Prædiken
til
juleaften 1998
Stikord
- sidste del mere udskrevet -
Hovedsagelig
genfortælling
af histotiren om ”Englen Maren” af Gunda
Jørgensen, Vandborg.
Der
var
en himmelsk hærskare af engle - hvormange?
– Men der kom en mere med op.. Nu
skal I høre..
2000
år,
Jesu tiptiptip.... patriarken Jakob
Betel-begivenheden
(helligstedet)
jakobsstigen
fra
Isak
og rebekka til Laban i Karan
“i
dig
og dit afkom skal jorden velsignes”
>
en lille
engel blev tilbage
først
vidste
den ikke rigtig hvad tage sig til, men en engel
ej ørkesløs
barslende
kvinder
2000
år
( 8 engleår)
igen
kvinde
- i stald /Bethlehem
barnets
ansigt
- yndigt - sort klistret hår fosterfedtet
særligt
ansigt
- alle de nyfødtes ansigter i dette ene - i
grunden, englen kunne ikke
forklare det, alle..
Da
var
det som om et særligt lys ...
Englene
Ære
være
Gud i det højeste og på jorden.
Fred
til
mennesker med Guds velbehag.
Englen
forstod
at det lille barn var den velsignelse og det
afkom, der var lovet
patriarken Jakob - dengang den var blevet
tilbage på jorden
Nu
kunne
den med fred i sin englesjæl følge med de andre
engle - op i Guds lys.
Men
englen
kunne ikke blive i himlen - den måtte se hvordan
det gik med dette
særlige barn, som den havde været med til at
hjælpe til verden. Og tre gange
skulle nogle af de store engle ned til Jesus. Og
tre gange fik den lille engel
lov at følge med.
fristelsen
getsemane
Atter
kom
englene engang til Jesus. Det var da han sad
ensom, og i angst, i Getsemane
have. Han vidste at menneskene ville slå ham
ihjel. Den lille engel var med -
og hvor svært hun end havde ved at forstå det
forstod
hun
dog at nogle mennesker ville ikke høre at alle
var Guds børn - at de blot
skulle tro det, for at blive det - selv den
ondeste bøddel, den mest foragtede
tosse, den fremmede -
Den
tanke
var der nogle der ikke kunne lide, og derfor ville
de slå ham ihjel.
Jesus
græd
og bad til Gud, men hvis det var det han skulle,
måtte han gøre det. Og
englene kom og trøstede ham.
Menneskene
slog
ham ihjel. Men tre dage efter opstod han af de
døde og havde forladt sin
grav. De store engle stod uden for graven - og den
lille engel gemte sig lige
bag gravstenen og hørte hvordan nogle af hans
nærmeste venner, nogle kvinder,
kom til graven. Englene sagde at de ikke skulle
lede efter ham blandt de døde.
Han var stået op og de skulle tage til deres
hjemegn, og der skulle de møde ham
Siden
er
det sådan at ethvert menneske kan møde ham -
himlen er ikke kun åbnet for engle
- små som store. “Født er Herren af en mø og vi ej
fødes til at dø” (synger i
julesalme, ikke synge). Det er det lys der falder
ind i vores tilværelse - også
når den er mørk og vi føler dens skrøbelighed
allermest. I den forstand er
himmelstigen - paradisvejen funden - eller
himmerigsdør oplukt. Det kan opleves
som en brusende glæde - men også nogle gange bare
som om en lille engel lægger
sin trøstende hånd på ens pande.
Glædelig
jul.