2. Organiseringen sker på mangfoldige måder.

2.1 Det traditionelle skole-kirke-samarbejde i sognet.

I Folkekirkens Pædagogiske Institut’s materialesamling findes beskrevet eksempler på hvordan det ‘traditionelle’ skole-kirke-samarbejde mellem den lokale skole og kirke / præst finder sted i det enkelte sogn. Det kan ske på mangfoldige måder og på mange niveauer og undertiden under udfoldelse af stor kreativitet(5) . Samarbejdet er meget afhængig af præstens person, af lærernes person og tilfældige muligheder i sognet.
Det traditionelle lokale samarbejde mellem kirke og skole er typisk, at præsten med skolen aftaler tidspunkter for konfirmandundervisning (og indledende konfirmandundervisning). Præsten kommer evt. på skolen for at orientere vordende konfirmander m.v. Mange steder holder skolen juleafslutning i kirken. Uformlet kan mange præster fortælle om et nært forhold til skolen; har børn der går der; kommer ‘til kaffe’ på lærerværelset; ægtefællen er måske ansat på skolen, præsten bliver af en lærer bedt om at deltage i en time eller et undervisningsforløb, hvor det er relevant; sidder måske i skolebestyrelse o.s.v. Der tegner sig et varieret billede af en løbende, værdifuld kontakt formelt og uformelt mellem skole og kirke.

2.2 Skole-kirke-samarbejde ud fra sognet og den lokale skole.

I materialesamlingen er i øjeblikket projekter fra 27 ‘skole-kirke-samarbejdssteder’. Disse er meget forskellige i opbygning og størrelse. Størst i omfang m.h.t. antal sogne, der betjenes er Folkekirkens Skoletjeneste, København og Frederiksberg kommuner. Der er også eksempler på steder, hvor man lokalt har fået sat et ret omfattende samarbejde i system på baggrund af kontakt mellem den lokale skole og kirke.

Eks: Abildgård sogn i Frederikshavn har ca. 9.300 indbyggere, to kirker, tre skoler, tre præster og en sognemedhjælper. Sognet har vedtaget en overordnede målsætning om ‘en jævnlig og vedvarende kontakt - gennem hjem eller skole - til alle som er blevet døbt i kirken’ fra 0 til 18 år. Ud fra denne målsætning - og i overensstemmelse med Frederikshavns Kommunes lokale læseplan for faget kristendomskundskab(6) - har man etableret et omfattende skole-kirke-samarbejde som berører samtlige klasser fra bh.kl. til 6. klasse som kirkens tilbud om et samarbejde om at opfylde den side af læseplanen(7) .

Andre steder etablerer man lokalt med skolens lærere et samarbejde om typisk 2 - 3 temauger for 3. klasserne.

Eks.: Risskov skole får elever fra tre sogne: Risskov - Ellevang - Vejlby. De tre sogne er gået i samarbejde med skolen om 2 årlige(8) temauger under det fælles tema ‘Kend din kirke’. Fra kirkens side er samarbejdet tænkt som en ‘erstatning’ for den indledende konfirmandforberedelse /dåbsoplæring, - som p.gr.a. komplicerede sogne- og skoledistriktsgrænser ikke ellers er muligt at etablere(9) . Samarbejdet er (endnu) ikke vedtaget som et permanent samarbejde mellem skole og kirke, hvilket betyder at det på ny hvert år må aftales og planlægges kristendomskundskabslærerne og præster imellem. En ordning som giver usikkerhed, men som p.d.a.s er med til at holde den tanke klar, at samarbejdet også finder sted ‘på skolens præmisser’.

2.3 Skole-kirke-samarbejde etableret med udgangspunkt i en egns / et provstis hovedmenighedsråd.

Typisk begynder et bredere skole-kirke-samarbejde på frivillig basis ved at nogle præster og lærere mødes og begynder at arbejde sammen på tværs af sogne- og skoledistriktsgrænser. Et sådant initiativ har tendens til hurtigt at gribe om sig. Ud over samarbejdet om den pædagogiske udvikling af fælles projekter tager det administrative i et samarbejde med mange parter tid. Jeg har talt med flere, der arbejder / har arbejdet i en sådan frivillig, ‘løs’ struktur, som samstemmende bekræfter, at der kommer et tidspunkt, hvor det er nødvendigt med betalt hjælp(10) .

