|
|
Anmeldelse ved Kristen Skriver Frandsen
 >
Frygt
ikke!
Indføring i kristen dogmatik
Margrethe Kamille Birkler og Anders-Christian
Jacobsen
Forlaget Eksistens 2024.
Bogen kan bestilles her
Titlen 1
Titlen vækker straks opmærksomhed for så vidt det jo ikke
er en andagtsbog men en dogmatik. Valget er forklaret
allerede i indledningen. Det er englens budskab til
hyrderne hos Lukas i juleevangeliet. Så vi begynder et
godt dansk sted – julen mener folket at forstå. Og et
”frygt ikke” i forhold til den i så mange henseender
truede eksistens er trøst og god begyndelse. Vi er faktisk
med det samme in medias res - bogens. For evangeliets
”frygt ikke” skal forstås netop ind i menneskenes
livssammenhæng – og ikke i forhold til en konstrueret
frygt for dom og fortabelse.
En digression: Havde
man taget udgangspunkt i de to andre synoptiske
evangeliers første udsagn til menneskene på jord ville
det være ”Omvend jer!” – Det kunne også have
været en udfordring som udgangspunkt for en moderne
dogmatik!
Titlen 2
Titlen skal også lette på frygten hos de studerende for
selve faget. Kun en dåre frygter ikke dogmatikken. Man kan
let løbe sur i -ismer og sager. Bogen er faktisk sjælden
klar. Den går ret på at forstå hvad vi kan mene med ordet
Gud via den tidlige kirkes kamp med at forstå at ”Gud”
blev menneske for menneskenes frelses skyld. Ganske
grundigt og med en del citater. Med god diskussion af det
som skete med den græske tankeverdens og den hebraiskes
kultur-clash.
Udover ”Frygt ikke! hedder bogen ”Indføring i kristen
dogmatik” – ikke i ”den kristne dogmatik”. Det er
en pointe i bogen, at en sådan kan ikke findes. Der vil
altid være forskellige dogmatikker som afspejler den tid,
de er blevet til i. Så bogen er en indføring i forskellige
måder at tænke dogmatisk på. Bogen er ganske grundig i
behandlingen af de oldkirkelige indsigter – og de to
hovedretninger i vestlig og østlig teologi – og bevidst om
fusioner gennem tiden. Men samtidig vil de to forfattere
at forskellige tiders tolkning – af Gud og åbenbaringen af
Gud – bringes i en sammenhængende diskussion – med åbne
ender. De er ikke bare referenter. Det er ære værd.
Treenighedens primat
Den dogmatiske treenighedstænkning bliver lyst i kuld og
køn i bogen. Denne gamle juridiske metafor, som løb i
tastaturet, er i sin sproglige dobbelthed egentlig ganske
betegnende. Treenigheden har i lange stræk af den
teologiske tænkning spillet en mindre fremtrædende rolle
end i kristendommens tidligste århundreder – men her
kommer den helt i centrum igen i ”familien” – kuldet – og
”lyst i køn” – ja, det bliver tænkningen om Gud også –
ganske bogstaveligt.
Køn
Bogens meget kønsbevidste omgang med traditionen har der
været skrevet en del om. En del negativt – at Gud på skift
kaldes hun og han i nogle afsnit fx støder nogle –
angiveligt hos nogle på grund af den fornemmede sproglige
klodsethed. Men det er næsten en uundværlig del af bogen.
Feministisk teologi, Black Theology, queer-teologi,
befrielsesteologi citeres på linie med de klassiske
teologer – og det giver nye indsigter. Det giver – med fx
Sally McFague – blandt andet en vågen bevidsthed overfor
de metaforer, vi bruger, når vi taler om Gud. At det i
sagens natur er metaforer burde er være banalt, men er det
vel knap nok.
Men et par suk:
Hvor er fx Anna Marie
Aagaard, Lone Fatum og Lene Sjørup?
Det er godt at være
bevidst om at bringe noget nyt. Et sted har jeg læst at
en af forfatteren mener at have bragt kønsspørgsmålet
ind i teologien (i Danmark) – og ”Frygt ikke” lyser sine
steder af samme selvbevidsthed. Men når en af de ting
undertegnede blev spurgt om i 1979 i en
ansættelsessamtale med et menighedsråd var, om jeg ville
sige Modervor i stedet for Fadervor, afspejlede det jo
at det var levende debatteret også den gang. Og at vi
studerende – mange af os – forholdt os ret bevidste om
problematikken en (for) kønnet forståelse af Gud. Og når
en Niels Grønkjær kan få så relativt meget plads (se
længere nede), hvor er så Anna Marie Aagaard, Lone Fatum
og Lene Sjørup?
