Han kunne mindre og mindre holde alle dogmerne og læresætningerne ud. Så han gjorde hverken teologi eller noget andet studium færdigt.

Men menneskenes sprog! Det var værd at lære at kende. Og han kom til at kende og kunne mange - 55 mener nogen at kunne tælle til. Han var begyndt med de nordiske, islandsk, rødderne i oldnordisk - og efterhånden tilbage i de asiatiske oprindelser. Undervejs nåede han at forsyne samerne med det skriftsprog, de bruger den dag i dag. Han lærte finsk og grønlandsk og meget mere.

Han nåede vidt omkring - i Bombay i Indien var han respekteret forsker og sprogkender.

Men han var også svagelig. Og tit uden penge. Til sidst fik han et professorat i København og kunne leje en ordentlig lejlighed. Men det var for sent, sagde han, og han døde året efter af sine sygdomme.