Sådan er det f.eks. gået i Thisted provsti, hvor et skole-kirke-samarbejde begyndte for 3 år siden på frivillig basis, men hvor man nu har ansat en pædagogisk medarbejder under Thisted menighedsråd 8 timer (2 timer til administrativt arbejde / 6 timer til udfarende arbejde i provstiet)

2.4 Skole-kirke-samarbejde etableret på grundlag af lov om samarbejde mellem menighedsråd.

Menighedsrådslovens kapitel 8 giver mulighed for at flere menighedsråd i fællesskab kan ansætte en medarbejder . Denne model bruges ved ansættes af medarbejdere(11) i flere skoletjenester i de større byer og i provsti-projekter.
Det gælder:

Folkekirkens Skoletjeneste i Randers (etableret 1991), der omfatter samtlige 16 menighedsråd i Randers-Hadsten provsti, og hvor man har ansat en lærer på fuld tid og to præster på henholdsvis 80% og 20%.
Folkekirkens Skoletjeneste, København og Frederiksberg kommuner (etableret 1992), der pr. januar 1998 omfatter 42 menighedsråd (af 83 mulige), og hvor man har ansat en lærer (50%) og en præst (75%).
Skole-kirke-samarbejde i Ebeltoft-Rosenholm-Rønde kommuner (etableret 1993), der omfatter 22 (af 23) menighedsråd, og hvor der er ansat en medhjælp på 100% (cand. mag. - gift med præst)
Den folkekirkelige skoletjeneste i Gentofte kommune (etableret 1995/97), der omfatter 8 (af 9) menighedsråd, og hvor der er ansat en lærer (25%) og en præst (25%)
Skole-kirke-samarbejdet i Århus kommune (etableret september 1997), der omfatter 29 (af 56) menighedsråd i Århus kommune. Samarbejdet bæres i overvejende grad økonomisk af de 4 store menighedsråd i de 4 provstier samarbejdet omhandler. Der er ansat en lærer (50%) og en præst (50%).
Skole-kirke tjenesten Hjørring-Hirtshals-Skagen kommuner, Hjørring provsti (etableret efteråret 1997), der omfatter 9 (af 10) sogne i Hjørring og halvdelen af sognene i de to øvrige kommuner. Der er ansat en pædagogisk medhjælp (50%).

2.5 Skole-kirke-samarbejder finansieret af stifts- og/eller kommunale midler.

Meget skole-kirke-samarbejde gror ‘nedefra’. Men flere steder er skole-kirke-samarbejde dog også blevet etableret / støttet ‘ovenfra’, typisk som et hjørne af en stiftscentrals opgaver. Således

Århus Stiftscentral for kristendomsundervisning, hvor en præst er ansat på 20% til skole-kirke-samarbejde
Religionspædagogisk Stiftscentral på Aalborg Stiftsbibliotek og Folkekirkens Skoletjeneste i Aalborg kommune, der arbejder med kommunens Pædagogiske Central om kurser og materialer, hvor en præst er tilknyttet (25%)
Religionspædagogisk Materialesamling for Lolland-Falster Stift på Amtscentralen i Maribo har en præst ansat (25%)
Kirke-Skole samarbejdet i Køge kommune. Her er organisationen ‘meget løs’. Et selvsupplerende arbejdsudvalget består af 4 præster og 4 lærere men med udgangspunkt i en aktiv leder af Pædagogisk Central for Køge Kommune.
Skole-kirke-samarbejdet i Viborg Stift er et hjørne af Viborg Stifts Undervisningsudvalgs arbejds-område. Man arbejder på at skabe et samarbejde med amtscentralerne om her at opbygge en sam-ling religionspædagogisk litteratur og ma-terialer til den kirkelige undervisning - også med henblik på et skole-kirke-samarbejde.
Konsulenttjeneste for folkekirken i Esbjerg kommune (etableret 1993) med udgangspunkt i Pædagogisk Center som en del af skolekonsulents opgave.
Folkekirkens Skoletjeneste i Haderslev kommune (etableret 1996), med udgangspunkt i at en sognepræst ved Haderslev Domkirke (på frivillig basis) koordinerer arbejdet. Samtlige menighedsråd i kommunen betaler 400 kr. / år til administration.
Folkekirkens Skoletjeneste i Aabenraa provsti (etableret 1997). Der er i provstiet nedsat et udvalg bestående af 5 præster og 5 lærere