Men forfatteren skal have
at de har bragt sagen solidt ind i en dogmatik tiltænkt
teologistudiet.
Hvor er fx Ole
Jensen?
Jeg savner også antydning
af viden om Ole Jensens syn på menneskenes ansvar for
skaberværket – fx i bogen ”I vækstens vold”. Hans tale
om agtelse for naturen, skaberværket, er nok i forhold
til talen om det skabte som Guds krop – som nogle
økoteologer bruger – muligvis konservativ, men han var
med til at gøre os bevidste om, at den skabte verden
ikke bare var vores ressource, men vores ansvar. Jeg
synes ikke at han bør glemmes – og hans vinkel bør
diskuteres i en indføring, der er så bevidst om klima,
natur og biodiversitet.
Tilbage til det som vi finder i bogen:
Gud
Selve synet på Gud er vigtigt – bogen tenderer til at
svinge med på den lidt hurtige kritik af ”teisme” som var
fremherskende omkring Grosbøll (som dog ikke er nævnt) og
repræsenteret af en Niels Grønkjær – som til gengæld
citeres grundigt. Men at der bag "Frygt ikke" sidder
forfattere, som har vilje til at lave en egentlig samlet
fremstilling, viser sig også i at den golde teisme-kritik
overvindes. Der er en vilje til at tænke Guds væren i egen
ret – i hvert fald til at diskutere den.
Der er spændvidde i åbningen overfor at tale om Guds
emanation ind i skaberværket (No-Go i lange perioder),
Guds krop mm – og det er sjovt at prøve at tænke igennem.
For bare at nævne lidt af, hvad læseren får mulighed for
at arbejde med - når det gælder gudstanken.
Grundtvig
For en gammel Grundtvig-forsker (det er så meget sagt, men
jeg skrev speciale om Grundtvigs historiesyn) er det
spændende at se Grundtvig draget så stærkt ind i
dogmatikken. Jeg har lyst til ved lejlighed at efterprøve
brugen, men jeg aner at det i den grad er relevant og
øjenåbnende ikke bare i forhold til dogmatikken men for
nogle også i forhold til Grundtvig. Det er også sjovt for
en teolog fra 70’rne at se Grundtvig og Jürgen Moltmann
citeret side om side.
Også for præstegårdsteologer
”Frygt ikke” er en engagerende indføring, som dækker
hovedtendenser i udviklingen af kristendommens dogmatik –
i studiesammenhæng. Hvad er den for os – som måske engang
mente at kunne dogmatikken på fingrene, men som altså nu
er forkyndere og undervisere? For det første kan vi opdage
at ingen kan dogmatikken som sådan. For det andet, når vi
er formidlere af ”det med Gud”, kan vi gøre os klart at
bevidsthed om vores brug af metaforer og tankestrukturer
bag det, vi siger, altid er godt. Hvad siger vi med
metaforerne – også de stivnede i faste sproglige udtryk?
Når vi er kulturkritiske, hvad er det så for lag i
traditionen, vi trækker på? Når vi forholder os til
forhold i ”polis” – hvem og hvad taler igennem os? Når vi
taler om grøn kirke – på hvilken teologisk grund befinder
vi os?
Bogen er up-to-date og det har vi altid brug for at have
fagitteratur, som er. At den så er forsømmelig med den
korte historie fra 70 og frem, det er synd, for der går
noget tabt. Men vi er nok en svindende flok, som må lære
at leve med det.
Bogen kan stærkt anbefales – til inspiration og diskussion
af egne positioner.
***
Bibelindeksering
Theol-p har bibelindekseret bogen – både på traditionel
vis og i en visning af hvordan bibelen bruges i den
fremadskridende tekst i bogen. [Se
indeks her]
Der er allerede en del relevante henvisninger til
evangelierne og dermed prædiketekster – flere vil uden
tvivl følge, når vi med bind 2, endnu ikke udkommet,
bevæger os fra skabelse og synd til frelse og forløsning.
Der vil løbende blive hentet citater fra bogen til
relevante søndage på Teksten denne uge.
Kristen Skriver Frandsen
|
|
