Martin Luther fødes af fattige, katolske forældre i Eisleben i 
Tyskland. Efter studentereksamen begynder han at læse filosofi, og han 
bliver magister i 1505. Efter faderens ønske skulle Martin Luther have 
læst jura, og han begyndte også på studiet, men så indtræffer den 
begivenhed, der får Luther til at gå i kloster: En aften, da han er på 
vej hjem, bliver det et voldsomt tordenvejr, og lynene slår ned ganske 
få meter fra ham. Martin Luther bliver frygtelig bange, og han kaster 
sig ned på sine knæ og giver det løfte til sin skytshelgen, Den Hellige 
Anna, at han vil gå i kloster, hvis han overlever uvejret. Han tager sit 
løfte meget alvorligt, så selvom der fandtes en paragraf, der sagde, at 
’et løfte der afgives, når man er i overhængende livsfare, kan man løses 
fra’, springer han fra jurastudiet og bliver augustinermunk i Erfurt. 
Der bliver han præst i 1507 og afslutter teologistudiet med en 
doktorgrad i  1512. Derefter kommer han til Wittenberg som præst og 
professor ved det teologiske fakultet – en virkelig dygtig ung mand, som 
klosterordenen sikkert ventede sit meget godt af. Dermed ikke sagt, at 
alt går glat for Luther. Munkens liv er viet til at tjene Gud. Men 
Luther plages meget af tvivl og anfægtelser: Lever han nu helligt nok? 
Gør han nok for at fortjene Guds barmhjertighed? 
Som underviser i teologi beskæftiger Luther sig intenst med bibelen. Han 
er optaget af den humanistiske forskning, der i kritik af den 
traditionelle bibeltolkning hævder, at man må søge ’tilbage til kilderne’. 
Luther læser ud af skriften, at kun Kristus og hans gerninger frelser 
et menneske. Ved troen på Kristus er et menneske godtaget af Gud, 
nøjagtigt som det er uden at Gud af den grund ser gennem fingre med 
menneskets stadige ulydighed. I Paulus’ brev til Romerne (1,17) står 
der, at ”Den retfærdige skal leve af tro”. Dette med troen bliver et 
nøglebegreb for Luther. Mennesket kan ikke frelse sig selv, det må tro 
og have fuld tillid til Gud og håbe på hans tilgivelse og frelse.  
I 1517 laver Martin Luther et opslag med 95 teser – videnskabelige 
påstande – hvor han kritiserer den katolske kirkes afladshandel. Det var 
det første af en lang række opgør mod tankegang og praksis i den 
katolske kirke – opgør mod den bagvedliggende tanke, at frelsen er et 
samarbejde mellem menneskers indsats og Guds nåde. Luther har indset, at 
mennesket ikke frelses ved sine egne gerninger, men kun ved at tro på 
Guds frelse i Kristus. Den katolske kirke var selvfølgelig enig med 
Luther i, at troen er vigtig, men kirken mente ikke, at det var nok. Man 
måtte også opføre sig på en måde der viste, at man troede. Det 
protesterer Luther imod – deraf navnet protestantisme. Mange fyrster og 
teologer bliver rasende på Luther, og i 1520 bandlyser paven ham, dvs. 
smider ham ud af den katolske kirke. I 1521 bliver han gjort fredløs, 
fordi han ikke vil trække sin kritik tilbage, og han skal efter sigende 
have sagt de berømte ord: ”Her står jeg, jeg kan ikke andet”. Luther 
lever i en periode i skjul i Wartburg, hvor han bl.a. oversætter Det nye 
Testamente til tysk. I 1522 vender han tilbage til Wittenberg, hvor han 
prædiker, underviser og udarbejder sine berømte skrifter; bl.a. udgiver 
han hele bibelen på tysk i 1534. I 1525 gifter Luther sig med en nonne, 
hvilket ikke var tilladt for munke og præster i den katolske kirke. De 
skulle – og skal stadigvæk – leve i cølibat. Ægteskabet er lykkeligt, og 
de får 6 børn sammen. Indtil sin død er Luther virksom i den nye kirke, 
der har brudt med paven i Rom. Martin Luther dør 1546 i sin fødeby, 
Eisleben.  
 

Martin Luther skrev også salmer på tysk – 36 af slagsen. 20 af dem 
findes oversat i Den Danske Salmebog. Det var nyt med salmer for 
menigheden på modersmålet, og man kan ikke undervurdere betydningen 
heraf. På reformationstiden frygtede protestantismens modstandere 
Luthers salmer mere end hans skrifter, fordi de bragte den 
reformatoriske lære helt ud til folket. Luthers salmer er så langt 
overvejende Kristus-salmer, hvor anliggendet er at forkynde og lovprise 
Kristus som den, der forener det syndige menneske med Gud. Typisk for 
Luthers digtning er det, at han mangler det lyriske – han anvender ikke 
som så mange andre salmedigtere naturbilleder. Ejheller præges han af 
religiøst ’føleri’, så han digter om sit personlige trosliv. Derimod er 
han episk og bibelnær i sin fortællestil, når han stiller mennesket over 
for Gud. Om den ny sang siger Luther selv: ”Thi Gud har gjort vort 
hjerte glad ved sin kære Søn, som han har hengivet for os til forløsning 
fra synder, død og djævel. Den, der for alvor tror dette, kan ikke lade 
være; han må synge og tale derom med glæde og lyst, for at også andre 
kan høre og komme til”.  
 

Officielt hedder det, at reformationen blev indført i Danmark i 1536, 
men faktisk var Haderslev på forkant med udviklingen. På det tidspunkt 
havde man allerede her gennem flere år – som måske det første sted i 
Danmark - sunget ”Vor Gud han er så fast en borg”. Hertug Christian, der 
fra 1525 var lensmand her, havde i 1521 været i Worms, hvor Luther 
gjorde et uforglemmeligt indtryk på ham. Siden blev Christian overbevist 
lutheraner. Han rettede anklager mod kirken for kætteri. Selvom det i 
første omgang blev tilbagevist, blev hertugdømmet definitivt reformeret 
i 1528. Hertug Christian overtog selv i 1527 den kirkelige 
administration, som hidtil var foregået ved kollegiatkapitlet ved Vor 
Frue Kirke i Haderslev. Det blev forbudt at udføre sjælemesser for de 
døde. Provsten blev afskediget og to teologer fra Wittenberg blev 
tilkaldt for at prædike og uddanne præsterne i den nye lære. Haderslev 
var i disse år centrum for den nye forkyndelse. Herfra spredte læren sig 
til resten af Slesvig og det øvrige Danmark, og de såkaldte ”Haderslev-
artikler” var den første lutherske kirkeordning herhjemme. I Haderslev 
blev den katolske kirkes ejendomme beslaglagt. Det store 
dominikanerkloster blev nedlagt, det gamle præsteskab blev afskediget og 
alle sidealtre i Vor Frue Kirke blev fjernet. Hertug Christian blev i 
1536 konge over Danmark.