|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
Magten
|
|
|
|
|
|
|
|
Da Jesus skærtorsdag nat efter at have spist aftensmåltid sammen med sine disciple var blevet taget til fange, blev han først forhørt af sine egne. Dernæst blev han overgivet til besættelsesmagtens leder, Pontius Pilatus. Han har fået at vide at Jesus er en oprørskonge. "Er du jødernes konge", spørger han. Jesus svarer: "Mit rige er ikke af denne verden". Hvis det havde været det, ville hans folk have kæmpet for ham."Men du er altså en konge" - "Du siger, jeg er konge. Derfor er jeg født og kommet til verden, for at vidne om sandheden.." "Hvad er sandhed?" spørger Pilatus så.
Pilatus vaskede sine hænder, for han mente at Jesus var uskyldig, men han lod ham alligevel korsfæste.
Fra Joh. 18
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Nikolajevits Ge's billede af "Jesus for Pilatus" viser den største kontrast mellem verdensmanden og verdensmagten i Pilatus' skikkelse overfor Jesus, hvor "sandheden" synes at være en fattig, let skør persons vanvittige indfald.
|
|
|
 |
|
Engang ville folk gøre Jesus til konge
|
|
|
|
|
|
Pilatus lod Jesus krone med torne og satte på korset et kongeskilt over hans hoved |
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
Jesu og Guds Riges magt er ikke "af verden" - det vil sige den virker ikke på samme måde, som magt ellers normalt gør. Guds Rige virker i verden, men ikke som egentlig magtudøvelse fra oven, men nedefra og indefra - måske som tjeneste, måske som hengivelse, eller som åbenhed og tilgivelse.
|
|
|
Pilatus fik en sten - og man har fundet den. Jesus fik ikke en.
Og dog: De levende sten.
|
|
|
|
|