Theol-P forside - De danske tekster - De norske tekstene - Hvordan.. - Om.. - TdU hver uge i egen mailboks

Indhold: "Teksten denne uge"s samling af prædikener og tekstovervejelser Prekener og tekstoverveielser - når de ikke finnes offentlig tilgjengelige via link) andre steder. De bringes på språket, de er skrevet på. Forfatteren har gitt tilsagn om at den kan bringes her.  En er velkommen til å komme med forslag. Kristen Skriver Frandsen. 2. søndag i advent 1884 [Søndagen på Teksten denne Uken / Teksten denne uge] Otto Møller De ti brudejomfruer Tanker til 2. s. i advent B (s. 47 i ”Breve mellem Otto Møller og Thomas Skat Rørdam III”) I dette Efteraar, i Adventstiden og da ogsaa nu i Juletiden, har mine Tanker næsten stadigt drejet sig om dette, at ’’vente paa Forløsning”. Jeg kan desværre ikke sige, at jeg paa tilsvarende Maade selv er vokset i dette at vente paa Forløsningen; det er kun meget fattigt dermed, men mine Tanker har drejet sig meget om denne Sag; og derved er jeg saa gjentagne Gange kommen tilbage til Lignelsen om de 10 Jomfruer, som du en Gang for et Aars Tid siden skrev til mig om. Jeg har fremsat mine Tanker om, hvordan jeg synes, den er at forstaa, i et Stykke til Bladet ’’Vægteren”; men da du vel ikke ser dette lille Blad, saa vil jeg her kortelig meddele dig, hvordan det er kommen til at stille sig for mig. Da Herren aldeles afgjort henfører denne Lignelse som gjældende for Tiden, da hans Gjenkomst er for Haanden (da skal H.K. lignes osv.), saa maa vi jo anse det for afgjort, at samtlige Jomfruer betegne den Christenhed, der bekjender Tro paa Herrens Gjenkomst. At have sin Lampe brændende, naar han kommer, maa jo sige: at vente ham paa den rette Maade, være skikket til at kunne tage imod ham, skikket til ”at bestaa for Menneskens Søn”. Den Formaning, han selv drager ud af Lignelsen, er jo: ’’vaager derfor, thi I ved hverken Dag eller Time”; og den rette Aarvaagenhed er derfor Betingelsen for, at Lampen kan brænde eller Forventningen være sand og levende. Nu er det jo ganske afgjort, at ingen kan holde ud at leve i uafbrudt Forventning af Herrens Komme; det fører kun til usund og unaturlig Overspændthed, og alle de Partier ligetil Irvingianerne, der har sat sig dette Formaal, at leve i ligefrem uafbrudt Forventning af Herrens Komme, har nærmest tjent til at vise, at det er umuligt. Derfor hedder det jo ogsaa i Lignelsen, at alle Jomfruerne sov ind, og det vil vel sige, at i en vis Forstand vil Herrens Gjenkomst komme bagpaa alle, han vil, som han siger til Disciplene, komme ”i den Time, de ikke vente”. Men nu bliver altsaa Spørgsmaalet, hvad det da er, der bevirker den store Forskjel, at nogle af Christendomsbekenderne kan vækkes til en glad Forventning, ’’rejse deres Hoveder, fordi deres Forløsning stunder til”, mens andre vil vaagne i Forfærdelse, Forventningen vise sig som Gru og Rædsel, eller Lampen slukkes. Det er dette, der i Lignelsen betegnes ved, at nogle har Olie med sig, andre ikke. Det er Olien, der gjør den store Forskjel mellem dem; og mens det ikke stod i deres Magt at holde Øjnene oppe og Lamperne i Orden hele Tiden, stod det derimod i deres Magt at have Olie tilrede at hælde i dem. Her kommer det mig nu for, at denne Olie betegner Trangen til Forløsning, og medens det ikke staar i vor Magt at leve i Forventningen om hans Komme, at stirre uafbrudt mod Himlen for at øjne hans Tegn, saa staar det derimod i enhver alvorlig Christens Magt at trænge til Forløsning, hvad kun er et andet Udtryk for at vente Herren, da Forløsningen kommer med ham. Vel er det fornødent, at alle Christne skal bekjende Tro paa Herrens Komme; men hvad der skal gjøre denne Bekjendelse til Sandhed og betinger, at den kan bryde ud med Glæde i Forventning, det er dette, at der virkeligt trænges til Forløsning. Hvor denne Trang ikke er, der er Christendommen kun Ramser og Skin, og der er Forventningen heller ikke andet end en Talemaade. Selve Livsnerven i vor Christendom, det, som staar i vor Magt og som vi skal møde med, er Trang til Forløsning. Naar det nu i Lignelsen hedder, at de daarlige vil tigge eller laane hos de kloge, og at disse sige nej og henvise dem til at kjøbe, om det endnu er muligt, da er det jo ogsaa saa, at der er mangfoldigt godt, som Mennesker kan meddele andre og Christne dele med hinanden, men hvad den ene umuligt kan meddele den anden, det er Trangen til Frelse; den maa enhver selv møde med, eller kjøbe, mens det er Tid, det vil sige: erhverve ved at fornegte sig selv, fornedre sig til Selverkjendelse og Syndserkjendelse. Og vel raades i Lignelsen de 5 Daarer til at kjøbe, men det siges jo ikke, at de fik kjøbt, thi det var vel forsiide dengang, ved Midnatstide. Det skal rimeligt tænkes, at de forlangte at komme ind, skjøndt deres Lamper var og blev slukkede, at de altsaa er mellem dem, der ikke indgaa i Himmeriges Rige men sige: Herre, Herre! Hvor der derfor ikke er Trang til Forløsning, der vil Herrens Komme blive til Dom, thi han kommer jo netop med Forløsning til dem, der trænge til den, og derfor siger han til dem: løft nu Hoved, thi nu stunder den Forløsning til, som I har levet i Bøn om og Længsel efter: Udfrielsen fra det onde. Og naar saa Herrens Formaning efter Lignelsen er: vaag, da er jo Trang til Frelse netop Følgen af at vaage over sig selv, holde Regning med sin egen Forfatning, nytte Lyset, som er kommet til Verden, til derved at se sin egen Tilstand, sit ene Fornødne. Lampen forstaar jeg altsaa som Bekjendelsen af Troen paa Herrens Komme; Olien som Trangen til Frelse fra det onde; og Vejen til at vinde denne Olie: at vaage, saa den hele Lignelse siger det samme som Ordene Luk 21: ”vaag og bed, at I kan bestaa for Menneskens Søn”.