At åbne en verden - Nedfartsikonen
I Kveld blev der banket paa Helvedes Port,
Saa dundrer den rullende Torden,
Herolden var stærk og hans Budskab fuldstort,
Thi lyttede Alt under Jorden!
Fra Himlen jeg melder nu Helvedes Kryb:
Fra Jorden nedstiger en Kæmpe,
Han springer i Gry over svælgende Dyb
For Graad selv i Helved at dæmpe!
Han vandrer paa Gløder som Jomfru paa Gulv,
Han tramper paa Øgler og Drager,
Hug-Ormen Han knuser, og Helvedes Ulv
Han binder, mens Afgrunden brager!
Paa Albu sig reiste hver Fange saa brat,
Det kunde ei Djævle afværge,
Som Storme de hyled i bælgmørke Nat,
Og fnøs som ildsprudende Bjerge!
Af Grundtvigs "I kvæld blev der banket
Det toner med lov og pris og bøn
fra jord mod Paradishaven;
Det var en søndag morgen skøn,
vor frelser stod op af graven.
For os han i gravens dyb steg ned,
han gik til de dødes rige;
til livet med stor herlighed
han ville for os opstige.
Af DDS 374 B.S. Ingemann
1. Pet. 3,19 - Sammenhængen med dåb og den store vandflod
Gennem hele traditionen har disse ord været udgangspunkt for forestillingen om at Jesus besøgte Dødsriget og forkyndte for de døde. Og som ikonen og Joakim Skovgaards billede her fortæller: ikke bare prædikede for dem, men befriede dem fra døden selv.