Theol-p's forside - Oversigt søn- og helligdage -

Teksten denne uge's samling af citater fra enkelte prædikener  Ofte blot det citat, som var anført på Teksten denne uge - men i nogle tilfælde lidt længere udsnit og eventuelt kommentarer  De bringes på det sprog, de er holdt på. Ledsagekommentarer -- mm. er oftest på dansk. Man er velkommen til at bringe citater i forslag. Kristen Skriver Frandsen. Kaj Munk: Om fjendekærlighed: 4. s. e. trinitatis B Hver eneste Gang vi ser, at Verden er ond,løfter han vort Blik til at se, at Gud er god. Ingen blødsøden og pjattet Godhed. "Du skal elske din Fjende", betyder ikke, "du skal indrette dig efter ham og give ham Ret." Tværtimod.Du skal elske ham, saa du hellere spytter ham i Ansigtet end begaar den Forbrydelse imod ham at lade ham tro, at du tier og samtykker i hans Foretagsomhed og hans Metoder. Du skal elske ham, fordi han er et Medmenneske, men du skal hade ham saa langt som han er Udøver af det onde, hvis han da er din Fjende for Sandhedens Skyld, og ikke blot for din egen. [I en meget flot prædiken til Den barmhjertige Samaritaner, i 1941]. Forskellige pluk til 5. s. e. trinitatis B 5 s.e.tr. B "Det er smerteligt at få sine billeder brudt ned, og lige så hurtigt evangeliet bryder vores billeder ned, lige så hurtigt bygger vi dem op igen. Vi vil så gerne se Gud i billedet af den mægtige sejrherre, som støtter os og vore meninger og mål i et og alt. Men Jesus siger: den som vil frelse sit liv, skal miste det, men den, som mister sit liv for min skyld, skal bjærge det. En schweizisk digter har sagt det omtrent på denne måde: altid bygger vi en mur af billeder op omkring os - kun når vi giver vores liv væk og får det igen i kærlighed, er vi uden billeder". Lars Ole Giesing i Tidens Fylde. --- Teksten vil ikke nøjes med at berolige os med et eller andet om, at vi til syvende og sidst er lige så uskyldige som Peter - og lige så undskyldelige - at vi derved har en slags utilstrækkelighedens fællesskab med denne apostel. Teksten vil stille os helt isolerede - hver eneste af os - over for den, vi bekender...  Preben Thomsen: Så dybt i mit ler. --- Hvis jeg stoler på et menneske, skyldes det ikke mig selv, men den, jeg stoler på. Han indgiver mig tillid, siger vi, eller han vækker tillid - i mig. Jeg får tillid til ham, jeg tager den ikke selv. Stoler jeg ikke på ham, skyldes det derimod mig selv, min mistænksomhed, hvis han da ellers er til at stole på. Tilliden får jeg af den, der er til at stole på, mistilliden stammer fra mig selv. Dette kan være en lignelse på, hvordan et menneske får troen på Kristus givet. Ved at være til at tro på, giver han os troen. Men nu er der det mærkelige, at selv om Jesus mere end nogen anden er til at tro på, så vækker han ikke uden videre tillid og tro. Han vækker tværtimod mistillid og modstand. Han gjorde det dengang og blev slået ihjel. At det gik sådan dengang, og ofte går sådan i dag at mennesker mistror hans ord, skyldes os selv, vores vantro. Netop fordi han helt og holdent er til at tro på, kommer han til at afsløre, at vantroen helt og holdent stammer fra menneskene selv.  Rudolf Arendt: Og de begyndte at være glade. 6. s. e. tr. -  Til TdU Prædiken handler en del om at give det hele væk - også og især sikkerheden - og den slutter: Håbets verden er altid en lykkelig verden. Den er bundet til fremtiden. Det er troens verden ikke. Den er bundet til livet, sådan som det er mellem dåb og død. Troen er ærlig; den er ofte fattig, og den er altid forsvarsløs. Den har kun eet eneste at holde sig til: vor Herres ord, som det lyder imellem os, og nadverbordet, som dækkes her. Bording, Solvejg [1963] Suppl tekst