Theol-P forside - De danske tekster - De norske tekstene - Hvordan.. - Om.. - TdU hver uge i egen mailboks

Søgeord: "Teksten denne uge"s samling af prædikener og tekstovervejelser Prekener og tekstoverveielser - når de ikke finnes offentlig tilgjengelige via link) andre steder. De bringes på språket, de er skrevet på. Forfatteren har gitt tilsagn om at den kan bringes her.  En er velkommen til å komme med forslag. Kristen Skriver Frandsen. 1. s. e. påske 2022 [Søndagen på Teksten denne Uken] Lotte Lyngby Det er en mærkelig samtale, vi er vidner til i dag. Elsker du mig, spørger Jesus Peter. Når vi spørger sådan, så plejer den altså at være helt gal.   Der er også noget, der er helt galt her. Og jeg tror, at det, som det er helt galt med, det er Peters skam.   Og ja, nu er I advaret. Det kommer til at handle om skam de næste minutter. Og skam er det ikke så rart hverken at tale om eller at høre om – slet ikke, hvis man kender til at mærke den, skammen. Og det viser al statistik, at vi er en hel del, der gør. Og når man taler om skam og hører om skam, så mærker man den, skammen, så dukker den op i kroppen, så kommer uroen, hjertebankenen, lysten til at gemme sig og skjule sig.   Da jeg var barn, så var det helt almindelig opdragelse at sige til os børn, at vi skulle skamme os. Det tror jeg aldrig, at jeg har sagt til mine børn. Og alligevel så dukkede skammen op, også i dem. Og nu ser jeg den flytte ind i mine små børnebørn. Det kan være en enkelt bemærkning, man kommer til at sige til dem, og så løber de hen og gemmer sig under sofaen og vil ikke komme ud igen. Voldsomt er det at være vidne til, for er der noget, jeg ikke vil, så er det at være en, der får andre til at mærke skam. Og alligevel så sker det. Skam er en magtfuld følelse.   Ja, skam er meget sværere at have med at gøre end skyld er. Det man har gjort forkert, kan man sige undskyld for.   Skammen handler ikke om noget, vi har gjort, den handler om det, vi er. Skammen råber: Du er forkert. Du er for meget. Pak dig sammen. Grav dig ned. Skjul dig. Og noget af det første, som Jesus gør efter opstandelsen det er altså at møde Peter i Peters skam.   Ja, jo mere jeg har tænkt over det, jo, mere tror jeg, at det er en Peter fuld af skam, vi møder i ordene fra bibelen i dag. Peters skam fortæller ham, at han er forkert. Han er en skuffelse. Han er et nul.   Peters selvbillede var ellers et andet, han plejede at anse sig selv for at være en stærk og troværdig discipel. Om så alle de andre svigter, så svigter jeg ikke, havde han sagt til Jesus sidste torsdag, da de sad ved bordet og spiste brød og vin. Mig kan du regne med, Jesus. Men natten til langfredag, da Jesus blev fanget og pisket og pint og plaget, der gik Peters billede af sig selv i stykker. Tre gange den nat veg han udenom og stak en løgn. Tre gange røg det ud af munden på ham, at han ikke kendte det mindste til ham der Jesus. Tre gange benægtede han alt.   Næste dag døde Jesus. Så var det slut med det.   Da kvinderne kom påskemorgen og sagde at graven var tom, tror jeg, at skammen steg op i Peter. Hvordan skulle han nogen sinde kunne møde den opstandne? Skammen råbte til ham, som den også af og til råber til mig: Du er forkert. Pak dig sammen. Grav dig ned. Skjul dig. Peter stikker til søs. I hvert fald sejler han ud for at fiske og pakker sig ind i nattemørke.   Men da dagen gryr, står der én på bredden, som han kender.Båden bliver fuld af fisk, det er nærmest for meget af det gode. Da Peter forstår, at det er Jesus der er kommet, så springer han i vandet. Og ikke nok med det. Han, der fiskede uden tøj på kroppen, fordi det nu engang var det mest praktiske, han tager sin kjortel på, inden han springer. Så omvendt handler skammen. At man må dække sig til, inden man giver sig til at svømme. Som Adam og Eva plukkede figenblade i paradis, tager Peter tøj på ned i vandet. Springer han for at drukne sig, monstro? Så voldsom kan skammen nemlig godt tage fat i os, når den farer frem med sit: Du er forkert. Pak dig sammen. Grav dig ned. Skjul dig.   Men så er det, at det bliver påske en gang til. Peter drukner ikke. Peter går i land.   Og derinde på bredden, der bliver Peters skam mødt af det eneste, der virker på skam – nemlig det at blive set og rummet i kærlighed. Elsker du mig, spørger Jesus, og jeg tror, at vi må forestille os, at de ord bliver sagt med sådan en varme og kærlighed, som kun den Guds søn, der er stået op fra døde, formår det og kan det.   Elsker du mig, spørger Jesus med munden fuld af kærlighed, og Peter må hæve blikket op fra skammens dyb og se ind i Vorherres lysende blik og svare: Ja, Herre, du ved, jeg har dig kær. Tre gange spørger han, Jesus. Tre gange får Peter lov at svømme hen i Vorherres kærlige stemme og blik. Tre gang får Peter lov til at sige ja.   Det tager tid at blive skammen kvit. Den skal mødes igen og igen. Det er som med vægen på et stearinlys, der støbes. Den skal dyppes utallige gange ned i den varme stearin, og vi ser ikke de nye lag, der hver gang lægges på – men dyppes vægen mange gange nok, så bliver lyset tykt og stærkt.   I dag hører vi, at Peters skam dyppes tre gange i kærlighedens bad. Tre gange tager Peter livtag med sin skam.   Følg mig, siger Jesus til sidst. Vogt mine får. Peter, fuld af skam, bliver set og rummet og kaldt ud af sit skjul.   Du er forkert, siger skammen. Du er dig og der er brug for dig, siger Vorherre.   Det er der opstandelse i. Også når det gælder den skam, der er din og min.   Når skammen siger til os: Du er forkert. Pak dig sammen. Skjul dig. Gem dig. Så siger den opstandne Gud og frelser: Du er dig og der er brug for dig. Kig op. Elsker du mig. Jeg elsker dig.   I Jesus stod Guds kærlighed op fra de døde for at kalde os frem af alle de skjulesteder, som skammen får os til at gemme os i.   Som jeg varsomt må løfte mit barnebarn ud fra det sted, hvor han ligger under sofaen og tage ham op i min favn og holde ham fast og vise ham, at han ikke er forkert, at han er rigtig, sådan tager opstandelsens Jesus os varsomt under hagen og løfter vort ansigt, så vi møder hans blik og kan bade vores skam i den kærlighed, der er stærkere end døden.   Du er forkert, siger skammen. Du er dig, og der er brug for dig, siger Vorherre. Det er der opstandelse i.   Må det give os mod til at tale vores skam midt imod, når den vil gøre os mindre end vi er.   Må den Jesus, som Peter mødte ved søen, også lyse ind over os med det blik, der favner og rummer i kærlighed.   Glædelig påske – og så her en uge efter opstandelsens under.   Amen