2.6 Skole-kirke-samarbejde finansieret af statslige midler.

Ét projekt skiller sig ud ved at være finansieret af statslige midler: Ungdomsbyens kirkeprojekt, Statens Pædagogiske Forsøgscenter (etableret 1963/86). Udvalget for Ungdomsbyens Kirke (Rødovre) etablerede 1986 et pædagogisk udviklingsarbejde med tilknyttet projektmedarbejder med bl.a. det formål at etablere og styrke lokalt samarbejde mellem skole og kirke gennem afholdelse af studiedage og kurser samt udvikling af undervisningsforløb.

|Forrige afsnit.|Tilbage til indholdsfortegnelsen|Næste afsnit.|

Fodnoter:

Jvf. Materiale om skole-kirke-samarbejde i Lolland-Falster Stift / Evalueringsrapport over forsøgsprojekt i Ebeltoft-Rosenholm-Rønde provsti 1993-1995, hvor skole-kirke-samarbejdet i de enkelt sogne inden det store projekt startede op, er beskrevet. / Rapport ang. Kirke-skole-samarbejde i Østofte sogn / Kirke-skole-samarbejde : - Svenstrup Sogn, Als og Hjortspringskolen /
Iflg. Abildgård kirkes sognemedhjælper har man i Frederikshavn Kommune via konsulent i kristendomskundskab bevaret en lokalt udformet læseplan for faget kristendomskundskab hvori der står, at ‘der skal under-vises i kendskab til sognet og dets kirke - specielt i 1. - 5. klasse.’
Et eksemple på kirke-skole-samarbejde i et landsogn (1600 indb.) mellem en præst og den lokale skole er Svenstrup Sogn, Als og Hjortspringskolen, hvor præsten i samarbejde med skolens lærere i kristendomskundskab tilrettelægger undervisningsforløb i 1. - 6. klasse
Samarbejdet med skolen om temaugerne begyndte 1992/93 og har været årligt tilbagevendende. Det er dog fortsat afhængig af at aftalerne kan fornyes hvert år og at man kan samarbejde med de lærere, der det pågældende år har 3.klasserne til kristendomskundskab.
Tilsvarende skole-kirke-samarbejdsprojekter findes i Sulsted sogn, hvor det årlige samarbejdet med skolen omhandler fælles planlægning af 3 ugers temaarbejde (høst, jul, påske) / i Skalborg bruger man samme model, blot begrænset til 2 emneuger.
F.eks. arbejder et skole-kirke-samarbejde i Silkeborg med tanker om at få tilført en lærerarbejdskraft (6 timer) fra kommunen. / Anderledes er det gået i Helsingør, hvor et skole-kirke-samarbejde i Helsingør kommune kom i gang udsprunget af kursus afholdt af Pædagogisk Central i Helsingør 1991-92 for gruppe præster med titlen ‘Kirken kan bruges’, og hvis formål var at styrke kristendomsundervisningen. Men arbejdet har nu ‘ligget i dvale’ de sidste 3-4 år.
Et samarbejde på baggrund af menighedsrådslovens § 8 er noget omstændelig, idet det bl.a. kræver en fælles vedtægt og nedsættelse af et repræsentantskab og et forretningsudvalg. Da vi i Sæby provsti i 1997 forsøgte at stable et skole-kirke-samarbejde på benene i provsti-regi var et af de vægtige modargumenter, at det er for tungt et administrationsapparat.