Til de enkelte søndage er teksterne ordnet efter alterbogen - dog således at der fast er udgangslæsning. Nogle (redaktøren bl.a.) bruger denne alternative gudstjenesteform, og den er uden tvivl den mest pædagogiske. Er der tale om samme tekst, er de pædagogiske overvejelser at finde i forbindelse med udgangslæsningen.
(NB: Bibellinks fører i denne oversigt ikke helt frem til bibelstedet - kun til bibelselskabets bibels forside).
Salmedigteren skriver
Himlen og solen fortæller om Guds herlighed uden om alle ord
Læs mere i Sl. 19, 2-7
Det er den indlysende forudsætning for salmedigteren at mennesket har øre og øjne til at sanse Guds herlighed i den skabte verden i al dens vælde. At synet skulle få en defekt, så man ikke ser det, er ikke umiddelbart inden for horisonten. Den mulighed er jo tilstede for den moderne bevidsthed, se fx. En palme er en palme.
Se ved udgangslæsning
Læs mere i Ef. 4, 1-6
Om helbredelse på Sabbat - ven sæt dig højere op - inviter ikke de sædvanlige venner og bekendte
Læs mere i Luk. 14, 1-11
Dagens evangelium er næppe et must i undervisningssammenhæng. Jesu ubehøvlede adfærd (kritiserer gæsternes opførsel og værtens valg af gæster) er en gammel traver for præster og kirkegængere - ikke så forslidt for konfirmander, men næppe særlig interessant. Lidt kan der trækkes på det indirekte modbillede
Brev fra fængslet
Åndens enhed i kærlighedens bånd
Paulus formaner enhed og overbærenhed fordi Gud er alles fader, de er ét i ham. Han er over alle, gennem alle og i alle.
mere i Ef. 4, 1-6
Mulig anledning til at tale om transcendens og immanens - se følgende søndag, GT-læsningen.
Profetord
Ingen ved siden af Gud
Hvad vil I sætte op mod Gud - afgudsbilleder, skabt af menneskehænder - og af bedste materialer? Latterligt, når der er tale om Gud, som har spændt himlen ud som et telt, og som holder også konger og fyrsters skæbne i sin hånd. En tid er de der, og så er de væk.
Læs mere i Es. 40, 18-25
En snak om at det vi - i dag - sætter i stedet for Gud ikke er egentlige afgudebilleder af nok så gode materialer - men forestillinger, lige så menneskegjorte og immanente som egentlige gudestatuer e.l. - nemlig i form af poetiske billeder eller begreber: "Gud er kærligheden. Gud er altings dybeste grund. Gud er energien bag alting". Forestillinger som omtolker Gud fra at være transcendent til at være immanent. Gud kan være i disse ting, men ikke være dem - og de kan bruges som billeder på noget hos Gud - men som i fx. atomfysikken må vi kende billedbrugens grænse. Se i øvrigt Fire teologiske fagudtryk.
Epistel - Se udgangslæsning
Læs mere i 1 Kor. 1, 4-8
Jesus i diskussion med lovkyndige og farisæere
Det største bud og hvem er Kristus søn af?
Læs mere i Mt. 22, 34-46
Elementet Det vigtigste relaterer til det dobbelte kærlighedsbud.. Den sofistikerede diskussion om Jesu afstamning finder jeg pt. ikke så pædagogisk egnet.
Apostelen Paulus takker for sin menighed
Ingen mangel mens de troende venter
Paulus takker for al det hans menighed i Korinth har fået i og med de kom til at tro på Jesus Kristus. De er blevet i stand til at sætte ord på det, de har fået kundskab og viden - og dermed al nødvendig "nådegave" til at afvente at Jesus åbenbares igen. Gud er trofast mod det fælleskab de har fået med Jesus.
Læs mere i 1 Kor. 1, 4-8
Livet er ikke en ventesal - selv om den troende venter på at JK skal åbenbares, er det ikke en tomhedssituation. Han har fået den nødvendige "nådegave"; nådegave er et rigtigt chrunch-ord værd at lade konfirmanderne tygge på(Du Herre Krist).
