A t åbne en verden - Mannakorn -
Manna i ørkenen
Da israellitterne havde vandret halvanden måned efter de var sluppet ud af Ægypten, var de kommet langt ud i Sins ørken. Israelitterne skældte Moses ud: "Gid vi var døde for Guds hånd, da vi sad ved Ægyptens kødgryder, og kunne blive mætte. Nu har du ført os ud i ørkenen, hvor vi dør af sult."

Gud sagde så til Moses at han ville sætte dem på prøve og se om de holdt hans lov. Han vil lade det regne med brød fra himlen. Det må de samle sammen af til deres daglige forbrug - og kun til det.
Moses sagde til Ægypterne at Gud ville give dem mad, så de kunne forstå at det var ham, der havde ført dem ud af Ægypten.

Og om aftenen faldt der vagtler ned fra himlen, så de fik kød at spise. Og om morgenen var jorden dækket af et fin lag korn ligesom rim. De vidste ikke hvad det var, men Moses sagde at det var det brød, som Gud havde givet dem at spise, og at de kun måtte samle det de skulle bruge og ikke levne noget til næste morgen. Det var der nogle der gjorde alligevel, det stank og blev helt fuldt af maddiker.

Og Moses blev vred på dem. Israelitterne kaldte det manna. Det lignede korianderfrø og smagte som honningkage. Og de spiste mannaen i de fyrre år, de vandrede i ørkenen.
Genfortalt fra 2. mos 16,1-35
Billedet ovenfor er en skitse fra kapuccinerkirken i Trento.

Oblat* er navn på nadverbrødet
En anden bespisning - og en ny forståelse af himmelsk brød