A t åbne en verden - kirkens forplads - kirkerummet

Duen over døbefonten

Fred er kirkens velkomstord
og farvel på denne jord;
i vor dåb det til os lød,
skal genlyde i vor død:
Fred med Eder! Herrens fred,
nu og i al evighed!
Grundtvig,
Den danske Salmebog nr. 389
I mange kirker hænger der, ligesom i Sthens kirke, en due over døbefonten. Det er fordi evangelierne fortæller, at da Jesus blev døbt i Jordanfloden, da viste en due sig samtidig med at Gud talte fra himlen.
Jesu fred - en indre eller en ydre fred?
- Jesus som fredskonge

Duen er et symbol på Helligånden. Man mente i oldtiden, at galden var det sted, hvor vreden sad. Og eftersom man troede, at duen ikke havde nogen galde, så mente man, at duen var mild og god. Den var også fra gammel tid billede på Guds visdom. I nogle fortællinger var det i duens skikkelse, at Guds ånd svævede over det kaotiske og stormoppiskede urhav og bragte det til ro, dengang han i begyndelsen skabte verden.
I dag tænker vi først og fremmest på duen som et symbol for fred. Fredsduen er symbol for ønsket om, at der må blive fred mellem mennesker.
(Se mere om dåb og fred: Jesu dåb)
Jesus om fred
Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alt og minde jer om alt, hvad jeg har sagt til jer. Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst!
Joh. 14,25-27