1. Indledning

1.1 Registrering af et mangfoldigt og broget materiale

Gennem de senere år har der på Folkekirkens Pædagogiske Institut hobet sig nogle kasser med materiale op vedrørende de mange skole-kirke-samarbejdsprojekter, som efterhånden sker landet over. Materialet er meget forskelligartet. Lige fra breve, noter, referater fra møder, løbesedler, små a-5 foldere over idé-ringbind til tykke rapporter, som beskriver et projekt fra dets spæde start, udførelse og til evalueringen heraf. Det blev min fornøjelse at kunne bruge noget af en studieorlov på at registrere det mangfoldige materiale, så andre interesserede forhåbentlig kan få glæde deraf. I den forbindelse har jeg gjort mig nogle tanker om skole-kirke-samarbejdet, som det finder sted rundt om.

1.2 Hvad er skole - kirke samarbejde

Skole-kirke-samarbejde har der altid været. Historisk set er skolen barn af kirken. Men en lang proces har ført til at skole og kirke efter 1975-skoleloven er to selvstændige institutioner i samfundet. Men stadig har de vægtige kulturinstitutioner væsentlige områder fælles.
Skole og kirke har her i 90-erne igen mange steder opdaget hinanden som ligeværdige samarbejdsparter. Samarbejdet er muligt, fordi der er områder, hvor man - i respekt for hinandens forskellighed - kan støtte og hjælpe hinanden.
Skole-kirke-samarbejde er i sagens natur der, hvor skole og kirke arbejder sammen. Principielt sker det næsten alle steder - som minimum aftaler man lokalt tider for konfirmandundervisning.
I denne artikel bruges dog udtrykket 'skole-kirke-samarbejde' i hovedsagen som en 'teknisk' betegnelse om de mere udbyggede samarbejder, hvor flere sogne og /eller skoler er involveret og hvor samarbejdet på en eller anden måde er systematiseret gennem (skriftlige) aftaler.

1.3 Nogle forudsætninger

Samfundsudviklingen de senere år har vist en stigende interesse for etik, værdier, religion, tradition og kultur. En udvikling som har afspejlet sig i folkeskoleloven af 1993, hvor det hedder, at 'skolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur' - og hvor det i lovens bemærkninger tilføjes: 'herunder kristendom'. I formålet for faget kristendomskundskab nævnes, at 'den religiøse dimension' har betydning for livsopfattelsen, ligesom områderne 'livsfilosofi og etik' er kommet med under centrale kundskabs- og færdighedsområder.
Samtidig lægger loven op til samarbejde på tværs af fagene, og indfører begrebet 'projektarbejde'. Der lægges i skolen nu vægt på 'det praktisk musiske' som en vigtig del af den almene dannelse, på den måde, at eleverne 'også skal have mulighed for at møde en mangfoldighed af oplevelser og sanseindtryk'
Alt dette rummer i sig muligheder for samarbejde imellem skolen og det omgivne (lokal-) samfund - herunder kirken.
Traditionelt er kirkens udgangspunkt sognet, den lokale menighed og præsten. Samarbejde på tværs af sognegrænser har ikke været almindeligt i folkekirken. Traditionelt er strukturen set med præstens øjne, at han / hun er kaldet som præst i sit sogn; og der er hans/hendes arbejde bundet til menigheden og det lokale sogn herunder skolen. Ikke desto mindre har der de senere år på flere områder været tendenser til større åbenhed over for samarbejde i kirken. Loven om samarbejde mellem menighedsråd har givet et redskab til at samle nogle kræfter i folkekirken om forskellige opgaver, som ikke kan løses lokalt. Samtidig peger de generelle strukturændringer og holdningsændringer i samfundet i retning af nødvendigheden af et mere struktureret og bredt samarbejde i kirken om forskellige opgaver, herunder et skole-kirke-samarbejde .

|Tilbage til indholdsfortegnelsen|Næste afsnit.|

Fodnoter:

  1. Et barn som netop i dette forår fylder 350 år, når Danmarks ældste skole i Årdestrup i Himmerland 11/2 holder jubilæum.
  2. På spørgsmålet: Hvilken betydning kan en øget samtale/samarbejde få for skolen og for kirken -svarede en præst:

    3. ‘For skolen: at der her bliver ‘højere til loftet’. At eleverne også beskæftiger sig med de store livsspørgsmål og med kristendommens bud på disse. For kirken: at den får kontakt med de unge i sognet hertil er skolen en god indfaldsvinkel. Samtidig kan kirken på det pædagogiske område lære af skolen. For begge: det kan styrke fællesskabet på vores ‘lille’ sted og give de unge rod og mere kendskab til det sted, hvor de vokser op og hører til.. (SPF delrapport 4 1991/92 side 49 nederst)
  3. Jvf. Ole Vig Jensens forord til ‘Læseplaner - folkeskolens fag’ side 10.
  4. Jvf. Menighedsrådslovens kapitel 8 (Bekendtgørelse nr. 571 af 21. juni 1996 § 43)
Siden er opdateret den 011098
Mogens Agerbo Baungård, sognepræst i Moltrup og Bjerning, email