Hyrdebilledet
er så favnende og righoldigt med sine mange rødder
i gammel- og nytestamentlige tekster og sin
umiddelbare tilgængelighed. Det er et af de første
Jesusbilleder, vi deler med de mindste børn, og
det er en af de sidste trøstetekster, vi læser for
pårørende ved en begravelse. Hyrdebilledet samler
paradisvision, grænseløs omsorg for den enkelte,
opofrende kamp mod truende magter, gudsfolkets
åndelige ledelse m m m. Joh. 10 føjer dertil et
memento med Jesusordet: "Jeg har også andre får".
Den menighed eller det trossamfund, der mener at
være Herrens yndling, bliver mindet om den
forestående lange rejse mod kirkens enhed - for
ikke at tale om menneskehedens enhed. "Der skal
blive én hjord, én hyrde".
Hyrdebilleder
i oldkirkelig og byzantinsk kunst har inspireret
danske kunstnere fra 1800-tallets slutning, ikke
mindst Joakim Skovgaard, der bragte mosaikkunsten
til Danmark (til Immanuelskirken). Særligt med
dette grundtvigske miljø bredte motivet sig i
danske kirker. Hyrdebillederne i dansk kirkekunst
spænder fra salige idyller ved "hvilens vande" -
over talrige rørende billeder af det forvildede
lams redning - og heroiske billeder af ulvens
dramatiske nedslagtning. - Billeder af ulvedrab
skal naturligvis aktualisere den kristne
frelseslære, men det har i Danmark nok i de
seneste år mobiliseret en del ambivalente og
støjende konnotationer.
Jeg
viser her min absolutte yndling: Niels Larsen
Stevns' maleri fra 1920 i Hvam Kirke i Himmerland.
Stevns' maleri er ikke længere i brug som
alterbillede i Hvam, men hænger i skibet. Stevns
var igennem sine mange yngre år assistent for
Joakim Skovgaard, men her viser han sit eget
talent for forkyndelse med lys og farver og for at
skildre bevægelse med øjebliksbilledets
troværdighed. Vi oplever en dynamisk situation,
hvor fåreflokken er rask undervejs i det barske og
uoverskuelige landskab, helt afhæng af hyrdens
ledelse og omsorg. Her er både styrke og ømhed, et
lam bliver kærtegnet af hyrdens hånd. - Og det
sorte får er også med. Foto: Claus Jensen.