Johannesskrifterne har ikke som Paulus en udfoldet kirke-theologi. Ordet kirke forekommer end ikke (bortset fra 3. Johs. 6 og 9, hvor det betegner en enkelt menighed). Det betyder dog ikke, at den johannæiske theologi ikke ejer sit sidestykke til den pau¬linske tanke om det nye, af Anden i den ophøjede Kristus samlede gudsfolk.

Men hos Johannes betones stærkere end hos Paulus, at denne Kristi menighed består af enkelte troende, som udvælges af Kristus, og som med denne udvælgelse sættes i modsætning til ver¬den. Kirken er for Johannes først og fremmest dem, der er udvalgt af Kristus (Johs. 15,16), dem, som Faderen har givet Ham, og som Han ikke skal miste (Johs. 6, 39, 65; 10,28-29; 17,6,9,24). De er Hans hjord (Johs. 10, 1-30), grenene på det sande vintræ, som er Ham selv (Johs. 15,1-8), Hans venner (15,14), Hans ejendom (13, 1).

Det, der binder dem sammen, er kærligheden, som på een gang er samfund med Gud i Jesus Kristus og samfund med brødrene (1. Johs. 4, 7-12). Denne Kristi discipelflok er, idet den udvælges af Ham og modtager livet af Ham (Johs. 5, 25-26; 6,35,40,47,51,53-58; 10,10; 11,25; 17,2-3; 20,31), bragt i den skarpeste modsætning til verden, som hader og forfølger den (Johs. 15, 18-16,24; 17,14; l.Johs. 3,13). Men under denne modstand vidner disciplene for Ham (Johs. 15,26-16, 15). Kirken i Johannesevangeliet er en martyrkirke. [s. 562]

Fra Didaches – nadverliturgi

Hvad angår hvordan vi skal takke:

Først for Bægeret [83]: »Vi takker dig, vor Fader, for din Tjener Davids hellige Vinstok [84], som du har kundgjort [85] os ved Jesus din Tjener [86]. Din være Æren i Evighed«. .
Og for Brødet [87]: »Vi takker dig, vor Fader, for Livet og Erkendelsen [88], som du har kundgjort [89] os ved Jesus, din Tjener. Din væren Æren i Evighed. Som dette Brød var spredt ud over Bjergene, blev sanket og blev eet, saaledes lade du din Kirke samles ind fra Jordens fjerneste Egne, til dit Rige [90]. Thi din er Æren og Magten, ved Jesus Kristus, i Evighed.«
Lad ingen spise eller drikke af eders Eucharisti (NB) uden de der er døbt til Herrens Navn [91]. Thi ogsaa om dette gælder Herrens Ord [92]: Giv ikke Hundene det Hellige [93].
Efter at I er mættet [94] (NB), skal I takke saaledes: »Vi takker dig, hellige Fader [95], for dit hellige Navn [96], som du har ladet tage Bolig i vore Hjerter [97], og for Erkendelsen og Troen [98] og Udødeligheden [99], som du har kundgjort [100] os ved Jesus, din Tjener. Dig tilhøre Æren i Evighed. Du Alhersker [101] og Herre, har skabt Alt, for dit Navns Skyld [102]; Mad og Drikke har du givet Menneskene at nyde, for at de skal takke dig; og os har du skænket aandelig Føde og Drikke [103] og evigt Liv [104] ved din Tjener. Og frem for alle Ting takker vi dig fordi du er den Mægtige. Dig tilhører Æren i al Evighed! Herre, kom din Menighed i Hu, at du udfrier den fra alt Ondt; fuldkom den i din Kærlighed [105] og før den sammen fra Nord og Syd, fra Vest og Øst [106], helliget [107], til dit Rige, som du har beredt [108] for den; thi din er Magten og Æren i al Evighed [109]. Lad Naaden [110] komme [111] og denne Verden forgaa [112]. Hosianna, Davids Gud! [113] Den som er hellig, han komme! Den som ikke er det, han omvende sig! Maran atha [114]. Amen«,

Citeret efter Gustav Brøndsted Historie og evangelium, s. 333

John Petty

understreger det vigtige i at der skal produceres frugt. – Og på hvor centralt i Johs ev. ”menei”  (forblive i/være i - flere oversættelser jo mulige). Men den gensidige væren i hinanden: Jesus i faderen og omvendt, de troende i Jesus og omvendt er central og forudsætning for at bære frugt…

Hvis nogen ikke bliver i mig, er den blevet kastet ud som en udtørret gren, og de bliver samlet sammen og kastet i ilden og brændt. Dette har intet at gøre med "helvede og fordømmelse" for mennesker, der ikke tænker rigtigt. Nøglen til fortolkningen er brugen af ordet synagoge – "samlet sammen," hvorfra ordet "synagoge" kommer.
Omkring år 95 e.Kr., da det fjerde evangelium blev skrevet, var der faktisk Jesu tilhængere, der blev smidt ud af synagogen. (Dette ville ikke have været tilfældet på Jesu tid. "Synagogesystemet" udviklede sig for det meste efter templets fald i Jerusalem i år 70 e.Kr.) Der er konsekvenser for at forråde fællesskabet, siger Jesus. De, der gør det, vil blive "samlet sammen" – en ironisk hentydning til synagoger – og brændt. Det er en streng advarsel, men Jesus dvæler ikke ved det. Han annoncerer det og vender derefter tilbage til en mere positiv tone:
Hvis I bliver i mig og mine ord bliver i jer, så skal I, hvis I ønsker noget, bede om det, og det vil komme til at ske i jer. I dette er min far blevet herliggjort, så meget frugt kan blive produceret, og I vil blive kendt som mine disciple.

https://www.progressiveinvolvement.com/progressive_involvement/2018/04/easter-5-john-15-1-8.html