Sigmund. Navnet kommer af nordisk: sigr, (sejr), og mundr, (beskyttelse). Sigmund er den som sejrer og beskytter.
Sejr med sværd
...eller ikke med sværd?
Resten af den historie:
Sigge en slægtning bliver stærkt misundelig, og får Sigmund sammen med hans brødre kastet i fængsel. Sigges troldkvindemor skaber sig om til en ulv, og hver æder hun en af brødrene. Til sidste er der kun Sigmund tilbage, men hans søster Signy finder på råd. Hun smører hans ansigt ind i honning. Når troldkvindeulven kommer, kan hun ikke lade være med at begynde at slikke ham. Han bider tungen af hende og hun forbløder til døde. Sigmund kommer fri af alle rænkerne og de onde anslag. I hvert fald i denne omgang.
Når Sigmund blev et brugt navn er nok fordi han er en legendarisk person i et af de gamle nordiske heltesagn. Han er i slægten Vølsungerne.
Et træk vi også kender fra andre fortællinger: Ved en fest lister guden Odin sig ind og jager et sværd ind i et egetræ. Den kan trække det, vil til gengæld få det kraftfuld sværd.
Sigmund var den, som kunne.