Om den manglende bryllupsklædning:

Der er apokalyptiske toner, men de kan så fortolkes eksistentielt. Lignelsen skal så være en udfordring til det enkelte kristne menneske, der står mellem Guds radikale nåde og Guds radikale fordring. Hvis fordringen misagtes, så misagtes også nåden. Manden uden klædning er det menneske, som ikke forstår og lever efter, at Guds kærlighed, der skænkes ved Guds nåde, skal præge ens liv. Fortabelsen bliver så ikke en bogstavelig begivenhed i en fjern fremtid, men den naturlige konsekvens af, at man fortaber sit liv ved ikke at leve det, som det er bestemt til, og som man ved Guds nåde er indbudt til. At ville leve af nåden som Guds gode gave og samtidig afvise „den etiske fordring“ er fortabelse…

.. denne udlægning er ikke sandsynlig. Gæsten uden bryllupsklæder må have sneget sig ind til festen. Han hører slet ikke hjemme i festsalen, og kan derfor heller ikke være et billede på forhold i den kristne menighed. Bryllupsklædningen må være et billede på noget, man er blevet iført og ikke på noget, man selv råder for. Den anden mulighed for forståelse er, at gæsten uden bryllupsklæder er den onde selv. Det passer med, at han er den eneste gæst uden bryllupsklæder og med, at han slet ikke hører hjemme i festsalen. ..

Hele fortællingen kan på underfuld måde spejle frelseshistorien. Først indbydes Israel til at tage del i det Guds rige, som Jesus bringer. Israel kaldes til at lade sig omfatte af den frelse, som alene er knyttet til Jesus Kristus. Men de afviser – indtil videre. Derefter hentes hedningerne ind og forvandles af Gud til den kristne menighed. På den måde foregriber fortællingen resultatet af missionsbefalingen. Det er lignelsens første dimension, og derved ligger den helt på linje med Lukas’ lignelse om det store gæstebud.

Derefter kaster lignelsens anden del et blik ind i den kristne menighed. Her går „Jeres modstander Djævelen omkring som en brølende løve og led er efter nogen at sluge“ (1 Pet 5,8). Fortællingen skildrer Guds endelige sejr over Djævelen. Denne sejr er fore[1]grebet ved Jesu død og opstandelse. Hebræerbrevet kan støtte denne forståelse af fortællingen. For det, som fortællingen udfolder i billedets form, er, at Jesus „måtte blive ligesom de [menneske ved inkarnationen], for at han med sin død skulle gøre ham magtesløs, som har dødens magt, nemlig Djævelen, og befri alle dem, som af frygt for døden hele livet igennem havde været holdt nede i trældom“ (Hebr 2,14f.). Mørket udenfor er et billede på fortabelsen. Fortabelse er at miste eksistens…(det onde mister sin eksistens)