Profeten trøster folket
Gud den almægtige kan tilgive
Gud udsletter folkets overtrædelser, han som har skabt folket, hele universet, som bruger de største herskere til sine formål, kan det. Til det ødelagte Jerusalem, symbolet på straffen, siger han: Du skal genopbygges.
Læs mere i Es. 44, 22-28
UV-forslag...
Epistel se udgangslæsning
Læs mere i Ef. 4, 22-28
UV-forslag...
Magt til at helbrede - magt til at tilgive
Første tilsiger Jesus den syge syndernes forladelse - og da nogle forarges over dette, helbreder han den syge for at vise at han, Menneskesønnen, har myndighed til at tilgive
Læs mere i Mk. 2, 1-12
Hvem kan tilgive - til dette spørgsmål kan den veltjente, men stadig gode Vædderen bruges.
Om at aflægge det gamle menneske
Læs mere i Ef. 4, 22-28
UV-forslag...
I pottemagerens hånd
Læs mere i Jer. 18, 1-6
Vedr. denne søndags tekster ville jeg nok begrænse mig til at bruge netop denne tekst. Men den er til gengæld en af dem, som bør høre med både i tros- og - skulle det ikke være nok - kulturbagagen. Med mindre jeg var en meget god aftenskolekursist, eller hvor vi skulle have lært det, ville jeg afholde mig fra drejeskiver, potter og vådt ler i kirkerummet. Billedet taler for sig selv - de har selv prøvet det med drejeskiven. Men jeg ville nok ikke lade være også med brug af hænderne at udmale, hvordan krukken rejser sig i den form, pottemagerens hænderne "tænker" den - og hvordan, hvis der er en fejl, formen på et splitsekund kan blive en lerklump igen.
Elementer om, hvordan vi hver især formes: Luthers forklaring til at tro på Gud har skabt mig . Lille Ludvig. Hvad påvirker mig.
Genfortælling
Læs mere i Ef. 5, 15-21
UV-forslag...
Invitation til fest - påklædningsproblemer
Læs mere i Mt. 22, 1-14
UV-forslag...
Genfortælling
Læs mere i Ef. 5, 15-21
Kunne man spinde en ende om, hvad man kan lade sig fylde af! Spiritus det ene eller andet? Det skal gøres med meget humor. Og festforestillingen svarer måske ikke umiddelbart til elevens forestillinger om sand fest.
Na'amans helbredelse i Jordan
Læs mere i 2 Kong. 5, 1-5+
Minder denne historie ikke om at der er et "carpe symbolum" i kristendommen - lige så meget som et carpe diem? Ringeagt ikke den ringe, men for det egentlige forhold symbolske ting - det være sig jordanfloden - dåben - oblaten. Jeg skylder Mary Holm Larsen tak for i den sammenhæng at være kommet i tanke om Selma Lagerløfs Niels Holgersens forundelige rejse. Fortællingen om Vineta - den fortabte by på havets bund. En fortælling, som måske gav mig et let neurotisk forhold til enhver femogtyveøre på min vej (engang var det 1- og 2-ører); jeg har altid måttet samle dem op. Se... (supplementet)
På den måde kommer fortællingen ikke til at handle om religionschauvinisme - noget den yndige fortsættelse selv lægger op til. Na´aman får jo bekendt Israels Gud som eneste Gud - og kommer så i tanke om at han har et problem: Når han kommer han hjem, må han jo kaste sig ned sammen med sin Herre for guden Rimmon. Det beder han profeten om tilgivelse for: "Gå med fred" siger Elisa.
Genfortælling
Læs mere i Ef. 6, 10-17
UV-forslag...
Jesus helbreder en kongelig embedsmands søn på afstand
Læs mere i Joh. 4, 46-53
UV-forslag...
Genfortlling
Læs mere i Ef. 6, 10-17
UV-forslag...