At åbne en verden -Fødselsikonen
Barnet

Julebudet til dem, der bygge
her i mørket og dødens skygge,
det er det lys, som, aldrig slukt,
jager det stigende mulm på flugt,
åbner udsigten fra det lave,
trøster mildelig mellem grave.
J. Chr. Hostrup. DDS 107

I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe
Luk 2,

For et barn er født os,
en søn er givet os,
Es. 9

Jesus fødes i grotten, i mørket og dødens skygge. Han er i svøb - på engang fødselssvøb og ligklæder. Han møder døden samtidig med sin fødsel. Det uddybes ved dåben nederst til højre i billedet. Hans krybbe er på ikonerne på én gang vugge, grav - og alterbord. Krybben har form som et alter. Hans fødsel ind i verden er hans offer.
Krybben befinder på ikonen sig præcis på det sted, hvor korsarmene mødes, hvis man tegner et kors efter det klassiske gyldne snit hen over ikonen. På den måde pegede ikonmaleren også på korset, når han malede fødselsikonen