|
|
IKON skifter navn til Tro i Dialog
Styregruppen for Tro i Dialog skriver_
Det seneste år har betydet nye vilkår for IKON. Strukturændringer i Danmission har givet os mulighed for endnu tættere samarbejde med unge i Danmission og et miljøskifte fra kontormiljø i Aarhus C til Gellerup Kirke. Derudover er Magasinet IKON overgået til en elektronisk version, frit tilgængeligt på internettet. Det giver endnu flere adgang til at læse artikler fra vores nyslåede og dygtige redaktion. Desuden har dialogarbejdet i IKON de seneste år bevæget sig af nye veje med nye dialogpartnere især inden for Islam.
Forandringerne er blevet en oplagt mulighed for at gennemføre, hvad der har været i støbeskeen længe: Et nyt navn til IKON, nemlig "Tro i Dialog".
Med dette navn ønsker vi klart at formidle det, vi gør og brænder for: At være i dialog med udgangspunkt i tro. Præcis hvad IKON også har været de seneste 27 år. Navneskiftet er ikke et brud med hverken arven fra eller nuværende arbejde i IKON. Med navneskiftet håber vi at skabe åbenhed for, at endnu flere bliver engageret i trosdialogen, og at andre grene af Danmissions dialogarbejde i Danmark ser sig inkluderet.
Bedste hilsner,
Styregruppen i Tro i Dialog |
|
Ikon / Tro i Dialog
Program: Se Facebook |
|