At åbne en verden - Nedfartsikonen

Kristi klædning

Klæder er det, vi dækker os med - men ofte udtryk for inderste identitet. "Klæder skaber folk"
På ikonerne er Jesu fødselssvøb og liglagen ofte tænkt sammen. På ikonen med Kristi nedfart til dødsriget er liglagenet blevet en levende, lysende klædning - den lyser af det samme lys, som tre af disciplene oplevede ved forklarelsen på bjerget. Også mennesket iklædes noget andet end almindelige klæder, når de er i eller møder "verden bag verden" - evigheden.

I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe
Luk 2,12b

Jesus blev forvandlet for øjnene af Johannes, Jakob og Peter, og hans klæder blev skinnende hvide, meget hvidere end nogen på jorden kan blege dem.
Mk9,2-8

Han gik til Pilatus og bad om at få Jesu legeme. Så tog han det ned, svøbte det i et lagen og lagde ham i en klippegrav, hvor der endnu ikke havde ligget nogen.
Luk.23,52-53