usaglig og uvidenskabelig – har bogen sit opbyggelige centrum i sidste afsnit her: ”Korsets betydning i kristendommen”.

Hvad er islam?
Da islam i høj grad er blevet en slags væg som i hvert fald nogle bruger til at spille deres forståelse af kristendommen op imod, er det relevant også at rejse spørgsmålet om hvad islam er (s.85 f). Enhver, der ikke bare vil fare videre med letbenede meninger om hvad islam er, finder her et bredt spekter af tolkninger og forståelser, dybe islamiske teologiske overvejelser, vel dokumenterede – de skal læses. Et vigtigt spørgsmål rejses af Shahab Ahmed: Førte mødet med moderniteten til en forarmet udgave af islam?

Kampen om religionsfrihed
Kampen om religionsfrihed i kristendommen – og islam - får to fyldige kapitler. Forestillingen om religionsfrihed har rødder i kristendommen, men religionsfrihed har langt fra altid været en realitet i den kristne kultur. Men på hver sin måde fremmede reformation og oplysningstiden friheden for tro. Religionsfrihed har haft forskellig status i islam, og en del moderne muslimske teologer argumenterer for at religionsfrihed er en selvfølge, hvis man forstår islam ret – men religionsfrihed har gennemgående trange kår i områder domineret af islam. ”Lakmusprøven på religionsfrihed er retten til at konvertere væk fra islam” (154).

Pluralistisk, eksklusivistisk, inklusivistisk
De næste kapitler i bogen handler om religionsforfølgelse og terrorisme. Teorier om årsager og sammenhænge præsenteres med sædvanlig grundighed. De følges af kapitlet ”Mission og dialog”. Dialog er af nogle blevet set som direkte modsætning til mission – af andre som noget fuldstændigt uundværligt når evangeliet skal formidles. Udfra en pluralistisk religionsteologi, hvor der ikke regnes med en absolut sandhed, giver mission forstået som formidling af sandheden om Kristus ingen mening, men dialogen er vejen frem for at skabe en bedre verden. Omvendt får dialogen trange kår, hvis man har en eksklusivistisk religionsteologi, for så er der ikke noget godt og sandt at spejde efter i dialogen. Den kristne mission sker overvejende i dag ud fra en inklusivistisk religionsteori, hvor fokus er på åbenbaringen i Kristus, men hvor der også kan forventes at findes elementer af sandhed i andre religioner. (s. 209)

Konversion – insider movements
Bogens sidste kapitel handler om konversion. Først og fremmest den stille, voksende konversionsbevægelse fra islam til kristendom. Det beskrives med facts og tal – og meget spændende beskrives fænomenet ”insider movements” – muslimer, der følger Jesus - men inden for deres kultur og indenfor deres religion – vel at mærke med en tro, der har de centrale dele om Kristus som Guds søn og død på korset med.

Varmeste anbefaling
Jeg kan kun anbefale denne bog. Der er umådelig meget viden at hente. Indsigter, som deles, og rum for at der opstår en dialog hos læseren mellem det, man plejede at mene, og så det som muligvis var en lidt sandere vinkel på sagen.
Kristen Skriver Frandsen

Intercultural.dk