Syndefaldet - < < Tilbage til fortællefladen i En linie i Bibelens historie < <

Indhold:
Fortællingen om syndefaldet. På fortællefladen i En linie i bibelens historie et klassisk billede med hændelsesforløbet omkring Adam og Eva, fra skabelse til uddrivelse, med Gud Herrens formanende talte absolut i forgrunden. Derudover et billede af Adam og Eva underkastet jordens møje.
Mulighed: religionshistoricerende ramme for en samlet fortælling - se under "tekst" nedenfor. Der er et link Masolini-billede, hvor slangen har menneskets (Evas) hoved.

Fortælleskitse/elementer:
Inden fortællingen kan man spørge holdet, hvorfor de tror, der er ondt til i verden. Svar skrives på tavlen. Man kan nogle gange også have held med at snakke om de husker en uskyldstilstand, og måske en særlig begivenhed, som rev dem ud af den. Altsammen som baggrund for at forstå hvad syndefaldsberetningen vil fortælle om det ondes eksistens.
Billedet inviterer til at fortælle hele historien fra Adam og Evas skabelse til uddrivelse.
Man kan også tage spørgsmålet om det ondes art op, personficeringen, fra slangen til senere Satan. Mytologiseringen i Satan figuren fortæller at det onde ikke bare er et psykologisk fænomen, men en eksistentiel overmagt. Men det er netop ikke så synligt netop i syndefaldsberetningen, der skal vi fx Jesu fristelse i ørkenen for at se det anskueliggjort. (Man kan nok med rette mene at tilgangen i det udfoldede fortælleforslag her er for historiserende, men indtil videre står det der!).

Tekster
Slangen og det onde.
Ofte nærmede nomaderne sig de mere frugtbare landområder. Og de så ting, de syntes var sære. Sådan som man synes det fremmede er sært. De fremmede, fastboende holdt fester i deres templer, hvor mennesker kunne være nøgne. De skammede sig ikke engang. Gud dyrkede de sandelig på en anden måde. De dyrkede mange af dem. Ja, selv døden i ørkenen, slangen, som ikke var til at se i sandet, dyrkede de. Som symbol på liv, frugtbarhed.
Engang spurgte en af dem, lad os kalde ham Jakob, sin far. "Far, hvorfor er der så meget ondt i verden?"
Og faren som sad i halvmørket i teltet rømmede sig og begyndte. Han fortalte en af stammens gamle historier. Dengang Gud skabte jorden satte han menneskene i en have. Fuld af frugtbarhed var den. Druer, æbler, alle slags bugnede træerne med. I haven satte han også to helt særlige træer. Livets træ og kundskabens træ. Den som spiste af livets træ skulle ikke dø. Den som spiste af Kundskabens træ ville blive lige som Gud til at kende godt og ondt." Af alle træerne i haven må I spise, men rører i Kundskabens træ, så skal I visselig dø." Og manden og kvinden levede i haven, spiste af træerne hvad de havde brug for, og ikke mere. Manden hed Adam og kvinden Eva. Og solen varmede dem, og natten var lun, tøj behøvede de ikke, og de var som børn. Og dyrene, løver som hjorte, gik fredeligt imellem hinanden.
Men slangen var mere lumsk end alle de andre dyr. En dag, da Eva gik i haven, spurgte den hende: "Er det sandt, at I ikke må spise af noget træ i haven?" "Vi må spise af alle træer i haven, kun ikke af Kundskabens træ, så vil vi dø" svarede Eva. "I skal ikke dø, men I vil få åbnede jeres øjne blive lige så kloge som Gud, hvis I spiser af træet." Og Eva fik lyst til frugter fra træet, og spiste og gav også Adam, som stod ved siden af. Da kunne de begge se at de var nøgne, og de syede bælter sammen af blade og bandt om sig.
Da Gud om aftenen gik rundt i haven, kunne han ikke finde dem. "Hvor er du?" kaldte han og Adam svarede "her". "Hvorfor skjuler du dig, spurgte Gud. "Fordi jeg var bange, fordi jeg var nøgen." "Hvem har fortalt jer, at du var nøgen? Mon ikke du har spist af det træ, jeg havde sagt du ikke måtte spise af?" "Jamen, Eva gav mig at spise!" "Hvad har du gjort, Eva?" spurgte Gud. "Slangen forførte mig, og så spiste jeg." Så sagde Gud til slangen: "Fordi du har gjort dette skal du altid være forbandet. I støvet, på din bug, skal du krybe alle dine dage. Og jeg sætter fjendskab mellem din slægt og kvindens slægt. Du skal bide den i hælen, og den skal knuse på dit hoved."
Og da Gud frygtede, hvad det nu skulle blive til med menneskene, forviste han dem uden for haven, lod en engel vogte indgangen. Og de måtte arbejde for at leve. Og de lærte virkelig både godt og ondt at kende.
(1. Mos. 3)
Jakobs mor sad længere inde i teltet. "Behøver du altid at fortælle sådan? Skal Eva absolut skubbes forrest i den historie?
Jakobs far vrissede lidt.
-ksf.



Baggrundsstof

På www: Masolino 1425 Frescomaleri; ; ; ; ;

Henvisninger til "Elementer..": Godt og ondt - hvorfra?; En linie i bibelens historie - oversigt; Månedens billede - D&D drage (September 2013); Fristelsen i ørkenen 2; ; ;

Mere information: eventuelle link til net, bibelhenvisninger mm.[Se her]